Begivenheder:
- 1536 - København overgiver sig til Christian 3. under Grevens Fejde, Danmarks seneste borgerkrig. Hansestaden Lübeck har indgået en alliance med grev Christoffer af Oldenborg og Chr. II med støtte fra bl.a. Skipper Clement.
- 1540 - Henrik 8. af England gifter sig med Catherine Howard hans femte hustru.
- 1586 - De første kartofler kommer til England; de importeres fra Columbia af Sir Thomas Harriot.
- 1588 - Mange spanske skibe ødelægges, da admiral Howard for at forhindre invasion lader engelske skibe åbne ild mod den spanske flåde, som er ankret op ud for Calais
- 1655 - Den franske poet og soldat Cyrano de Bergerac dør, 36 år gammel.
- 1742 - Den første schlesiske krig melem Preussen og Østrig afsluttes i Berlin med, at Østrig må afstå Schlesien.
- 1794 - Maximillian Robespierre henrettes på guillotinen sammen med fire politiske allierede. Han blev henrettet på grund af sin hovedrolle i den franske revolution, hvor han havde stået i spidsen for et terrorregime og sendt tusinder til guilotinens bødler.
- 1809 - Englænderne under sir Arthur Wellesley (senere Hertug af Wellington) slår franskmændene under marskal Victor ved slaget ved Talavera, sydvest for Madrid.
- 1821 - Peru bliver uafhængigt af Spanien.
- 1830 - I Paris er arbejderne og studenterne på barrikaderne. Med tricoloren og Marianne som symboler udvikler opstanden sig til den såkaldte Juli-revolution.
- 1851 - Første fotografi nogensinde af en total solformørkelse. Formørkelsen kunne også ses i store dele af Danmark. Næste gang det sker er i 2142, hvor fænomenet kun kan opleves på Bornholm, mens andre dele af landet må vente til år 2426.
- 1858 - Fingeraftryk bruges for første gang til identifikation; metoden er opfundet af William Herschel ved the Indian Civil Service ved Jungipur, Indien. Han tager et aftryk af Rajyadhar Konai på bagsiden af en kontrakt.
- 1866 - Christian 9. underskriver grundloven. Mange finder det passende, at det ikke sker på grundlovsdag den 5. juni, da loven anses for en demokratisk tilbageskridt. Fx vælges 12 medlemmer af Landstinget af kongen.
- 1868 - Det 14. tillæg til den amerikanske forfatning vedtages; det giver fuldgyldigt statsborgerskab til sorte afro-amerikanere.
- 1900 - Louis Lassing i Connecticut opfinder burgeren.
- 1914 - Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien som følge af mordet den 28. juni på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo; dette er indledningen på første verdenskrig.
- 1921 - Adolf Hitler bliver leder af det tyske Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP = Nazist-partiet).
- 1928 - De 9. olympiske lege i moderne tid åbnes i Amsterdam.
- 1937 - Japanske tropper erobrer Peking og tvinger Chiang Kai-shek til at flytte sin regering til Chunking.
- 1938 - 34.000 tons tunge Mauretania søsættes ved Birkenhead, England.
- 1941 - 30.000 japanske soldater invaderer Fransk Indokina.
- 1942 - Handelsministeriet udsteder forbud mod nedrivning af bygninger på grund af mangel på jern og cement.
- 1943 - Sprængbomber under Viadukten i Spanien, Århus.
- 1944 - Russiske tropper indtager Brest-Litovsk.
- 1945 - Et amerikansk B25 bombefly, som er bragt ud af kurs på grund af tåge, knuses mod Empire State Building i New York, 13 mennesker omkommer.
- 1949 - Kopi af vikingeskibet "Hugin" ankommer til England, roet af 53 langskæggede danskere.
- 1952 - Paul Elvstrøm vinder guld i finnjolle ved OL i Helsingfors.
- 1959 - Postnumre indføres i England.
- 1965 - USA's krig i Vietnam: USAs præsident Lyndon B. Johnson annoncerer sin ordre om at øge antallet af amerikanske tropper i Syd-Vietnam fra 75.000 til 125.000.
- 1965 - I Godthåbs forsamlingshus demonstreres fjernsynet for første gang for grønlænderne.
- 1972 - Undervisningsminister Knud Heinesen fremlægger udkast til folkeskolereform, der bl.a. afskaffer karakterer og eksamen i folkeskolen.
- 1973 - USA opsender Skylab 2 med tre astronauter om bord; besætningen vender tilbage til jorden 59 dage senere.
- 1976 - Et af de største jordskælv i nyere tid - mellem 7,8 og 8,2 på Richter-skalaen - ryster det nordvestlige Kina og koster formentlig omkring 500.000 dræbte. Jordskælvet forkom om natten, kl. 03:42 lokal tid (27.juli kl. 19:42 GMT/UTC) og 15 timer senere efterfulgtes skælvet af et efterskælv med en styrke på 7,1. Byen Tangshan forsvinder næsten fuldstændigt fra jordens overflade. Officielt omkommer 242.769 og 164.851 bliver såret, men senere informationer fra Kina indikerer at den kinesiske ledelse i vid udstrækning "nedtonede" omfanget af ødelæggelserne, for at undgå udefra kommende indblanding, m.m.
- 1977 - Den første olie gennem Trans Alaska Pipeline System når frem til Valdez, Alaska.
- 1981 - I farvandet nord for Norge lokaliseres den engelske krydser "Edinburgh", der blev sænket 2. maj 1942 med fem tons guldbarrer i lasten.
- 1983 - 20.000 på flugt i Sri lanka efter længere tids voldsomme kampe mellem tamiler og singhalesere.
- 1984 - I Los Angeles åbnes de 23. olympiske lege i moderne tid med deltagelse af 140 nationer og 6.829 atleter. Sovjetunionen, DDR og 12 andre nationer vælger at boykotte legene.
- 1987 - Grækenland og i særdeleshed Athen rammes af en ugelang hedebølge, der resulterer i 900 dødsfald.
- 1998 - Monica Lewinsky (tidligere praktikant i Det Hvide Hus) garanteres immunitet mod retsforfølgelse mod at afgive fuldstændig forklaring om sit forhold til præsident Bill Clinton.
- 2002 - Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang i træk. En anden stor rytter Laurent Jalabert fra det danske hold Team-CSC-Tiscali kører sin sidste tour og vinder den prikkede bjergtrøje, og Ivan Basso vinder ungdomskonkurrencen.
- 2005 - Den irske undergrundshær (IRA) meddeler, at den indstiller sin væbnede kamp. IRA har formelt holdt våbenhvile siden 1997, men det er først nu, at organisationen lægger våbnene og genoptager hærens afvæbning. Den væbnede nordirske konflikt har kostet mere end 3.600 mennesker livet gennem dens godt 30 år lange forløb.
- 2005 - Europas hidtil største lotterigevinst falder på en lottokupon købt i Irland. Gevinsten er på 112 mio. euro (ca. 833 mio. kr). Den tidligere rekordgevinst i Europa var på 105 mio. euro - i det italienske Superenalotto i maj. Verdens største præmie er udbetalt i det amerikanske Powerball-lotteri, hvor amerikaneren Andrew Whittaker indkasserede 314,9 mio. dollars (ca. 2 milliarder kr)
|
Født:
- 1804 - Ludwig Feuerbach, Tysk filosof (død 1872)
- 1862 - Fritz Syberg, dansk landskabsmaler (død 1939)
- 1887 - Marcel Duchamp, fransk maler (død 1968).
- 1892 - Joe E. Brown, amerikansk skuespiller og komiker (død 1973)
- 1902 - Karl Popper, østrigsk-født filosof og fortaler for "det åbne samfund" (død 1994)
- 1920 - Preben Mahrt, dansk skuespiller. Død 1989.
- 1929 - Jacqueline Kennedy (Onassis) amerikansk præsidentfrue (død 1994)
- 1938 - Claus Nissen, dansk skuespiller.
- 1945 - Jim Davis, amerikansk tegneserietegner og "far" til katten Garfield.
- 1952 - Vajira Longkorn, kronprins af Thailand
- 1954 - Hugo Chávez, præsident i Venezuela.
Dødsfald:
- 1655 - Cyrano de Bergerac, fransk poet (født 1619)
- 1741 - Antonio Vivaldi, italiensk komponist (født 1678)
- 1750 - Johann Sebastian Bach, komponist - 65 år.
- 1794 - Maximilien Robespierre, en af den franske revolutions tyranner dør selv ved halshugning af guillotinen (født 1758).
- 1817 - Jane Austen, britisk forfatter.
- 2004 - Francis Crick, kemiker og fysiker, der opdagede DNA-molekylet og blev tildelt Nobelprisen i medicin 1962.
|