Mogens Engelund, 20. oktober 2005

Katastrofen i Pakistan begynder nu for alvor at folde sine konsekvenser ud i stadig større omfang i takt med at vinteren nærmer sig. Mange steder er det ikke mad man mangler, men i bogstaveligste forstand et tag over hovedet.
  Der bliver syet telte på overtid i Pakistans 37 teltfabrikker, men de er ikke hverken tilstrækkeligt vejrbestandige eller et svar på lokalbefolkningens bønner. Telte er et element i nødhjælps- og katastrofeberedskabets første fase, men ikke en permanent løsning. Enhver, der har prøvet at rejse i disse områder i den kølige del af året ved hvor barskt det er, og hvis I har svært ved at forestille jer det, så svarer det stort set som at flytte uden for i Danmark.

Katastrofens omfang er i vid udstrækning meget svært at bedømme. Det er svært at opnå kontakt med alle de tusindvis af landsbyer og bebyggelser i det i forvejen vanskeligt tilgængelige terræn, hvor det anslås at omkring tre millioner mennesker er blevet hjemløse.
  I store dele af området findes der faktisk masser af bygningsmaterialer. Der er sten og træ, men de nødvendige håndværkere og redskaber er absolut ikke tilgængelige i tilstrækkeligt omfang. Derudover kommer en mangel på specielt vejrbestandige tagmaterialer i form af bølgeblik-plader, som der vil være et gigantisk stykke logistisk og praktisk arbejde først at producere og dernæst at transportere rundt i området i det omfang, der er behov for.
  Se artiklen "PAKISTAN: Winter tents needed now"

Derfor har den officielle respons været, at i og med det store behov for nødhjælp, som det er urealistisk at forestille sig det kan lade sige gøre at opfylde, så anvendes en mere håndterbar strategi, nemlig at anmode de hårdest ramte om at flytte ind i de midlertidige teltlejre neden for bjergene, hvor de nødstedte vil få deres umiddelbare behov opfyldt.
  Men det er langtfra tilstrækkeligt, for under de sammenstyrtede murbrokker i landsbyerne ligger omkomne familiemedlemmer, og der ligger personlige papirer, eventuelle værdigenstande og andet, som folk frygter at miste, såfremt de forlader stedet.
  Derfor er der mange der bliver tilbage i området. Måske lykkes det at sikre kvinder og børn i teltlejrene, men måske ønsker familierne ikke at blive skilt af katastrofen, men foretrække at blive sammen, uanset konsekvenserne.

Indien var meget hurtigt ude med et tilbud om at det måske var nemmere at nå visse områder fra den indiske side af grænsen, men det blev straks afslået fra Pakistan, som udelukkende accepterede at modtage nødhjælpsforsyninger i henhold til en fælles aftale.
  Grænsen, som i Kashmir betegnes LoC (Line of Control) er et politisk ømtåleligt anliggende (for både Pakistan og Indien) og en officiel anerkendelse af grænsedragningen mellem den pakistanske og indiske del af Kashmir kan i realiteten ikke ske uden en samtidig afklaring af Kashmirs status, men det kan måske blive et af de positive udløbere af katastrofen, at der bliver sået nogle flere frø til en fredelig afklaring på Kashmirs politiske fremtid.

Derfor måtte et tilbud fra Indien opfattes som en form for politisk provokation, der ikke umiddelbart kunne accepteres.

Der var nu ellers en vis nødhjælpslogisk baggund for forslaget.
  Området på den indiske side af grænsen er nemlig langt mindre berørt af jordskælvet, hvilket der er en klar geologisk forklaring på. Jordskælvet forekom meget tæt på brudfladen mellem den indiske og den eurasiske kontinentalplade, og selve bevægelsen i jordskælvet kan bedst forklares som en del af den normale glidningsbevægelse, hvorunder den indiske plader glider ind under den eurasiske plade med en hastighed på omkring 4 cm om året.
  Under denne proces opstod nogle ophobede geologiske spændinger i denne region, som blev udløst under jordskælvet, som slet ikke var uventet.
  Brudfladen mellem de to kontinentalplader ligger meget tæt på grænsen (LoC = Line of Control) og mens den pakistanske del af Kashmir ligger på den indiske kontinentalplade, ligger den indiske del af Kashmir i dette område på den geologisk mere stabile eurasiske kontinentalplade.
  Dette forklarer i korte træk, hvorfor det er området på den pakistanske side af grænsen, der er blevet hårdest ramt.
Det betyder dog ikke at det er nemt at komme til området fra den indiske side af grænsen, det er under alle omstændigheder bjergrigt uvejsomt terræn med meget sparsom vejudbygning, hvor der også er sket ødelæggelser i den indiske del, men der er enkelte områder, som det trods alt er nemmere at nå fra den indiske side af grænsen.

Der er efterfølgende sket en opblødning af forholdene. Den pakistanske mistænksomhed over for Indien, som mistænkes for at altid have andre motiver i baghånden, har rod i Indiens generelle storebror-mentalitet, som Indien har det med - uanset hvad - at udstrække til - i det mindste - alle de omkringliggende lande, deriblandt altså også Pakistan, som generelt er lige så let at provokere, som Indien har svært ved ikke at udfolde sin storebror-mentalitet.
  Selvom det ikke er formålet med denne artikle at gennemgå konflikten i Kashmir, så kan denne artikel bidrage til at forstå dele af konflikten. Læs Emma Bathas artikel om konflikten, hvor mindst 45.000 er dræbt gennem de seneste 16 år: "Crisis Profile: What is the conflict in Kashmir about?"

Men Pakistan har stillet nogle krav til adgang fra Indien, som Indien har imødegået ved i en vis udstrækning at fravige enhver form for krav fra indisk side, og herefter skulle forudsætningerne for denne tilnærmelse være til stede.
  Først blev telefonlinierne henover grænset åbnet, efter at Indien havde lukket dem i 1990 af sikkerhedsmæssige årsager.
  Dernæst har Pakistan tilladt indiske borgere fra Kashmir deltager i nødhjælpsarbejdet med operationer fra den indiske side af grænsen.

Det bedste kort over katastrofeområdet findes på nødhjælpsoversigten ReliefWeb
  Epicentret er markeret med en stjerne i kortets centrum mellem Muzaffarabad og grænsen (hvid stiplet linie).
  Kortet dækker et område på omkring 170 x 170 km - altså større end Sjælland, og kortet giver et klart billede af de få veje, der findes i katastrofeområdet omkring jordskælvets epicenter. Det fremgår klart, at hele området ind på Indien er yderst vanskeligt tilgængeligt. Hovedvejen mod grænsen er blokeret og broer ødelagt (vejen fra Muzaffarabad til Chakothi).
  Pakistan er i færd med at etablere flere faste landingspladser for helikoptere, og har lokaliseret 24 nye pladser.
  Se artiklen "Pakistan to open new helipads in quake-hit mountains"
  Såfremt du ønsker et mere udførligt kort over området findes et meget stor kort her (bemærk at det en pdf-fil på omkring 12 MB - en tung størrelse)

Et af de problemer, som hverken Indien eller Pakistan ønsker at tale særlig højt om, er problemerne med de landminer, som begge lande har placeres langs grænsen (Line of Crontrol - LoC). Jordskred i forbindelse med jordskælvet har uden tvivl flyttet en lang række af disse miner. Erfaringerne siger, at jordskred og kraftig regn kan flytte sådanne miner flere kilometer og så hjælper det ikke meget at der findes kort, hvor landminerne er indtegnet.
  I foråret genåbnede en busrute fra Muzaffarabad i Pakistansk Kashmir til Srinagar i Indisk Kashmir. Forinden anvendte indiske minerydningsteams flere uger på at klargøre blot 3 km vej for landminer, og da havde man endda kort!
  Se advarslen fra Global Green Peace "Quake may have shifted Kashmir landmines, group warns"

Det har været svært at få en samlet opgørelse over konsekvenserne, men tabstallet opjusteres dagligt, og de seneste opgørelser ligger på mellem 41.000 og 47.700. Meldinger fra de hårdest ramte områder antyder dog langt større tabstal, og beregninger herfra er så høje som omkring 79.000. Præsident Musharraf har netop været på en helikoptertur gennem området, og under ophold i ødelagte landsbyer lovede han hjælp til opførelse af jordskælvssikre boliger og han fortalte at han ville tillade at Kashmir-borgere fra den indiske del af Kashmir deltog i nøjhjælpsoperationer og efterfølgende hjalp med genopbygning.
  De seneste opdateringer over nødhjælpsarbejdet findes hos Relief Web på denne web-side
  Denne side opdateres konstant med meldinger fra mange af de involverede organisationer (Der er pt. mere end 1.200 artikler om indsatsen, herunder opdateringer af nødhjælpsarbejdet).

Internationalt Røde Kors bedømmer indsatsen som langsommere end nødvendigt, hvilket først og fremmest hænger sammen med en langsom international respons på anmodningerne fra Internationalt Røde Kors om støtte til nødhjælpsarbejdet.
  Indtil videre er kun en trediedel af Røde Kors' behov blevet tilgodeset, og arbejdet haster og der er et desperat behov for bistand.
  Læs om opfordringen fra Internationalt Røde Kors her: "South Asia: Earthquake Appeal No. 05EA022 Operations Update No. 6"

De mange efterskælv gør ikke nødhjælpsarbejdet lettere. Der er stort set daglige rystelser af mindre omfang, men de kan iværksætte jordskred og klippeskred, der vanskeliggør transport til de nødstedte.

Støt arbejdet og send et beløb til en af hjælpeorganisationerne.
Der er girokort på posthuse og i banker.