Begivenheder:
- 1361 - Under slaget ved Visby nedslagter danske tropper under Valdemar Atterdag den gotlandske bondehær, og efterfølgemde beskattes Visby meget hårdt af den danske konge.
- 1549 - Jesuitter-præsten Francis Xavier ankommer med skib til Japan.
- 1586 - Sir Walter Raleigh bringer den første tobak til England fra Virginia.
- 1694 - Skotten William Paterson grundlægger efter parlamentets beslutning og udstedelse af et Royalt Charter (en kgl. forordning) The Bank of England som den britiske regerings bank med ret til at udstede pengesedler.
- 1789 - USAs første føderale regeringskontor, Udenrigsministeriet etableres under navnet Department of Foreign Affairs (navnet ændres senere til Department of State).
- 1794 - Under den franske resolution arresteres Maximilien Robespierre efter at han opfordret til henrettelse af mere end 17.000 "...fjender af revolutionen".
- 1794 - Den første danske strejke bliver en realitet efter at to tømrersvende, der siger deres plads op, ikke lov at rejse. Flere hundrede tømrersvende går i sympatiaktion.
- 1830 - I Paris udbryder igen revolution - julirevolutionen - der bryder ud som protest mod kong Charles X, der forsøgte et regulært statskup, ved bl.a. at forsøge af indskrænke de demokratiske rettigheder (afskaffe pressefriheden, opløse parlamentet og indskrænke valgretten).
- 1839 - Opiumskrigen mellem England og Kina bryder ud, efter at kinesiske myndigheder konfiskerer store britiske lagre af opium.
- 1866 - Det fjerde transatlantiske telegrafkabel er på plads efter en pionerindsats af amerikaneren Cyrus Field, og denne gang er det ét sammenhængende kabel, af en kvalitet og med en kapacitet, som gør det yderst anvendeligt for telegrafisk kontakt på tværs af Atlanterhavet. Af de foregående tre har kun et af kablerne været i brug i en ganske kort periode, men det lykkedes da den amerikanske præsident James Buchanan og dronning Victoria at udveksle hilsener den 16. august 1858.
- 1880 - Den britiske hær lider nederlag i slaget ved Maiwand i Afghanistan.
- 1917 - København sidste hesteomnibuslinie, Linie 12 på Købmagergade indstilles.
- 1935 - I Hjarte ved Kolding foretager amerikaneren F. Rawling den første olieboring på dansk grund, men opgiver i 800 meters dybde uden at have fundet spor af olie.
- 1938 - Jenny Kammersgaard svømmer som den første dansker over Østersøen fra Gedser til Warnemünde (ca. 110 km) i tiden 40 timer 17 minutter.
- 1953 - Syd- og Nordkorea indgår våbenhvile, og Koreakrigen afsluttes efter 3 år og 32 dage. Der blev aldrig indgået en endelig fredsaftale, og Sydkoreas præsident Syngman Rhee nægtede at underskrive aftalen om våbenhvile.
- 1954 - England og Egypten indgår aftale om, at de britiske tropper efter 72 års kontrol med Suez-kanalen skal forlade området i løbet af 20 måneder.
- 1955 - Den allierede besættelse af Østrig afsluttes. Besættelsen havde været opretholdt siden afslutningen af Anden Verdenskrig.
- 1957 - I USA opretholdes den private ejendomsret stærkere end andre steder, specielt når ikke-hvide krænker hvide. Jimmy Wilson, en sort landarbejder fra Marion i Alabama dømmes til døden for at have stjålet 2 US-dollar fra en hvid kvinde.
- 1964 - Winston Churchill taler for sidste gang i the House of Commons (Underhuset), hvor han har haft sæde siden år 1900.
- 1974 - I Washington anbefaler USAs Kongres' Juridiske Komite med 27 stemmer mod 11 at stille præsident Nixon for en rigsret.
- 1976 - 655.000 mennesker mister livet i et jordskælv ved Tangshan i Kina (8,2 på Richter skalaen)
- 1987 - En miniubåd fra en fransk ekspedition bjærger de første genstande fra "Titanic", som forliste i 1912. Den ligger 640 km sydøst for New Foundland på ca. 4 km dybde.
- 1989 - I Sverige bliver Christer Pettersson dømt livsvarigt fængsel for mordet på statsminister Olof Palme. Han frikendes senere samme år af en højere retsinstans. Mordet er fortsat uopklaret, men der er senere fremkommet informationer, der tyder på at det rent faktisk var Christer Pettersson. Mordet hævdes i så fald at være del af et mindre narkoopgør, og det var simpelthen en fejltagelse - formentlig en tragisk personforveksling - der resulterede i at Olof Palme blev dræbt.
- 1990 - Den Øverste Soviet i Sovjet Republikken Hviderusland erklærer Hvideruslands (Belarus) uafhængighed fra Sovjetunionen.
- 1990 - Den sidste Citroen 2CV forlader samlebåndet på fabrikken i Mangualde i Portugal.
- 1997 - Jan Ulrich vinder Tour de France og Bjarne Riis bliver nr. 7. Bjarne Riis var ellers inden løbet enig med de danske medier i at det faktisk var ham, der var favorit, men som løbet skred frem, var Jan Ulrich simpelthen den bedste.
- 2001 - SAS og Maersk Air idømmes henholdsvis 300 og 100 mio. kroner i bøder for ulovlige prisaftaler på flyrejser.
- 2003 - Tour de France fejrer 100 år, og Lance Armstrong vinder Touren for femte år i træk. Det danske Team-CSC's amerikanske kaptajn Tyler Hamilton gennemfører turen med brækket kraveben og bliver nr. 4. Holdkonkurrencen bliver vundet af det danske Team-CSC med Bjarne Riis som holdejer.
- 2006 - Floyd Landis savnes. Han ankommer ikke som aftalt med fly til Danmark, hvor han skal deltage i gadeløb i Silkeborg, og han svigtede også en aftale 26. juli i Holland. Dette er, sammen med andre indikationer, med til at kæde Floyd Landis sammen med den positive dopingprøve, som er konstateret under Tour de France 2006. Senere på dagen offentliggør Landis' cykelhold Phonak, at det er korrekt at Landis' A-prøve, der blev taget efter hans sejr på Tourens 17. etape var positiv. Landis erklærer at han er uskyldig. Samme dag indikerer informationer fra Spanien, at det var en forkert beslutning af løbsledelsen at udelukke Vinokourov's Astana-hold fra Touren, da alle de fem mistænkte Astana-ryttere er renset for mistanke om at være inddraget i den spanske sag om bloddoping.
|
Født:
- 1667 - Johann Bernoulli, schweizisk matematiker, med speciale i differentialligninger og mekaniske problemer. Han blev kaldt "Sin tids Arkimedes", hvilket er indskriften på hans gravsten; han dør i 1748.
- 1835 - Giosue Carducci, betragtes som Italiens nationalpoet; han vinder nobelprisen i litteratur i 1906.
- 1900 - Arveprins Knud, arveprins af Danmark og bror til kong Frederik IX - død 1976
- 1939 - John Martinus, skuespiller.
- 1944 - Jean-Marie Leblanc, tidligere fransk cykelrytter, og ansvarlig leder for afholdelse af Tour de France indtil 2006.
- 1958 - Søren Hauch-Fausbøll, skuespiller.
- 1967 - Anette Støvelbæk, skuespillerinde.
- 1970 - Mike Owen, engelsk født jazzmusiker bosidende i Danmark.
- 1970 - Nikolaj Coster-Waldau, skuespiller.
Dødsfald:
- 1924 - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og pianist - 58 år.
- 1980 - Mohammed Reza Shah Pahlavi, den tidligere shah af Persien (nu Iran) 1941-79 dør af kræft i Cairo - 60 år.
- 1946 - Gertrude Stein, amerikansk kulturpersonlighed og avantgarde-forfatter - 72 år.
- 1970 - Dr Antonio de Oliveira Salazar, premierminister og diktator i Portugal 1932-68, dør i Lissabon - 81 år.
- 1984 - James Mason, amerikansk skuespiller - 75 år.
- 1992 - Elga Olga Svendsen, revyskuespiller - 86 år.
- 2003 - Bob Hope, amerikansk entertainer og skuespiller - 100 år.
|