HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home   weblog   Artikel-oversigt



Aktuelle og ofte anderledes nyheder kombineret med enkelte kritiske kommentarer til vor dynamiske civilisations ekspansive udvikling! ...læs her, der, og allevegne! ...bli' roligt klogere ...det skader ikk'!  

  WEBLOG:   ARKIVINDLÆG - 1. april 2005 - 30. november 2005

Info-BLOG'en

- væsentlige og bemærkelsesværdige informationer og nyheder!?
- opført kronologisk med henvisning til kilder, der uddyber informationerne!


OVERSIGT:
 -  ældre indlæg på Info-BLOG'en

 

ARKIVINDLÆG - 1. april 2005 - 30. november 2005




LINKS
...gode weblogs

Danske:


Udenlandske:





Se oversigten
Bøger om Nepal:
...om maoister
...rejsebøger
...m.m.















Blogwise - blog directory







Artikler om Nepal



Bøger om Nepal



Latest news from Nepal



Bøger om
rejser til Nepal



Bøger om
Nepals historie






Artikler om Irak



Bøger om Irak



Latest news from Iraq



Bøger om
Iraks historie






Artikler om Afghanistan



Bøger om Afghanistan



Latest news from Afghanistan



Bøger om
Afghanistans historie



Information om Ethiopien






Artikler om Ethiopien



Bøger om Ethiopien



Latest news from Ethiopia



Bøger om
rejser til Ethiopien



Bøger om
Ethiopiens historie



Information om Ethiopien






























Se oversigten
Rejsebøger om
Thailand
Lonely Planet
Politiken m.fl















































































































































Se oversigten
Bøger om
Øl på rejsen




















Hans trykker sin ressource-kanon "My Way" af - ©  mogens

20. november 2005:
Bekendelserne
fortsætter,
nu er det
"...vild med Hans!"

Hans inviterede til fødselsdag, og det blev tydeligvis klart, at alle på den ene eller den anden måde blev en eller anden form for "...vild med Hans", men som om det ikke skulle være nok med denne bekendelse, så viste det sig, at en af Hans' hemmeligheder blev afsløret.
  Mens han i sin tid var undervejs i sin bil til Handelshøjskolen trykkede han simpelthen sin favorit "My Way" af (som han formentlig var blevet inspiret til af Frank Sinatra).
  Det blev han i øvrigt så opslugt af (det der med at gøre tingene på Hans' egen måde!), at han faktisk ikke nåede at blive færdig med studierne, fordi der van andet der skulle gøres i stedet.
  Den hemmelighed med "My Way" var der nogen, der syntes, at alverden skulle indvies i, så akkompagneret af Flemming "Flipside" Rønsdorf trykkede de sangen "My Way" af, så ikke et øje var tørt.

Var det ikke tydeligt før, så gik den i hvert fald tydeligt ind, da Hans trykkede "My Way" af sammen med Flemming fra det gamle Rubberband. Herefter var alle "VILDE MED HANS!" - ©  mogens
Vil du vide, hvordan du finder Hans' skønne campingplads, Campinggården i Boeslunde, så kig engang her: "www.campinggaaden.dk". Der er masser af informationer og billeder.
  Vil du vide hvem Flemming er, så kig engang på hans hjemmeside: "www.flipside.dk". Der er masser af informationer og billeder fra såvel Flemmings nutidige karriere som troubadur og solist som fra hans tid i "Rubberband" og "Artillery".


11. november 2005:
Bekendelsernes tidsalder ... og dobbeltmoralens!
Når jeg idag ser Informations forside, indser jeg pludselig, at jeg da må være selvskreven som ministerkandidat til Anders Foghs regering. Det er mærkeligt at han aldrig har spurgt, måske er jeg for meget til venstre (!).
  Jeg føler nemlig, at jeg I denne bekendelsestid godt vil være ved, at jeg faktisk heller ikke gennemførte min uddannelse på normeret tid, men som min mor plejer at sige, så startede det hele med at jeg allerede blev født for sent, og en sådan start er jo ret svær at indhente. Jeg tror nu ikke, der er mange i min bekendtskabskreds, der ikke allerede er klar over at mit studium "trak lidt ud", så det er måske så som så med nyhedsværdien i min "bekendelse".
  Måske er jeg også kraftigt diskvalificeret i forhold til en ministertaburet på grund af den dobbeltmoral, der tilsyneladende kræves for at holde rumpetten i sædet, for jeg mener ikke at det danske samfund kommer til at lide under at vore unge ændrer kurs undervejs i et studium, på grund af at de kvalificerer sig yderligere gennem erhvervsarbejde, udlandsophold eller skift til et mere relevant studium selvom det forsinker studiernes færdiggørelse.
  Men jeg synes at det er et problem når man som regeringen opfordrer de studerende i kraftige vendinger til at blive tidligt færdige med en videregående uddannelse samtidig med at kun en fjerdedel af samme regering har været i stand til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid! ... Den dobbeltmoral står jeg af overfor!
  Tænk også på det når du næste gang udfylder din stemmeseddel!

Informations forside i dag 11. november 2005 -  www.information.dk
Information er også fyldt med andre afsløringer af samfundsmæssigt uvæsen og interessant journalistisk kreativitet og emner, der vedrører os alle. "www.information.dk"


10. november 2005:

Ellen Johnson-Sirleaf - ©  Claire Soares/IRIN
"Jernladyen" bliver Afrikas første folkevalgte kvindelige præsident
"Jernladyen", Ellen Johnson-Sirleaf er tæt på at blive udråbt officielt som Liberias nye regeringsleder. Hun vil samtidig blive Afrikas første folkevalgte kvindelige præsident.
  Se en gennemgang af de mest betydningsfulde kandidater i artiklen: "Liberia - Præsident-valg 2005 med 22 kandidater"
  Efter en spændende valgkamp slog hun i anden valgrunde den meget populære tidligere fodboldstjerne, George Weah, der eller var favorit efter første runde, som han vandt klart.
  Men under den afgørende afstemning viste det sig at "Jernladyen" havde gjort sit mellemliggende benarbejde bedst. Hendes dør-til-dør kampagner havde virket og formentlig havde hendes langt større politiske rutine, som bl.a. tidligere finansminister givet hende fordele, som George Weah traditionelle offervilje og entusiasme, men manglende politiske erfaring ikke kunne hamle op med.
  George Weah har stort set vundet de samme valgdistrikter som under første runde, men i de resterende valgdistrikter har Ellen Johnson-Sirleaf haft en imponerende fremgang. Hendes strategi har tydeligvis været at koncentrere sig om de regioner, hvor opbakningen bag George Weah var mindst, og det gav tydeligvis bonus.

Liberias kvinder har store forhåbninger til valget. En ældre kvinde viser med billedet af "Ellen", hvem hun støtter - ©  Claire Soares/IRIN
  Man skal nu absolut ikke glemme, at der i det borgerkrigshærgene land er en overvægt af kvinder, og der er næppe tvivl om at mange kvinder har støttet Ellen Johnson-Sirleaf, ikke blot fordi hun er kvinde, men fordi hun derudover er en højtuddannet samt meget erfaren og rutineret politisk leder.
  De sidste stemmer skal lige tælles op, men med mere end 90% af stemmerne optalt, er afgørelsen allerede klar. Ellen Johnson-Sirleaf har 59,1% af de optalte stemmer mod George Weahs 40,1%.
  Se resultatet som pdf-fil fra Valgkommissionen (opdateres jævnligt indtil det endelige resultat foreligger)
  Se en grafisk fremstilling over hvilke valgdistrikter de to kandidater har vundet, og sammenlign evt. med resultatet fra første valgrunde (grafisk fremstilling).
  Læs også artiklen "Liberia - Stor optimisme fra begge pæsidentkandidater! - Soccer star or economist? The nation decides", med et illustativt stemningsbillede fra valgdagen, og stor optimisme fra begge præsidentkandidater.

George Weah føler sig snydt ©  Claire Soares/IRIN
  George Weah har allerede indgivet klager over påståede uregelmæssigheder, men ifølge de internationale valgobservatører forekommer valget at være foregået stort set uden uregelmæssigheder.
  Det problem, der nu står tilbage i det gennem lange perioder så borgerkrigshærgede land, er hvorledes de militante grupper og store grupper af unge, der støtter George Weah, vil reagere efter valgnederlaget.
  Og netop det forhold, at George Weah ubesværdet vandt stort set de samme valgdistrikter som sidst, har måske givet hans supportere et falsk forestilling om en for let valgsejr, hvilket er med til at de nu føler sig snydt, og det kan efterfølgende resultere i at de i deres frustration kommer til at overreagere.
  Der rapporteres fortsat om rolige forhold i Liberia her fredag morgen, men det vil næppe holde hele fredagen, da også Ellen Johnson-Sirleafs militante støtter er klar til at gå til makronerne, hvis der opstår uro i gaderne, når sejren senere skal fejre samtidig med at nederlaget skal overvindes for andre grupper.
  FN's fredbevarende styrker er klar til at yde deres indsats for at opretholde ro og orden, men usikkerheden rapporteres indtil videre som trykkende i Liberias hovedstad Monrovia.

Læs også artiklerne:
"Liberia - George Weah's tilhængere utilfredse med truende valgnederlag! - Sirleaf heads for victory as authorities study Weah’s complaint" (10.nov.2005).
"Liberia - Stadig tæt opløb mellem "jernladyen" og "King George" - Weah claims fraud as Sirleaf takes early lead in presidential race" (9.nov.2005).
"Liberia - Præsidentvalg "Iron Lady" eller "King George"! - Race on to educate voters ahead of presidential run-off" (4.nov.2005).
"Liberia - Præsidentsvalget to hovedtemaer er vand og elektricitet - Power and water two of top priorities post-elections" (19.okt.2005).
"Liberia - Parlamentsvalg 2005, Optælling påbegyndt! - Voters thirsty for news as counting begins after landmark polls" (12.okt.2005).
"Liberia - Præsidentvalg 2005 - Voters queue for hours to make history in first post-war polls" (11.okt.2005).


24. oktober 2005:
I Pakistan arbejdes på højtryk før uvejr bryder ud!
Mange byer og landsbyer nær jordskælvets epicenter er totalt ødelagt af de voldsomme rystelser. Mange af disse byer er totalt forladt. De døde ligger fortsat under dynger af murbrokker, og ingen ved, hvor mange der overlevede, og ej heller, hvor de i dag befinder sig.
  Se artiklen om byen Jabri Kailash, hvor der tidligere boede 4.000 mennesker, men hvor ingen ved om der idag overhovedet er overlevende: "Pakistan: Village of the dead".
  Hele regionen er fortsat udsat for efterskælv. Søndag morgen blev området udsat for det hidtil værste efterskælv med en styrke på 6,0 på Richter skalaen. Der er ialt registreret adskillige hundrede efterskælv, og frygten er nem at vække blandt såvel lokalbefolkningen som blandt mange nødhjælpsarbejdere.

Majhoi, Pakistan (19. okt. 2005): Fodgængere går over en ødelagt og bugtende hængebro over Jhelum Floden. Transportforholdene er i udstrakt omfang vanskeliggjort af de voldsomme ødelæggelser. - ©  Edward Parsons/IRIN
  Udover de rent psykiske virkninger har efterskælvene resulteret i en række klippe- og jordskred, men har derudover ikke forøget omfanget af katastrofen i noget sønderligt omfang
  Mange steder er det nu lykkedes at rydde vejene i nødtørftigt omfang, så nødhjælpen kan nå frem til de mange isolerede lokalsamfund, hvoraf mange endnu ikke har modtaget nogen som helt form for nødhjælp.
  Det er samtidig også først når det lykkes at nå frem til at alle landsbyer i området at det kan lade sig gøre at opnå det fulde overblik. Men det er en logistisk opgave af et enormt omfang med omkring 15.000 byer, landsbyer og mindre bebyggelser i et område, hvor der kun er ganske få veje, og hvor de fleste broer er ødelagt eller beskadiget i voldsomt omfang.
  Det er ikke mangel på fødevarer, der præger området, derimod er det først og fremmest tagmaterialer, der er efterspørgsel efter. Murbrokker findes allevegne, men de fleste steder mangler man tagmaterialer og arbejdskraft til genopbygning.
  Katastrofen har selvfølgelig resulteret i en lang række sociale tragedier, men da katastrofen skete mens børnene var i skole, mens mændene var på arbejde og kvinderne i gang med husarbejdet er mønsteret for, hvem der er blevet dræbt fuldstændig tilfældigt. Men det er et område uden et offentligt socialt sikkerhedshet, og der er endnu ikke udarbejdet løsninger udover de rent umiddelbare og kortsigtede nødhjælpsløsninger.
  Indien har erklæret sig villig til at hjælpe, og Pakistan har nu officielt anmodet om forhandlinger med Indien om etablering af midlertidige lejre for nødstedte på den indiske side af grænsen (Line of Control = LoC). Repræsentanter fra de to lande mødes senere på ugen for at indgå en mere indgående aftaler herom.
  De mange tilskadekomne og bevægelseshæmmede har store problemer, ikke mindst i de værst stillede områder. I de regioner, hvor der har været mangel på mad, har der også været voldsomme problemer, i det mindste indtil nødhjælpen nåede frem.
  Sygdomsbilledet har ikke udvist alarmerende tendenser, skønt der har været adskillige tilfælde af stivkrampe, som der er helt utilstrækkeligt med vaccine imod.
  Der er næppe tvivl om, at skønt Pakistan responderede hurtigt efter jordskælvet, så var den offentlige struktur og hærledelsen ikke gearet til at varetage og gennemføre en så stor operation, som der her er tale om. Hæren viste sig i adskillige tilfælde ikke i stand til at støtte lokalbefolkningen. Mange lokale fik at vide, at hæren udelukkende var blevet indsat for at holde styr på lov & orden.
  Hæren er efterfølgende - med stor succes - blevet indsat til også at rydde veje. Hidtil er meget store dele af nødhjælpen fløjet ud med helikopter, men området er barskt, lasteevnen begrænset, og der er kun få helikopter-landingspladser. Efterfølgende er der etablere en lang række nye landingspladser, og det hjælper selvfølgelig rigtig meget, men de fleste landsbyer ligger langt fra disse landingspladser, og såfremt der overhovedet bliver tildelt nødhjælp til disse fjertliggende landsbyer, skal den transporteres hertil til fods eller evt. på hesteryg i de tilfælde, hvor dette er muligt.
  Desværre er der også bander på spil i skyggen af katastrofen. Der er rapporter om at forældreløse børn er blevet kapret af disse hensynsløse menneske-handlere, der lokker børnene med sig og senere tvinger børnene ind i funktioner som slavearbejdere, sex-arbejdere eller tiggere. Banderne og deres metoder er kendte, opmærksomhed er rettet mod ethvert tegn på hvid slavehandel, men det vil være for optimistisk at tro på at det helt kan undgås.
  Der arbejdes under højtryk i området i øjeblikket, da meteorologerne forudsiger voldsomme regnskyl i løbet af de næste 3-4 dage. Men der er forsat et langt større behov for bistand end nødhjælpsarbejdet hidtil har fået tildelt, men logistikken er nu langt mere optimal end tidligere, og nødhjælpen når gradvis endnu længere ud blandt lokalbefolkningen.
  Læs også artiklen fra Reuter af David Brunnstrom: "Pakistan's friends, foes urge more quake aid"



...der filmes til familiealbummet -
20. oktober 2005:
"1 2 3 ... 3 2 1
  ...så er der fest nu!"

Mikrofonen kiksede, og lyden lød, som da jeg selv rodede med forstærkeren engang i 70'erne, men det slog overhovedet ikke hverken Lucas eller pigerne ud, da de selvsikkert og professionelt optrådte for hjemmebanepublikummet på Ros Torv for godt en times tid siden.
  En ny mikrofon til Lucas og så gik det straks meget bedre.
  Showet var helt på toppen, og der skulle ikke mange opfordringer til før det talstærke og krævende publikum krævede en gentagelse.

Lucas & pigerne! - ©  engelund.dk
  Der var virkelig fest nu, og de mange børnepublikummer, der havde taget deres forældre med på Ros Torv klappede, jublede og hyldede de fire lokale deltagere i de unges melodigrandprix 2005, hvor de i øvrigt hentede en flot fjerdeplads.
  Det var selvfølgelig deres rappe indslag fra de unges "MGP 2005" "Fest her!" de optrådte med.
  Hvis du skulle være en af de få, der ikke kender den eller de øvrige indslag frs "MGP 2005" så er DVD'en med alle numrene netop udkommet.

"...så er der fest nu!" med Emilie, Natacha, Laura og Lucas - ©  engelund.dk


MGP 2005

MGP 2005

DVD'en med alle sangene fra det store MGP-show for de unge er nu klar.
  Alle sange fra showet er selvfølgelig med, sammen med andre informationer og optagelser "behind the scene".
  Masser af sjove ting fra MGP 2005, som ikke var med i TV-programmet er med på DVD'en.
  Du kan se mere her de unges MGP 2005 på DVD - og du kan også høre uddrag fra sangene her!



20. oktober 2005:
I Pakistan vokser konsekvenserne efter jordskælvet
 - akut behov for hjælp!

Katastrofen i Pakistan begynder nu for alvor at folde sine konsekvenser ud i stadig større omfang i takt med at vinteren nærmer sig. Mange steder er det ikke mad man mangler, men i bogstaveligste forstand et tag over hovedet.
  Der bliver syet telte på overtid i Pakistans 37 teltfabrikker, men de er ikke hverken tilstrækkeligt vejrbestandige eller et svar på lokalbefolkningens bønner. Telte er et element i nødhjælps- og katastrofeberedskabets første fase, men ikke en permanent løsning. Enhver, der har prøvet at rejse i disse områder i den kølige del af året ved hvor barskt det er, og hvis I har svært ved at forestille jer det, så svarer det stort set som at flytte uden for i Danmark.

Byen Balakot ved Kunhar floden blev meget hårdt ramt - ©  Edward Parsons/IRIN
  Katastrofens omfang er i vid udstrækning meget svært at bedømme. Det er svært at opnå kontakt med alle de tusindvis af landsbyer og bebyggelser i det i forvejen vanskeligt tilgængelige terræn, hvor det anslås at omkring tre millioner mennesker er blevet hjemløse.
  I store dele af området findes der faktisk masser af bygningsmaterialer. Der er sten og træ, men de nødvendige håndværkere og redskaber er absolut ikke tilgængelige i tilstrækkeligt omfang. Derudover kommer en mangel på specielt vejrbestandige tagmaterialer i form af bølgeblik-plader, som der vil være et gigantisk stykke logistisk og praktisk arbejde først at producere og dernæst at transportere rundt i området i det omfang, der er behov for.
  Se artiklen "PAKISTAN: Winter tents needed now"
  Derfor har den officielle respons været, at i og med det store behov for nødhjælp, som det er urealistisk at forestille sig det kan lade sige gøre at opfylde, så anvendes en mere håndterbar strategi, nemlig at anmode de hårdest ramte om at flytte ind i de midlertidige teltlejre neden for bjergene, hvor de nødstedte vil få deres umiddelbare behov opfyldt.
  Men det er langtfra tilstrækkeligt, for under de sammenstyrtede murbrokker i landsbyerne ligger omkomne familiemedlemmer, og der ligger personlige papirer, eventuelle værdigenstande og andet, som folk frygter at miste, såfremt de forlader stedet.
  Derfor er der mange der bliver tilbage i området. Måske lykkes det at sikre kvinder og børn i teltlejrene, men måske ønsker familierne ikke at blive skilt af katastrofen, men foretrække at blive sammen, uanset konsekvenserne.
  Indien var meget hurtigt ude med et tilbud om at det måske var nemmere at nå visse områder fra den indiske side af grænsen, men det blev straks afslået fra Pakistan, som udelukkende accepterede at modtage nødhjælpsforsyninger i henhold til en fælles aftale.
  Grænsen, som i Kashmir betegnes LoC (Line of Control) er et politisk ømtåleligt anliggende (for både Pakistan og Indien) og en officiel anerkendelse af grænsedragningen mellem den pakistanske og indiske del af Kashmir kan i realiteten ikke ske uden en samtidig afklaring af Kashmirs status, men det kan måske blive et af de positive udløbere af katastrofen, at der bliver sået nogle flere frø til en fredelig afklaring på Kashmirs politiske fremtid.
  Derfor måtte et tilbud fra Indien opfattes som en form for politisk provokation, der ikke umiddelbart kunne accepteres.
  Der var nu ellers en vis nødhjælpslogisk baggund for forslaget.
  Området på den indiske side af grænsen er nemlig langt mindre berørt af jordskælvet, hvilket der er en klar geologisk forklaring på. Jordskælvet forekom meget tæt på brudfladen mellem den indiske og den eurasiske kontinentalplade, og selve bevægelsen i jordskælvet kan bedst forklares som en del af den normale glidningsbevægelse, hvorunder den indiske plader glider ind under den eurasiske plade med en hastighed på omkring 4 cm om året.
  Under denne proces opstod nogle ophobede geologiske spændinger i denne region, som blev udløst under jordskælvet, som slet ikke var uventet.
  Brudfladen mellem de to kontinentalplader ligger meget tæt på grænsen (LoC = Line of Control) og mens den pakistanske del af Kashmir ligger på den indiske kontinentalplade, ligger den indiske del af Kashmir i dette område på den geologisk mere stabile eurasiske kontinentalplade.
  Dette forklarer i korte træk, hvorfor det er området på den pakistanske side af grænsen, der er blevet hårdest ramt.   Det betyder dog ikke at det er nemt at komme til området fra den indiske side af grænsen, det er under alle omstændigheder bjergrigt uvejsomt terræn med meget sparsom vejudbygning, hvor der også er sket ødelæggelser i den indiske del, men der er enkelte områder, som det trods alt er nemmere at nå fra den indiske side af grænsen.
  Der er efterfølgende sket en opblødning af forholdene. Den pakistanske mistænksomhed over for Indien, som mistænkes for at altid have andre motiver i baghånden, har rod i Indiens generelle storebror-mentalitet, som Indien har det med - uanset hvad - at udstrække til - i det mindste - alle de omkringliggende lande, deriblandt altså også Pakistan, som generelt er lige så let at provokere, som Indien har svært ved ikke at udfolde sin storebror-mentalitet.
  Selvom det ikke er formålet med denne artikle at gennemgå konflikten i Kashmir, så kan denne artikel bidrage til at forstå dele af konflikten. Læs Emma Bathas artikel om konflikten, hvor mindst 45.000 er dræbt gennem de seneste 16 år: "Crisis Profile: What is the conflict in Kashmir about?"
  Men Pakistan har stillet nogle krav til adgang fra Indien, som Indien har imødegået ved i en vis udstrækning at fravige enhver form for krav fra indisk side, og herefter skulle forudsætningerne for denne tilnærmelse være til stede.
  Først blev telefonlinierne henover grænset åbnet, efter at Indien havde lukket dem i 1990 af sikkerhedsmæssige årsager.
  Dernæst har Pakistan tilladt indiske borgere fra Kashmir deltager i nødhjælpsarbejdet med operationer fra den indiske side af grænsen.
  Det bedste kort over katastrofeområdet findes på nødhjælpsoversigten ReliefWeb
  Epicentret er markeret med en stjerne i kortets centrum mellem Muzaffarabad og grænsen (hvid stiplet linie).
  Kortet dækker et område på omkring 170 x 170 km - altså større end Sjælland, og kortet giver et klart billede af de få veje, der findes i katastrofeområdet omkring jordskælvets epicenter. Det fremgår klart, at hele området ind på Indien er yderst vanskeligt tilgængeligt. Hovedvejen mod grænsen er blokeret og broer ødelagt (vejen fra Muzaffarabad til Chakothi).
  Pakistan er i færd med at etablere flere faste landingspladser for helikoptere, og har lokaliseret 24 nye pladser.
  Se artiklen "Pakistan to open new helipads in quake-hit mountains"
  Såfremt du ønsker et mere udførligt kort over området findes et meget stor kort her (bemærk at det en pdf-fil på omkring 12 MB - en tung størrelse)
  Et af de problemer, som hverken Indien eller Pakistan ønsker at tale særlig højt om, er problemerne med de landminer, som begge lande har placeres langs grænsen (Line of Crontrol - LoC). Jordskred i forbindelse med jordskælvet har uden tvivl flyttet en lang række af disse miner. Erfaringerne siger, at jordskred og kraftig regn kan flytte sådanne miner flere kilometer og så hjælper det ikke meget at der findes kort, hvor landminerne er indtegnet.
  I foråret genåbnede en busrute fra Muzaffarabad i Pakistansk Kashmir til Srinagar i Indisk Kashmir. Forinden anvendte indiske minerydningsteams flere uger på at klargøre blot 3 km vej for landminer, og da havde man endda kort!
  Se advarslen fra Global Green Peace "Quake may have shifted Kashmir landmines, group warns"

Byen Balakot ved Kunhar floden, meget hårdt ramt med mange dræbte. Byen er kendt af mange rejsende, der har besøgt Pakistansk Himalaya. Mere end 1.000 dræbte her, bl.a. da en skole faldt sammen over flere hundrede børn - ©  Edward Parsons/IRIN
  Det har været svært at få en samlet opgørelse over konsekvenserne, men tabstallet opjusteres dagligt, og de seneste opgørelser ligger på mellem 41.000 og 47.700. Meldinger fra de hårdest ramte områder antyder dog langt større tabstal, og beregninger herfra er så høje som omkring 79.000. Præsident Musharraf har netop været på en helikoptertur gennem området, og under ophold i ødelagte landsbyer lovede han hjælp til opførelse af jordskælvssikre boliger og han fortalte at han ville tillade at Kashmir-borgere fra den indiske del af Kashmir deltog i nøjhjælpsoperationer og efterfølgende hjalp med genopbygning.
  De seneste opdateringer over nødhjælpsarbejdet findes hos Relief Web på denne web-side
  Denne side opdateres konstant med meldinger fra mange af de involverede organisationer (Der er pt. mere end 1.200 artikler om indsatsen, herunder opdateringer af nødhjælpsarbejdet).
  Internationalt Røde Kors bedømmer indsatsen som langsommere end nødvendigt, hvilket først og fremmest hænger sammen med en langsom international respons på anmodningerne fra Internationalt Røde Kors om støtte til nødhjælpsarbejdet.
  Indtil videre er kun en trediedel af Røde Kors' behov blevet tilgodeset, og arbejdet haster og der er et desperat behov for bistand.
  Læs om opfordringen fra Internationalt Røde Kors her: "South Asia: Earthquake Appeal No. 05EA022 Operations Update No. 6"
  De mange efterskælv gør ikke nødhjælpsarbejdet lettere. Der er stort set daglige rystelser af mindre omfang, men de kan iværksætte jordskred og klippeskred, der vanskeliggør transport til de nødstedte.

Se i øvrigt den barske fotoserie fra Spiegel online med billeder fra området omkring Balakot i Kaghan Valley (tryk her).

Støt arbejdet og send et beløb til en af hjælpeorganisationerne.
Der er girokort på posthuse og i banker.

16. oktober 2005:
International round-up - oplyst af danske baune-bål!
I Danmarks blev der i aftes tændt ild på bavnehøje over det ganske land for at udsprede den nationale glæde og begejstring efter fødslen af den lille ny anving til posten som rigets overordnede ceremonimester, når den post bliver ledig om 40-50 år.
  For en stund blev alle problemer om uligheder, politiske lederes ansvarsfraskrivelser helt uden blusel kombineret med webmastres ansvarlighed - alt dette blev lagt på hylden en stund, samtidig med at hjemmeværnet styrtede rundt og samlede ind til 200 varmende bavne-bål.
  Denne uselviske handling viser en hjemmeværnets sider som skaber en vis varme og social og national samhørighed, som nogen mener vi næppe ville kunne være foruden.


George Weah fik 28,9% af stemmerne i første runde. Afgørende valgrunde den 8. november mellem George Weah og Ellen Johnson-Sirleaf, der fik 19,7%

Liberia - George Weah eller "Iron Ellen"?

Han blev kåret som verdens bedste fodboldspiller i 1995, men bliver han nu 10 år senere også valgt som sit lands nye præsident? Under alle omstændigheder ser George Weah ud til at være en af de to vindere af første runde om posten som Liberias nye president.
  Hans tætteste konkurrent blandt de ialt 22 kandidater som udfordrer vælgernes gunst er ikke uventet Ellen Johnson-Sirleaf "Iron Ellen".
  Den 66-årige Harvard-uddannede økonom og bedstemor vil i tilfæde af at hun vinder, blive den første folkevalgte kvindelige afrikanske statsleder.
  Begge konkurrenter står for løfter om en samling af det krigssplittede og fattige afrikanske land. Begge har lovet at genoprette vand- og el-forsyning og forbedre uddannelses- og sundhedssystemerne.
  Se en gennemgang af de mest dominerende personligheder blandt de 22 kandidater ved præsidentvalget i artiklen "LIBERIA: Presidential hopefuls for 11 October polls"
  Under valget i tirsdags, hvor vælgerne troligt holdt ud på trods af at vejret vekslede mellem silende regn og bagende solskin var der stor optimisme til at udfaldet af valget gerne skulle blive fredelige tilstande og en forbedring af levevilkårene i det fattigdomsplagede land.
  Læs artiklerne "LIBERIA: Voters thirsty for news as counting begins after landmark polls" og "LIBERIA: Voters queue for hours to make history in first post-war polls".

Irak - stemmerne tælles op!

I Irak er de seneste forlydender at der var en meget høj deltagelse i lørdagens afstemning om den nye forfatning.
  Der hersker formentlig fortsat usikkerhed og splittelse blandt sunnierne om det nu var rigtigt at stemme ja eller nej.
  Under alle omstændigheder forekommer det som om den opfordring til boycot af afstemningen, som mange sunni-ledere er fremkommet med, ikke er blevet fulgt. Og med en anslået stemmeprocent på omkring 69% må afstemningen ses som en succes uanset udfaldet.
  Læs artiklen "High turnout in largely peaceful referendum on new constitution".
  Derudover er der ved at blive gjort plads i retslokalerne til Saddam Husains mange forsvarere, når den historiske retssag mod landets tidligere diktator indledes om få dage.

Ethiopien - Nye politiske aliancer?

I Ethiopien forekommer der positive reaktioner fra Premierminister Meles i bestræbelserne på at etablere en ny funktionsduelig regering.
  Oppositionen CUD, der vandt stort set alle valgkredse i og omkring hovedstadsregionen erobrede også rent umiddelbart stort set al sympati fra store dele af korpset af internationale politiske iagttagere, da de hævdede, at de var helt usandsynligt, at de kun havde vundet valget i Addis Ababa og omegn samt i andre større byer, mens premierminister Meles regeringbærende partikoalition EPRDF efterfølgende hævdede at de havde vundet valget i stort set alle landområder.
  Valgobservatørerne fra EU blev mærkbart påvirket af oppositionen, hvilket måske skinnede for tydeligt igennem i deres rapport, der kritiserede PM Meles og hans sikkerhedsstyrkers håndtering af fredelige demonstrationer meget skarpt, men lod disse episoder - uanset hvor kritisable de utvivlsomt var - få altfor stor indflydelse på den generelle vurdering af valgets forløb.
  Netop oppositionens store fremgang indikerer faktisk, at valget måsker har været mere frit end valgobservatørerne rapport giver udtryk for.
  Der har været rigeligt at kritisere, som det også fremgår af artiklen "ETHIOPIA: EU lawmakers call for resolution of political standoff", men det fremgår samtidig, at kritikken ikke længere er nær så skarp som i perioden efter valget.
  Oppositionen CUD har samtidig spillet sig afgørende kort af hænde ved at boycotte den første parlamentssamling og afslå PM Meles forslag om et regerings-samarbejde - om end det overvejende ville komme til at foregå på Meles' betingelser.
  CUD har i stedet fastholdt ganske urimelige politiske krav, der bl.a. sætter spørgsmålstegn ved Eritreas selvstændighed samt ved de dele af forfatningen, der beskytter Ethiopiens etniske grupper, først og fremmest Oromo-folket, den største af de mange etniske grupper i Ethiopien.
  I stedet har Meles vendt sin interesse mod sin tidligere allierede, som netop er Oromo Liberation Front, som han var allieret med under de mange års borgerkrig mod det meget enerådende og voldsomme Mengisto-regime, men som han derefter svigtede. Netop Oromo-folket er en af nøglerne til en holdbar fredelig politisk fremtid for Ethiopien, og Oromo Liberation Front er en af de mest centrale politiske bevægelser i denne sammenhæng, så forhandlinger er noget af det mest interessant i Ethiopisk politik lige pt., hvor oppositionen CUD har svigtet den centrale rolle, de ellers havde alle muligheder for at tilegne sig.

Pakistan - Katastrofens omfang forværres!

Situationen i Pakistan efter jordskælvet ser ud til at udvikle sig til en af de største naturkatastrofer i nyere tid, og problemerne forekommer sværere at afhjælpe end under tsunamien, hvor områderne kunne nås fra kysten og fra luften. I Pakistan er omfanget fortsat uoverskueligt. Uoverskueligt terræn, hvor veje, broer og kommunikationsmidler er ødelagt, og selv muligheden for at nå frem med helikopter er yderst begrænset gør hjælpearbejdet umådelig vanskeligt.
  Dertil kommer årstidens "normale" problemer, hvor kulde og sne i de hårdest ramte områder gør det stadig vanskeligere at overleve i de nødtørftige teltlejre, og endnu sværere i de områder, hvor nødhjælpen endnu ikke er nået frem.
  Læs artiklen "UN relief chief concerned about colossal ‘disaster within disaster’"
  Alle hjælpeorganisationer står klar til at modtage bidrag - store såvel som små!


Møde på Durbar Square i Kathmandu - ©  IRIN

Nepal - Ingen løsning i sigte!

I Nepal har Kong Gyanendra udskrevet parlamentsvalg til afholdelse i foråret 2007. De politiske partier raser over udviklingen, de kræver parlamentet genindkaldt og truer med at boycotte de byrådsvalg i bl.a. Kathmandu, som Kong Gyanendra tidligere har udskrevet til afholdelse i begyndelsen af næste år. De politiske partier ønsker med deres aktioner på sin vis at stille tiden tilbage til før Kong Gyanendras magtovertagelse i februar, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. De politiske partier må, ligesom kongen, forholde sig til de aktuelle realiteter. Dette er bl.a. emnet for Rhoderick Chalmers artikel "Nepal on the Brink".
  Maoister, der på eget initiativ har indledt våbenhvile, fortsætter voldelige aktiviteter ifølge informationer fra hæren. Det er set før, men hvorvidt det er planlagte eller sporadiske aktioner eller provokationer er der ikke tilstrækkelig basis til at vurdere, men maoisternes betingelser for at indgå våbenhvile var så løst - men samtidig meget strategisk - formuleret, at de sagtens kan begrunde evt. aktioner med at deres betingelser ikke er opfyldt. Og det kan ingen af de involverede have været i tvivl om, hvilket også fremgik af de kommentarer, der dengng klyttede sig til maoisternes udmelding.
  Såfremt den politiske prioritering blandt de lederne af de dominerende politiske partier ændres til en højere fokusering på en løsning af landets overordnede problemer end at involvere sig i indbyrdes politisk magtkampe, der er baseret på et overordnet ønske om at fastholde sin egen politisk magtposition i stedet for at indgå aktivt i en løsning af landets overordnede politiske problem.
  Denne politiske magtliderlighed er den egentlige årsag til at maoistkonflikten har udviklet sig til det omfang den har i dag.
  Nepalesisk politisk vil blive helt anderledes når konflikten med maoisterne engang bliver løst, og nogle grupper vil helt givet miste indflydelse, om det bliver brahminer eller maoister er det endnu for tidligt at vurdere. Men uanset hvad der sker, vil det nepalesiske samfund stå tilbage med store sår, som det vil tage en årrække - måske flere generationer - at hele.

15. oktober 2005:
"Han er så stor!" ... får vi nu demokrati i Danmark?

"Han ligner en baby på syv timer", sagde kronprinsen - ...og her ser I så en helt almindelig baby
Tillykke med vores nye tronarving, som formentlig kan se frem til nærmest livslang uddannelse og forberedelse til sin endelige mission som konge for det lille kongerige med grønne bøge og bølgende marker og omgivet af blå sunde, bælter og skvulpende bugter.
  I dagens anledning flottede vi os med en skøn vellagret cognac til morgenkaffen, mens vi ventede på at se den stolte far troppe op foran den nyhedshungrende ophobning af pressefolk, der var kommet her til "Riget" fra det ganske kongeriges yderste grænser, og måske helt fra den anden ende af Jorden.
  En dybt medrevet far, der midt under Kulturnatten og mindre end to timer efter frigivelsen af den seneste danske version af Harry Potters eventyr, fortalte om den fantastiske oplevelse det er at blive en generation ældre. Og det virkede faktisk som om han nød det, da han mødte pressen under morgenmaden (altså vores) ca. syv timer efter fødslen.

Et af de officielle billeder af det stolte forældrepar i forbindelse med deres bryllup 14. maj 2004.
  Vores fodbolddrenge kunne ikke klare skærene. De satte for meget til undervejs og overlod skæbnen til en af de traditionelle "underdogs" Albanien, som vore reportere end ikke turde rigtig bakke op om, men i stedet desværre ikke holdt sig tilbage fra antydninger om, at Albanien sikkert ikke ville holde sig tilbage fra at modtage penge for at tabe!
  Sådanne udtalelser er aldeles uværdige, og ville derudover gøre det fuldt legalt, at tyrkerne i tilfælde af et nederlag kunne påstå, Danmarks skulle have betalt for at få albanerne til at yde en overmenneskelig indsats.
  Det er jo i øvrigt sket før at vi ikke har kvalificeret os til de store mesterskaber. Hvem husker ikke, da det skete i 1992, og hvor vi var klar til at blande sport og politik sammen for at eliminere Jugoslavien, som rettelig havde kvaliceret sig.
  Og hvad skete der så efterfølgende. Danmark endte som i et sandt eventyr øverst på sejrsskammelen.
  Historien gentager sig som bekendt aldrig, så nu må vi leve med at det er en lille fyr på 51 cm, der kaprer alverdens overskrifter. Har har hele sit liv foran sig, han har endnu blot set verden fra et vindue på "Riget", men i løbet af kort tid vil han ganske givet erobre det ganske kongerige med storm.
  Derudover vil han formentlig allerede - sin unge alder til trods - kunne blive et hot politisk brændpunkt, når Folketinget skal tage endelig stilling til Anders Fogh's forslag om ændring af Tronfølgerloven. Anders Fogh har erklæret at han ikke ønsker at foretage yderligere ændringer af grundloven, men som det er sagt før, så "...har man et standpunkt indtil man tager et nyt!".
  Denne udtalelse er på det seneste misbrugt i nærmest nedværdigende omfang, hvor højtstående politikere løber fra skrevne og talte ord. Anders Fogh vil formentlig også nu overveje at anvende sætningen, og det er der flere årsager til.
  For det første kan det være svært at hive folk til stemmeurnerne for at få tilstrækkeligt med stemmer til en ændring af tronfølgerloven, som ikke er umiddelbart nødvendig.
  For det andet er der rejst tiltale mod Anders Fogh om overtrædelse af Grundloven, da Folketinget med et snævert flertal besluttede at indlede en angrebskrig mod en anden selvstændig og suveræn nation der var medlem af FN, uden at der forinden var opnået en accept fra FN herom. FN's Generalsekretær Kofi Anan har tidligere udtalt at krigen var ulovlig. Dertil kommer nu, at den måske også var en overtrædelse af den danske grundlov.
  For det tredie er der indløbet forslag om at den danske styreform ændres til et demokrati eller et folkestyre. Darmarks styreform er i henhold til Grundloven bogstavelig talt "indskrænket monarkisk". Samtidig ønsker forslagsstillerne at præcisere, at Danmark er en selvstændig retsstat. Alt dette er indeholdt (eller retteligt: mangler) i den samme paragraf 2, som indeholder definering af tronfølgen. Altså Danmark er et folkestyre og en selvstændig retsstat.
  Jeg vil faktisk æde min gamle skihue, hvis ikke Anders Fogh i lyset af den seneste udvikling i riget og på "Riget" finder et forsvar for et nyt standpunkt og ændrer Grundloven, selvom det betyder at han kommer til at stå skoleret over for den lille frue fra Dansk Folkeparti, som nemlig heller ikke vil ændre Grundloven. Men det vil da faktisk være på tide at denne lille rapperskrapper fratages en del af hendes og hendes håndlangeres umådeholdne og ofte socialt hensynsløse indflydelse. Men det er vigtigt at erindre sig, at hendes styrke kun manifesterer sig i kraft af Anders Fogh's (og andre toppolitikeres) politiske svagheder.
  Derfor kan fødslen af den lille prins Christian (som jeg vover et gæt på han kommer til at hedde) være med til at udløse en hed politisk debat, hvor der kan komme til at flyve ukvemsord gennem luften i folkestyrets eller det indskrænkede demokratis navn.
Tillykke!

Uddrag af Constantin Hansens billede af den grundlovgivende forsamling i 1849, hvor man var glade for det "indskrænkede monarki" (selvom det ikke lader sig afspejle på maleriet), hvorimod man langt hen ad vejen var betydeligt mere i tvivl om den fremtidige styreform, som man altså valgte ikke at kalde hverken "folkestyre" eller "demokrati". Nu er vore politikere formodentlig blevet lidt mere modne, så lad os nu kalde en spade for en spade inden de kommer nede fra Bruxelles og inddrager den.

19. september 2005:
...amerikanske images blegner i Katrinas kølvand
I takt med at vandet trækker sig tilbage fra katastrofeområderne i New Orleans, afdækkes også større dele af det sande og næsten uforståelige omfang som katastrofen har haft i specielt de dele af New Orleans, der rummer boligområder for den fattigste del af befolkningen.
  Samtidig afdækkes også et større og mere komplekst billede af det amerikanske samfund, af de magtstrukturer, der eksisterer, samt af den image-building, der er så uundværlig for at opretholde troen på dette samfundssystems styrke og overlegenhed.
  Stadig flere amerikanere bliver stadig mere kritiske over for de konsekvenser, som er resultatet af denne samfundsopfattelse og det menneskesyn, som bliver resultatet.
  Vi hørte i adskillige massemedier om, hvorledes lov og orden gik totalt grassat straks efter at Katrinas oversvømmelser havde efterladt et ukendt antal mennesker tilbage i en by uden de nødvendigheder, der skal til for at overleve. Og det skete vel at mærke efter at mange havde gjort nøjagtig, hvad de blev bedt om, nemlig at kontakte myndighederne, såfremt de ikke selv var i stand til at håndtere en evakuering. Talrige er disse beretninger om, at "...bare bliv, vi kommer og henter jer" og senere "...vi kontakter jer senere!"
  Nogle af de rapporter og beskrivelser, der er fremkommet under og efter Katrinas hærgen, om hvordan forholdene var for nogle af dem, der blev overladt til at klare sig selv, er yderst beklagelig læsning, og en af disse beretninger har virkelig kunnet sætte sindene i dybt oprør.
  En gruppe mennesker fandt sammen og forsøgte at hjælpe sig selv og hinanden til et sikkert opholdsted efter at det blev stadig mere klart for dem, at der hvor de opholdt sig kunne de ikke længere blive, og der var ingen tegn på, at de ville blive hjulpet.
  Derfor begav de sig på en vandring, hvrunder de blev mødt af politiet, der nægtede dem adgang til en motorvejsbro, hvorfra de ville kunne bringe sig i sikkerhed. Politiet tillod dem endvidere ikke at fortsætte i en samlet gruppe, og der blev fyret advarselsskud mod dem, da de ikke umiddelbart parerede ordre.
  Vi taler her om en vandring, der er kortere end fra Valby til Østerport, og som kostede et ukendt antal af de involverede livet.
  Det er frygtelige uhyrligheder, disse personer har væet udsat for.
  Beretningen har været endevendt, alle involverede parter kritiseret og mange har kaldt beretningen stærkt utroværdig.
  Men som , bl.a. New York Times har beskrevet, så illustrerer hændelsen det fænomen, at politiet simpelthen var utroligt bange for disse "bander af farvede" (et udtryk, som de er blevet referet for, og som jeg også selv har hørt i direkte reportager fra bl.a. CNN og BBC). I virkeligheden var det enkeltpersoner, som under deres flugt fandt sammen og forsøgte at hjælpe hinanden. Det politiet gjorde, var at gå i panik og splitte disse grupper i stedet for at hjælpe dem. I nogle tilfælde lod de kvinder og børn komme igennem, mens de overlod mændene til elementernes rasen.
  En anden af dem, der har skrevet om kastrofen - Kirsten Anderberg, en sort fattig kvinde (kilde følger) - fremhæver, at dem der går imod påstanden om at hændelsen og forløbet har et stærkt racistisk indhold, stort set alle er hvide.
  Og dem, der kritiserer hendes indsigelser allerstærkest, er hvide mænd, der anvender gloser og et sprogbrug, der i sig selv gør hendes påstande om racisme selvindlysende. // læs hendes beretning her (link følger) // og læs evt. også hendes barske beretninger om andre hændelser i hendes weblog //...(link følger) //
  Præsident Bush holdt sig i tryg afstand fra New Orleans i adskillige dage efter katastrofen, hvor han foretrak at holde ferie.
  Senere har han følt det nødvendigt at sende flere af sine topfolk sydpå, samt også selv at tage til katastrofeområdet gentagne gange.
  Senest i torsdags (15. september), hvor han hold en stor tale til nationen og love den helt store genopbygning.
  Efterfølgende er mange dog kommet i tvivl om, hvad denne genopbygning nu i virkeligheden omfatter.
  De fleste troede under talen, at det først og fremmest drejede sig om New Orleans, men efterfølgende har det ifølge mange iagttagere vist sig med stadig større tydelighed, at det først og fremmest drejer sig om en genopbygning af George W. Bush's eget image. Og det kan måske lettest gøres ved at sikre at "vennerne" ikke lades i stikken i en sådan situation. Der er nu arbejde til alle i New Orleans, forudsat man har de rette kontakter i orden til Washington samt til de militære og statsligt styrede myndigheder og organisationer, der deler penge og kontrakter ud.
  Den lokale befolkning og dennes initiativer på selvorganisering tæller ikke stort i denne sammenhæng.
  Det er i denne type af genopbygning at de sociale strukturer er så nødvendige for den mentale genopbygningsproces, der er helt afgørende, hvis byen og området skal bringes til at fungere igen.
  Hele debatten tyder på, at der anvendes stor energi fra lokale selvhjælpsgrupper og den afspejler et stort behov for støtte til denne lokale selvorganisering, der tydeligvis ikke er den form, som præsident Bush har nogen midler til at støtte.
  Men måske lige netop derfor kan denne gruppe måske nu få øjnene op for at de kan udgøre en politisk magtfaktor. Havde alle disse grupper anvendt deres ret til at stemme, ville Bush formentlig ikke have været valgt, hverken første eller anden gang!
  Nogle af de artikler, denne redegørelse bygger på findes her: "Oversigt over diverse artikler i datoorden"

12. september 2005:
Nepaleserne støtter demokrati
  ... mere end de støtter kongen!


Demonstrationer FOR demokrati fortsætter i Kathmandu ... mere end 1.000 arresteret! - ©  IRIN
Demonstrationerne for demokrati og imod kongens suspendering af en lang række demokratiske rettigheder fortsætter i Kathmandu. Demonstrationerne har nu stået på i over en uge. Gennem den sidste uges demonstrationer er mere end 1.000 personer arresteret, men stadig flere slutter op bag denne folkelige tilkendegivelse af, at nu ønsker nepaleserne reelle handlinger sat bag løfterne om demokrati, fred og udvikling.
Læs mere i artiklen: "NEPAL: Democracy demonstrations continue"
  Demonstrationerne startede dagen efter at maoisterne indledte en våbenhvile, og de udvikler sig som et stadig mere omsiggribende pres mod kongens (og hans støtters) vægring mod at genindkalde det hjemsendte parlament (som ikke har været samlet siden Kong Gyanendra overtog magten i februar måned).
  Sikkerhedsstyrkerne anklages for at anvende internationalt forbudte kemikalier i de tåregasser, som efter sigende anvendes meget vilkårligt til at sprede demonstraterne, som vel at mærke på intet tidspunkt har optrådt voldeligt eller på andre måder uhensigtsmæssigt.
  Situationen kan - som jeg vurderer den på afstand - minde om den situation, der udviklede sig i 1990, hvor en hård fremfærd bevirkede en øget tilslutning. Udfaldet af udviklingen kan blive en trussel mod kongemagten, hvilket kan bringe nye aktører på banen.

11. september 2005:
Godt Nytår! (Ethiopien)
Ja - det er ikke en hentydning til noget med New York, bomber, terror eller frygt for terror.
  Det er simpelthen en nytårshilsen til alle ethiopiere, som netop idag, den 11. september fejrer nytår 1998 (efter den ortodokse Julianske kalender). Som vanligt ser man i Ethiopien atter engang frem til et år med 13 solrige måneder, som man så inderligt håber på vil blive velsignet med en passende mængde af nedbør.
  Nytårsfesten hævdes at foregå på glimrende vis, med den mest overdådige fest på Hotel Sheraton, hvor 3.000 mennesker (flest udlændinge, der hver har betalt omkring 150 US$) er samlet i Afrikas første 7-stjernede hotel (i hjertet af et af verdens fattigste lande).
  Kigger man udover den glamourøse facade, hersker der en fortættet politisk spænding i Ethiopien med udbredt utilfredshed med den siddende premierminister, der hævder at han vandt valget i maj måned, selvom han har måttet erkende, at han ikke fik en eneste af de 23 mandater fra hovedstadsområdet omkring Addis Abeba. Derimod hævder Premierminister Meles Zenawi at han vandt stort i landområderne. Den omfattende og gennemgribende kritik i rapporten fra de internationale valgobservatører, har Zenawi affærdiget som skandaløs. Den skarpe kritik fra den voksende skare af modstandere af Zenawi karakteriserer ham som "Ethiopiens sidste kejser", og nogle har stillet spørgsmålet: "Har han overhovedet tøj på?".
  Uanset om det nu engang skule være korrekt, at Zenawi faktisk har vundet valget (fordi landbefolkningen simpelthen ikke nåede at få informationer om den nye oppositionsbevægelse kombineret med forskellige former for pression og direkte valgsvindel) så har oppositionen fået så meget vind i sejlene efter deres gennemgribende valgsejr i Addis Abeba, at de måske er i stand til at grundlægge en politisk krise ved at boycotte Parlamentet.
  Zenawis sikkerhedsstyrker, som han har hentet fra den nordlige provins Tigray, har ikke den store forståelse for etnisk fredelig sameksistens, og var kort tid efter valget involveret i en brutal nedslagtning af en fredelig demonstration, hvorunder 36 personer blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne.
  Zenawi blev under et interview i BBCs "HardTalk" presset til at afgive, hvad jeg anser som store (direkte og indirekte) indrømmelser, uden at det i øvrigt har påvirket han selv-iscenesatte position som en meget dominerende leder af Ethiopien.
  Som "toppen på kransekagen" er Meles Zenawi tilkendt prisen som ... af den internationale organisation Yara Foundation ("The Green Revolution Award") grundlagt af den norsk-ejede kunstgødningskoncern Yara (www.yara.com) for hans bidrag til bekæmpelse af sult og fattigdom.
  Reaktionerne fra hans politiske modstandere og fra det internationale samfund i øvrigt udeblev sandelig ikke, "...er der noget, Zenawi IKKE kender noget til, så er det landbrug! ... hvorimod han kender rigtig meget til anvendelsen af våben!".
  Yara har efterfølgende også delvist erkendt deres fejlbedømmelse og lovet at "justere" kriterierne for fremtidige pris-tildelinger. Nu var det faktisk "tilfældigvis" således, at Yara og andre dele af den koncern de er tilknyttet, havde store (økonomiske) interesser i Ethiopien (som udover leverancer af kunstgødning også bl.a. indbefattede opbygning af mobiltelefonnet).
  Alt i alt, er der næppe tvivl om, at Ethiopien står over for et hårdt år 1998. Oppositionen CUD - "Koalitionen for Enhed og Demokrati" - har netop foreslået at der nesættes en national samlingsregering.
  "We believe that a government of national unity would be a solution to the very dangerous situation building up in the country which has been very badly fractured," har CUDs officielle talsmand netop udtalt, og han fortsatte "...It is possible that the country would be ungovernable if the ruling Ethiopian Peoples Revolutionary Democratic Front (EPRDF - Zenawi's parti-alliance) assumes power," (Læs mere her... fra Reuter).
  Meles Zenawi har faktisk været meget feteret af Vesten, og var bl.a. en af hovedrådgiverne vedr. Afrika under det netop overståede G8-topmøde i Gleneagles, men den position forekommer nu gradvis at smuldre.
  Godt Nytår til alle ethiopiere, og en speciel hilsen til Petros, som gjorde hele sammenhængen forståelig for mig!
(kilder og henvisninger følger)


 

Havens sommerfuglebusk i morgentåge - ©  engelund.dk

6. september 2005:
Taknemmelige motiver
Det er altid skønt med taknemmelige motiver, og som det er tilfældet med solnedgange, så gælder det samme også for edderkoppespind i morgentåge.
  Bedst husker jeg de tidlige morgener under trekkingturene i Nepal, hvor det var råkoldt, samtidig med at man fik en frisk smag i munden af fugtighedsmættet bjergluft.
  Der var faktisk ikke noget skønnere end at begive sig ud på vandring straks fra morgenstunden mens morgentågen fortsat indhyllede landskabet i denne grålige dis, der gav omgivelsene et eventyragtigt skær. Og så var der disse imponerende dugbehængte kæmpeskind, som - hvis man uforvarende gik ind i dem - klæbede sig fast med en aldeles ubehagelig styrke, samtidig med at jeg lidt febrilsk kiggede mig omkring for at se om jeg skulle ha' fået revet en eller anden sort nepalesisk enke ud af sit gode spind, så den nu var klar til at kaste sig over mig.

Morgenspind i mandagståge - ©  engelund.dk
  Og selvom jeg ikke lider af fobi'er, så ønsker jeg faktisk at disse mangebenede størrelser helst går forbi mig.
  Nå men disse kæmpespind er simpelthen ikke til at lade være med at prøve at fotografere, og da mindst af alt på denne årstid, hvor alle de små teenage-edderkopper er flyttet hjemmefra, og har oprettet eget spind, så der er nærmest helt fyldt op med dem overalt.
  Allevegne er der spind, og i spindets centrum sidder den lille sultne størrelse og venter på at nogen, der er mindre end mig, ikke ser sig for og derfor landet i nettet. Da jeg så ud på dette landskab, rykkede det i aftrækkerfingeren, og jeg begav mig derfor ud i de lavtliggende skybanker og forsøgte om det kunne lade sig gøre at få mit automatisk fokuserende digitalcamera til at stille skarpt på disse edderkoppespind.
  Det lykkedes faktisk, og jeg vil da ikke snyde jer for et par eksempler af slagsen.
  Disse morgenspind, som edderkopperne har haft travlt med at opbygge og reparere på, er nogle af naturens små mesterværker, og bagefter synes jeg det er forunderligt, hvorledes man bare går rundt og betragter det ene spind efter det andet, selvom de jo egentlig ligner hinanden.
  Men imponerende det er de nu engang.
Begge fotos er fra min omtågede morgenvandring i vor egen have mandag morgen.


 
'Itsi Bitsi - ta' med mig til Nepal' ... og så skal der lige komme et lille mellemspil her!
Stig Møller - ©  engelund.dk

4. september 2005:
Stig Møller & "Bissen", Stærkt!
Billedet yder slet ikke virkeligheden nogen retfærdighed. Her under sit andet sæt trykkede Hans Otte Bisgaard virkelig havren af. Skønt han for en sikkerheds skyld havde manuskriptet med, så var han helt frigjort i sin forløsning af havrens lyksaligheder - Et klart hit til Rockmuseets arkiver!
"Bissen" & havren - ©  engelund.dk
Der var Kulturnat i Roskilde forleden aften/nat. Sammen med dele af familien begav jeg mig ud i aftenlivet for at se, hvad Roskilde kunne byde på sådan en aften. Det var i øvrigt min fødselsdag, så hvad mere kan man egentlig forvente, når hele byen faktisk står på den anden ende på ens fødselsdag. Jeg havde ønsket mig godt vejr og medvind, og udover andre gaver, som familie og venner betænkte mig med, så blev det en skøn lun sensommeraften, så også dette ønske gik i opfyldelse. Og nogen af de øvrige gaver har jeg lovet at skrive andre ting om her i denne spalte en anden gang.
  Efter en nærmest endeløs vandring nåede vi til Stændertorvet, hvor Troels Trier for 817. gang var "...på rekreation", hvorefter Steppeulvenes gamle - og nu "grand old man" - Stig Møller satte sig ned på en stol på scenen og gav den hele armen i et omfang så han absolut ikke var i stand til på nogen måde bare tilnærmelsesvist at sidde stille på stolen.
En følsom og indlevende Stig Møller trykker den af!
Stig Møller - ©  engelund.dk
  Ude i kulissen stod aftenens konferencier Hans Otto (Bisgaard) og morede sig, men efterfølgende viste det sig at han måske havde et par sommerfugle flere i maven end han plejede at hare.
  "Bissen" skulle nemlig optræde i Stig Møllers rockende parodiering af vore gamle morgensangs-traditioner med solooptræden i rockudgaven af "Jeg er Havren". Og mens "Bissen" under første sæt måske var en anelse præget af nerver, så ska' jeg da nok ellers komme efter dig i andet sæt, hvor "Bissen" simpelthen trykkede havren af, så vi nærmest alle fik små klumper havregrød i øjenkrogene, - men dog først efter at vi tilskuere lige måtte vise, at vi altså også kunne huske teksten fra vore gamle skole-traditions-ritualer og synge et vers for at gøre Hr. Stig Møller tilfreds.
  Der er simpelthen fantastisk, hvorledes Stig Møller fortsat kan trykke den af i sit eget kanonoprivende tempo, og med en stemme som i ungdommens vår gav han som del af aftenens "Flower Pot Show" alle de kendte fra "Itsi Bitsi, ta' med mig til Nepal!" til alle de andre, han osse altid plejer at synge, og det gjorde han sgu godt!
Henning Stærk leverer et stærkt, men måske næsten for forudsigeligt sceneshow!
Henning Stærk - ©  engelund.dk
  Efter en lille vandretur var der kommet andre boller på scenen. En scenestærk og totalt kontrollerende Henning Stærk trykkede den også af, men uden så store impulsive handlinger, som dem vi havde været vidne til under Hr. Møllers show. Godt udført, "...men mere forudsigeligt" som Jørgen sagde.
Udfoldelserne på scenen vurderes, og sammenholdes med årtiers præstationer og årgangsøllenes indvirkning på tungebåndets opløsningsevne!
Aftenens deltagere bedømmer indsatsen - ©  engelund.dk


















  Derefter gik vi hjem og spiste desserten, som stod og var kold endnu - en lækker islagkage der bar navnet Amalienborg!



 

3. september 2005:
"Laura, hvorfor er det nu vi er i Irak?"
Tony fra den amerikanske avis Workers World har leveret en ganske træt og helt forståelig vildledt amerikansk præsident, der har svært ved at holde styr på begrundelserne for hvorfor det nu er, at har har sendt de amerikanske drenge til Irak.
  Det samme kan vi jo spørge os selv om, og dem, som tillod sig at tage beslutningen på vor alles vegne. Tænk engang, - det et den første angrebskrig vi som nation har deltaget i siden 1864, hvor hverken vor daværende alliance eller slutresultatet var noget vi har nogen som helst grund til at være stolte af. Dengang mistede vi store landarealer, denne gang mister vi under alle omstændigheder prestige.

Cartoon by Tony, 3. september 2005 - ©  Workers World  (Creative Commons)

 

  engelund.dk og OrganicHTML
31. august 2005:
De store spørgsmål, der tynger verden i dag
Gennem et stykke tid har vi nu været udsat for de daglige rapporter om togforsinkelser, og det er måske lidt svært at finde det rette redskab til at analysere disse problemer med.
  Jeg har søgt blandt samfundsvidenskablige metoder, teorier og analytiske redskaber, og har nu fundet et - indtil videre - aldeles ukompromitteret analyseredskab.
  "Analyseredskabet" giver en grafisk fremstilling af en website som en plante, der vokser frem.
  Se analyseredskabet "Organic HTML" her: www.organichtml.com
  Jeg anvendte den først på min egen website og fik det afbildede flotte resultat - et resultat, som jeg nu godt nok selv synes indeholder en hel del vækst-muligheder.
  For ikke blot at anvende redskabet rent navlebeskuende, besluttede jeg mig for at udføre en række sammenlignende analytiske eksperimenter af komplicerede samfundsmæssige sammenhænge og problemstillinger.


  Banedanmark og OrganicHTML

  DSB

DSB og Banedanmark

Da jeg selv anvender toget stort set dagligt, valgte jeg først at kigge på togskinnernes ejer - Banedanmark (der oprindeligt blev adskildt fra DSB under navnet Banestyrelsen) - og analysere deres website (www.bane.dk) i forhold til DSB (www.dsb.dk), der står for det rullende materiel, der kører på Banedanmarks skinner.
  Det kom der et interessant resultat ud af (se selv). Banedanmark ligner med sit stærkt forgrenede netværk en vingeskudt hængepil, der er ved at blive tvunget i knæ, mens DSB mere ligner en regelret køreplan med en række tog, der holder (stille) i kø, for at afvente, hvilken hastighed, de kan få lov til at køre med.
  Ser man derimod de to analyser i sammenhæng, er det klart, at de ville kunne støtte hinanden, og bære hinanden frem til de hidtil usete resultater, vi som togpassagerer ville klappe begejstret af, når de engang lykkes på en måde, så vi alle bliver tilfredse med vore alles jernbaner og vore alles jernbaneskinner.


  Danmark.dk og OrganicHTML

Danmark og Folketinget

"Det er et politisk spørgsmål" er et af de svar, der ofte fremkommer, når vi drøfter et eller andet emne.
  Og oversat til almindeligt dansk betyder det såmænd blot, at det skal jeg ikke hverken forvente at få et tilbundsgående uddybning af eller en tilfredsstillende løsning på.
  Jamen, hvad er der så galt? ... er der overhovedet noget galt? ... er der måske en forklaring også på dette spørgsmål og de ofte gentagne utilfredsstillende svar?
  Jeg gav mig så til at kigge på Danmark.dk, der voksede frem som en velafbalanceret plante, der straks gennembrød væksthuset og i princippet strakte sig langt udenfor min computerskærm.
  Det var vel nok den mest velformede, fantasirige og grænseoverskridende stykke HTML-botaniske cyber-design-visuelle-plantegevækst jeg hidtil havde beskuet.
  Den bør vist sammenholdes med vores fælles poltiske repræsentation - Folketinget (www.folketinget.dk)- tænkte jeg så, og straks viser der sig en helt umådeholden ubalance.
  Folketingets plante er tydeligt højredrejet, og afspejler på ingen måde den balance, som Danmark.dk udtrykker.
  Denne ubalance har jeg forelagt et lille udsøgt panel af analytikere, og der viste sig et markant flertal for en fortolkning, der bedst kan udtrykkes i retning af at Folketinget.dk måske kunne trænge til at blive plantet om, og rettet lidt op!


  Folketinget.dk og OrganicHTML

  WhiteHouse.gov og OrganicHTML

George W. Bush og Det Hvide Hus

Hvad så, hvis vi bevæger os endnu længere ud i verden? - Som sagt, så gjort. Jeg fandt George Bush og Det Hvide Hus frem (www.whitehouse.gov) og her er ubalancen helt klart fremtrædende. Derudover forekommer det i øvrigt som om George Bush og hans venner har vendt planten, så det ser ud som om den er venstredrejet.
  [PS: der findes også en www.whitehouse.org, men det er faktisk IKKE George Bush's bedste venner, der står bag denne mere ironiske vurdering af George Bush.]
  Læg i øvrigt mærke til det lille flyvende objekt, der bevæger sig rundt på WhiteHouse.gov siden - på en måde, der tilsyneladende ligger uden for kontrol.

 hvem eller hvad?
  Jeg kender ikke svaret, men overlader det til hver enkelt at vurdere, hvem eller hvad dette omkringflakkende flyvende objekt mon er.
  Jeg har hørt gæt, der spænder fra CIA, AirForce-One og George Bush Senior til Osama bin Laden, Condoleezza Rice og Anders Fogh.
  Jeg opgav simpelthen at finde en løsning på gåden, for mens jeg bevægede mig rundt slog det mig, at der da er noget, der er endnu større.

Google og Yahoo

"Endnu større, - hvad er mon det?" er der sikkert mange, der vil spørge.
Svaret ligger lige for, det er da de søgemaskiner, der søger og udvælger svarene på dine spørgsmål.
Også her eksisterer der en bitter strid, for de to største giganter inden for området, Google og Yahoo, har i den seneste tid kæmpet lidt om deres størrelse. "Jeg er størst", har det lydt fra forskellig side til forskellige tider.
  Når vi kigger på resultaterne fra analysen, så er det da ganske tydeligt, at Google (www.google.com) faktisk ikke er særlig stor. Google er vel egentlig blot stor, fordi vi simpelthen anvender den mere og oftere end vi anvender alle andre søgemaskiner.
  Jeg skal ikke kunne vurdere på dette grundlag om Yahoo (www.yahoo.com) - som Google påstår - har "pustet" sig op, og derfor blot er en mere "kunstig" gevækst, eller om der i Googles kommentar er iblandet et enkelt lille stænk af misundelse.
  Kik selv ... og vurder selv.

  Yahoo og OrganicHTML

  Google og OrganicHTML
Har du lyst til at foretage dine egne små videregående analyser, så er valget dit.
  Klik ind på "Organich HTML": www.organichtml.com
  Skriv adressen på den web-site, du ønsker at se "vokse frem". Tryk på "enter" og se det ske!

Disclaimer

(Det er så "populært" altid at påføre sine websites en "disclaimer", så her er så min disclaimer for ovenstående dybt seriøse indlæg)
  Dette essay er et forsøg på at være aldeles seriøs uden på nogen måde at kompromitere de metoder jeg har anvendt, og i øvrigt uden på nogen måde at ville kræve at blive taget til indtægt for andet og mere end hvad jeg i virkeligheden mener.
  Dette essay kan selvfølgelig også tages til indtægt for synspunkter om hvorvidt det er tilrådeligt at blande kunst, design og politik, og i den forbindelse er jeg bekendt med at adskillige politikere meget ønsker sig at man ikke blander noget i politik. Hvis man overholder denne hovedregel, bliver det meget lettere for politikere at træffe deres egne beslutninger, osse selvom det sker henover hovedet på os andre!




Billederne er fra Roberts Stewart's Weblog "WombatNation.com" om "The Unusual and the Weird" - ©  WombatNation.com
 

11. august 2005:
Sandstorm i Irak - frygtindgydende syn!
Her er billeder af en "overhængende" sandstorm i Irak, et kort øjeblik før den slår til. Billederne er fra maj 2005, og er formentlig taget af en amerikansk soldat, og "landsbyen" formentlig er amerikansk militærforlægning.
Billederne er fra Roberts Stewart's Weblog "WombatNation.com" om "The Unusual and the Weird" på www.wombatnation.com.
Læs om den meget voldsomme sandstorm, der ramte Baghdad i mandags (...tryk her!).
Læs i øvrigt de alleseneste nyheder fra Irak på Google News (tryk her! - Åbner i NYT VINDUE)

10. august 2005:
Irak, Nepal og Ethiopien
Der er lidt for meget gang i den rundt omkring i verden, med sandstorm i Baghdad i mandags, voldsomme angreb fra maoisterne på den nepalesiske hærs sikkerhedsstyrker kombineret med veritable massehenrettelser samt Iran, der nu (måske) genoptager landets atom(våben)forskning.
Sandstormen i Irak hævdes at være den værste i mands minde, med 2 omkomne og mindst et par tusinde med svære luftvejsproblemer - alene i Baghdad. (Jeg har nogle billeder fra en sandstorm, som jeg lægger ind her senere på dagen), men læs mere her.
  I Nepal oplevede man en af de mest blodige weekender i den snart 10 år lange konflikt med maoisterne. En voldsom ildkamp resulterede i at maoisterne sikrede sig herredømmet over en militærforlægning i det vestlige Nepal (ca. 400 km vest for Kathmandu, 200 km vest for Pokhara). Maoisterne hævdede at have dræbt 159 soldater og taget 50 til fange. I første omgang fandt man 40 lig af sikkerhedsstyrker, der hævdes at være stillet op på linie og henrettet. Efterfølgende har man fundet endnu 10 lig. Der mangler stadig oplysninger om 60 soldater! Læs mere her, læs maoisternes pressemeddelelse. Se sidste nyt om Nepal fra Google News.
  I Ethiopien, hvor der var parlamentsvalg den 15. maj, har den nationale valgkommission nu offentliggjort det officielle valgresultat fra 492 valgkredse fra parlamentsvalget den 15. maj. Regeringspartiet EPRDF (Ethiopian Revolutionary Democratic Front) har vundet 296, hvorefter de har sikret sig et flertal på 56% i parlamentet, der ialt udgør 524 pladser (der mangler fortsat afgørelser fra 32 valgkredse, hvor der bl.a. afholdes omvalg). Oppositionen mener ikke resultatet er korrekt og hævder at valgkommissionen har optrådt partisk. Der er faktisk meget der tyder på at oppositionen har ret i en lang række af deres påstande. Læs mere her.

28. juli 2005:
...ugens "uopnåelige!"
- Penthouselejlighed på "toppen" af New York!

Dette er Pierre Hotel, og det er simpelthen de tre øverste etager samt tagterrassen allerøverst, der udgør Penthouse-lejligheden - Billedet er taget fra Central Park Kigger du efter nyt hus eller ny lejlighed, så hvorfor ikke lige kigge på det det mest eksklusive man kan støve op lige i øjeblikket.
  Det kunne så i øvrigt være ret cool og bemærkelsesværdigt, at kaste en skødesløs bemærkning henover frokostbordet om boligsituationen sådan generelt, og så lige tilføje i en bisætning, at "...jeg kiggede faktisk på verdens skønneste penthouselejlighed i New York, men valgte - efter at jeg havde mærket rigtigt efter - at jeg hellere vil bo i nærheden af mit arbejde!". Det må enhver arbejdsgiver da nærmest falde for og staks respondere på med en mindre lønforhøjelse!
  Lejligheden omfatter de tre øverste etager (etagerne 41-43) af The Pierre Hotel bygningen på Fifth Avenue i et af de mest eksklusive dele af Manhattan. Den er selvfølgelig så eksklusivt indrettet som man overhovedet kan drømme om, eksempelvis med 7 badeværelser, 5 åbne kaminer, 5 soveværelser, en masse værelser man rigtig kan løbe rundt og lave alt muligt i, åben tagterrasse, og så er det i øvrigt tilladt at have kæledyr i lejligheden.
  Er du blevet nysgerrig, så klik her og læs mere. Klik på billederne og se hvor nydeligt lejligheden er indrettet. På billedet fra terrassen på taget mener jeg at kunne se de to tårne fra World Trade Center, og det signalerer da på sin egen særegne måde, at det her er et rent drømmetilbud!
  Prisen er blot lidt i underkanten af en halv milliard danske kr! (70 millioner US$). Ønsker du en salgsopstilling, så er der en mailadresse i linket ovenfor, hvor du kan henvende dig!
  Billedet til højre viser Pierre Hotel set fra Central Park, og det er altså de tre øverste etager, der er denne uges "drømmetilbud"!

26. juli 2005:
Reflektioner over terror!
For et par dage siden skrev jeg en artikel baseret på tanker og overvejelser i relation til bombeaktionerne i London samt i Egypten "Hvorledes kan vi handle i forhold til terror og terroraktioner?"
  I artiklen refererede jeg bl.a. til en få dage gammel artikel, der var skrevet af den jordansk-palælinensiske skribent Rami G. Khouri, "How to Beat the Terrorists: Lessons from a Journey Across the Arab World".
Jeg blev derefter gjort opmærksom på at linket til hans artikel var "dødt", og det viste sig herefter, at artiklen var taget af hans egen hjemmeside www.ramikhouri.com.   Artiklen var offentliggjort på Khouris hjemmeside den 20. juli, altså dagen før bomberne i Sharm el-Sheikh. Men nu er den altså væk, og uvist af hvilken grund er der ingen henvisningen til artikler overhovedet. Var den for kontroversiel, - er Rami Khouri blevet udsat for et pres? - eller hvad er der sket?
  [NOTE: Artiklen er tilbage på sin plads, Der var heldigvis blot tale om interne problemer på Rami Khouris website!]
  Jeg anså artiklen yderst interessant, jeg vil derfor henvise til de nyhedsmedier, hvori den også er offentliggjort, nemlig "International Herald Tribune", samt "Daily Star" fra Beirut. Derudover findes artiklen på "openDemocracy.net".   Rami G. Khouri beskriver, hvorledes befolkningen i de arabiske lande lever i en "klemme" mellem autoritære styreformer, voldelige oppositionsgrupper, der reagerer mod såvel deres egen ledere som mod det pres, de føler stammer fra Vestens tilstedeværelse i området. Læs artiklen, den giver ikke svar på spørgsmålene, den stiller bare spørgsmålene op på en måde, der gør en forståelse af situationen mere nuanceret.

10. juli 2005:
...3 minutter er lang tid - og hårdt slid!
Fra en dag (i går), hvor afstanden mellem nr. 1 og 2 var blot 9 mm, en strækning, som tourrytterne altså kører på blot to titusindedel af et sekund, så var det i dag søndag noget helt andet, og nu fik vi en afstand, der var til at tage at føle på, - over 3 minutter, og så med det danske "fnug" fra Tølløse - Michael Rasmussen - i hovedrollen, og det gav ham ikke blot etapesejren, men det klistrede den "dannebrogsfarvede" bjergtrøje endnu tættere på kroppen af Michael, og det bragte ham nu op på en position, mindre en ½ minut efter Lance Armstrong, som jeg fortsat betragter som den største favorit. Men måden Michael gjorde det på - han stak af efter blot tre km, og med en enkelt undtagelse var der derefter ingen, der så noget til ham før efter måstregen, 166 km senere!
  Herefter anbefaler jeg, at du atter fylder dit glas op med en kølig drink, sætter dig roligt over i skyggen og nyder en skøn sommerdag!

Tarzan og Sol slænger sig i skyggen uden at tænke på hverken Michael Rasmussen eller Lance Amstrong! - (cc) Mogens Engelund
  Der er formentlig også nogle, der fejrer, at over 110.000 i Luxembourg i dag stemte for EU's forfatningstraktat, og det var tilstrækkeligt til at sikre et flertal på 56% af de afgivne stemmer i den lille fyrstestat, der har været med hele vejen fra de første europæiske "samlingsforsøg" med Den Europæiske Kul- og Stålunion ("De Seks") i 1951. Afstemningen kan næppe ændre det generelle opfattelse, men den kan måske puste liv i diskussionerne, og åbne debatterne om, hvad vi egentlig ønsker af EU, hvordan vi ønsker EU udformet, og hvad vi selv vil gøre for at forandre eller udforme EU i overensstemmelse hermed. Skal EU være "top-styret", "borger-styret", baseret på en stærkt hierarkisk struktur eller på en mere flad struktur kombineret med stærk lokal demokratisk indflydelse og borgerdeltagelse?
  Spørgsmålene er mange, og det er jo alligevel allerede en 'varm sommer'! - men i morgen begynder de at fylde vand i lagunen i Amager Strandpark - det er bare 'cool'!

9. juli 2005:
...hvor meget er egentlig to titusindedele af et sekund?
På en dag hvor Nicki Sørensen havde den gule trøje inden for rækkevidden, men desværre ikke kunne nå den, og hvor Pieter fra Holland sikrede sig etapesejren med en rekord-lille margin på blot to ti-tusinde-dele af et sekund (0,0002 sekund), og hvor Michael Rasmussen erobrede den bolchefarvede, prikkede, rød-hvide bjergtrøje, og hvor "danske" Team CSC pludselig har 4 mand med blandt Tour de France's første 7, skønt der egentlig kun er to danskere med i løbet, - ja på sådan en dag kan man da godt ta' sig til hovedet over varmen, og i øvrigt blot ha' det helt fint med at slå sig ned med en kølig drink i skøn svalende skygge.
  Klik her, og nyd det fremragende officielle målfoto fra den officielle Tour de France website www.letour.fr, hvoraf det tydeligt fremgår, at den øverste rytter Pieter Weening lige netop har de lidt kraftigere dæk på, der simpelthen skal til på sådan en dag.
  Og fyld derefter atter dit glas op og gå tilbage til skyggen!

7. juli 2005:
Bomber i London - terror'en rykker nærmere!
I myldretiden i morges gik London i chock, efter bragene fra fire bomber, der dræbte 38 personer og sårede over 700.
  Briterne håndterede situationen under langt mindre panik end man kunne frygte i en sådan situation.
  Tony Blair, der ledede det stærkt sikkerhedsbevoktede G8-topmøde i Skotland, var dybt bevæget, da han første gang kommenterede situationen, hvorefter han tog til London og senere kommenterede situationen derfra.
  Men G8-topmødet fortsætter med uændret dagsorden lød det i entydig erklæring fra de fremmødte ledere fra verdens største nationer.
  Læs artiklen: "Terroren bekender sit væsen - angreb mod bløde mål!, London blev i morges mål for bombeaktioner mod civile!"

6. juli 2005:
... en 'walk-over'
Så er det ganske vist - George Walker Bush har været her, sovet i dronningens gæsteværelse og blevet passet op i alle ender ogt kanter af eget medbragt personale, der sammen med et par konkurrerende, dominerende TV-stationer nærmest nussede ham i et omfang, så han formentlig var relativt uvidende om, at han faktisk ikke var særlig velkommen (undtagen af hans 'special friend' Anders, som gav ham nogle gamle frimærker i fødselsdagsgave).
  Selv den danske sommer var imod Bush. Den forsvandt stille og roligt i takt med at de "voldsomt seriøse" TV-journalister sad og var en lille bitte smule i tvivl om, hvilket af flyene, der egentlig var "Air Force One"(!) (vores første spørgsmål, da Bush sammen med Anders Fogh dukkede ud af flyet var; "...hvem vinkede han egentlig til?"). Først da Bush begav sig afsted mod Skotland vendte Solen tilbage, og det var fint timet, for det var netop på dette tidspunkt, at demonstrationer mod Bush's tilstedeværelse fandt sted.
  Det var imponerende, at demonstrationerne mod Bush trak 20.000 deltagere, men på trods af kritikken mod besøget, så er vi - hvad enten vi ønsker det eller ej - allierede med USA indtil vi selv trækker os ud af alliancen.
  Presset må derfor øges mod vor egen regering, som er de reelt ansvarlige for såvel vores indtræden som vores forbliven i alliancen (på et grundlag, der - som mange påpegede - ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold - ingen masseødelæggelsesvåben og ingen forbindelse til al-Queda), og vi må støtte op om oppositionen for at sikre at sådanne neo-liberalistiske alliancer (der - som det blev fremhævet før krigen "...ikke drejer sig om olie") aldrig mere etableres på sådanne løgnagtige grundlag.
  Tænk engang - i fremtidens historie bøger vil der komme til at stå, at Danmark blev en krigsførende nation, fordi regeringen fik opbakning til egne sammenflikkede påstande, som den hævdede var sandheder på trods af at de mennesker, som alle erkendte var eksperter inden for de nævnte områder sagde, at det ikke var noget der tydede på at regeringens påstande var andet end påstande - ingen beviser, og der kom heller ingen senere!
  Men lad os nu tænke fremad, og rose regeringen for dens kritik af den amerikanske ophopning og behandling af fanger på Guantanamo-basen på Cuba. Nej! - heller ikke her er der moget at rose regeringen for, - denne kritik var ganske gratis, den var kendt, den var allerede leveret af andre, og den burde have været levet for flere år siden. Alle former for regler omkring retsbeskyttelse overtrædes her, og det, der foregår på Guantanamo fremmer ikke en neutral iagttagers opfattelse af at amerikanske idealer af humanitær, menneskeretslig, eller rets-etisk art skulle være noget at stræbe efter.
  Men derfor var det selvfølgelig interessant at se mennesket George Walker Bush næsten miste pusten i sin koncentration for at slukke alle lysene på sin fødselsdagslagkage. Jeg synes faktisk, der stod mange lys tilbage efter hans pusten. Gad vist om han virkelig har så mange kærester. Er der noget vi og fru Laura ikke ved? - Er Bush i virkeligheden mere vidtgående end Clinton?
  Jeg afholder mig fra at svare på disse spørgsmål, jeg nøjes med at fremlægge nogle få facts, nemlig familien Bush's signaturer i Anders Fogh's gæstebog på Marienborg og Hr Bush's nærmest åndeløse kraftanstrengelse under hans bemærkelsesværdige bestræbelser på at imponere vores egen Daisy (dronning Margrethe). Se alle billederne her.
Billederne er med velvillighed stillet til rådighed fra George Bush's egen hjemmeside - www.whitehouse.gov, som absolut ikke må sammenlignes med www.whitehouse.org, selvom den sidste på mange måder er langt mere interessant i sin måde at gå mere direkte til sagen på.

 

4. juli 2005:
"Roskilde 05" er slut
© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

© engelund.dk

Efter en festival med herligt vejr er Roskilde Festival nu slut.

Under afslutningen fik Brian Wilson festivaldeltagerne op på lakridserne, og der blev danset til blandt andet go'e gamle "Surfing USA"

Men der kom endnu mere gang i dansetrinene under afslutningen på Orange Scene med den dynamiske Juan Luis Guerra fra Den Dominekanske Republik, der nærmest hamrede sine latin-amerikanske rytmer ind i blodet på deltagerne.

Jeg har fanget nogle stemningsbilleder, som jeg blot lader stå her uden yderligere kommentarer.



2. juli 2005:
"This is really the United Nations" ...og måske får vi en god dansk sommer (i Frankrig!)
Uanset de 100.000 deltagere i Roskilde, hvor skyerne holdt deres indtog, men uden at slippe andet end enkelte dråber, så var det idag andre der trak de store overskrifter. Lørdagens absolutte vindere var vel nok de humanitære protester, der på forskellig måde gjorde opmærksom på verdens uligheder og satte fokus på fattigdom.
  Bob Geldof trak over 150.000 deltagere til Live 8 koncerten i i Hyde Park i London og ialt omkring 1 million deltagere til de 9 "Live 8" koncerter fordelt over hele kloden, samt helt op mod 3-4 milliarder på verdensplan, - ja det blev sandelig en af de helt store dage for musikken og Bob Geldofs entutiastiske humanitære engagement, der på den mest bevægende måde fulgte op på hans første !Live Aid" koncert for 20 år side, hvilket Paul McCartney fulgte glimrende op på i sit indledningsnummer samme med Bono, hvor de (selvfølgelig) startede med "It was tventy years ago to-day" (fra "Sgt. Pepper").

Bill Gates påpegede i Hyde Park, at det var nødvendigt med optimisme! (DR2)
  Selveste Bill Gates mødte lidt bevæget op på scenen i Hyde Park og hyldede arrangementet, som er støttet med adskillige millioner "hårde" Microsoft dollars.
  Til lige så stor overraskelse mødte også Kofi Anan op og konstaterede til stor jubel, at "This is really the United Nations!", Nelson Mandela talte til den jublende menneskemængde under koncerten i Sydafrika og Will Smith dirigerede på sin jævne, ligefremme og uprætentiøse måde en global "knipsen-med-fingrene-for-Afrika!"
  Men kampen mod sulten vindes ikke på koncerter alene, det havde de omkring 200.000 indset, der mødte op for at protestere mod G8-topmødet i den lille skotske by Auchterarder lidt uden for Edinburg. Og de lavede en symbolsk menneskekæde for at minde de 8 store landes ledere om at selvom vi ikke er stærke som individuelle enkeltpersoner, så er vi en global magtfaktor når vi står sammen.

Der var ialt 1 million tilskuere og deltagere i de 9 'Live 8' koncerter i Asien, Afrika, Europa og Nordamerika! (CNN) CSC's David Zabriskie kørte de 19 km med en rekordfart på 54,6 km i timer (på cykel)!! (DR1)
  Derudover genvandt Venus lidt af sin ellers lidt blegnede glans, da hun et andet sted i London sikrede sig Wimbledon-trofæet, hvilket hun var synligt og nærmest spjættende jublende lykkelig for.
  Og det var samtidig dagen, da den tidligere kræft-patient, en vis Lance Armstrong måtte sande, at han fortsat blot er et menneske. Bjarne Riis's mand David Zabriskie (der tidligere "arbejdede" som "vandbærer" for Lance), var i dag most Leg-strong, og besejrede den seks-dobbelte Tour-vinder med en margin på 2 sekunder. Så man forstår Jørgen Leth's begejstring, der kan tolkes, som om det tegner til "...en god dansk sommer i Frankrig!"
Fortsat go' weekend!

30. juni 2005:
Roskilde ...solskin & festival! ...nogle tørre facts!
Det er skønt at opleve Roskilde badet i solskin her kun godt en times tid før den officielle åbning på Roskilde Festival 2005.

Hestetorvet i Roskilde badet i sol, festlige tilbud og store festivalforventninger! - Torsdag, 30. juni 2005, kl. 15
  Algade, Skomagergade og Hestetorvet minder nærmest om sydeuropæiske overfyldte markedspladser, hvor næsten alle former for varer falbydes til de rene festival-priser! Det er simpelthen en ren fornøjelse at vandre rundt blandt de mange forventningsfyldte sommergæster, der for en gang skyld ikke behøver at lede efter regnfrakker og gummistøvler. Langsomt bevæger de store masser sig omkring, og de enkelte formastelige lokale indbyggere, der troede de kunne cykle hen ad Algades kombinerede gå- og cykelgade må tro om igen og stå af. Indimellem ses slappere, der nyder en af de foretrukne pause-beskæftigelser: en svalende pilsner i skyggen.

Den sommer var en våd affære, hvis man var til Roskilde Festival i 2004 - TRYK HER er se hele billedet billedet i stort format
  Som det fremgår af dette billedudsnit af et foto fra sidste års festival taget af en polsk fotograf og festivaldeltager, så er der stort set altid positiv stemning blandt festival-deltagerne. Indimellem har det måske været svært, men klik på billedet, se det i større format og nyd deltagernes overvindelse af besværlighederne og deres glæde ved at være tilstede. Billedet er fra den polske foto-website: Roskilde: Migawki 2004 - Wkrótce Relacja. Her findes flere fotos og en masse information på polsk. Desværre er jeg på glat is, når det gælder polsk, men billederne taler faktisk for sig selv.
  Skulle der være en enkelt, der ikke ved hvad Roskilde Festival er, så lad mig lige komme med et par tørre facts.
  Det er stedet, hvor halvdelen af Roskildes Befolkning holder en forlænget weekend, nogle for udelukkende at hengive sig til musikalske under- og overtoner, mens andre er involveret i forskellige former for beskæftigelse i forbindelse med festivalen, samtidig med at de så får gratis adgang til musikken i resten af tiden.
  Det er også stedet, hvortil socialt orienterede musikelskende unge valfarter fra nær og fjern. Sidste år deltog ialt 106.000 mennesker, hvoraf de 76.000 var betalende gæster. I år forventes ca. samme antal.
  Det gør festivalområdet til et af verdens tættest befolkede områder, endog uden højhuse, udelukkende "tæt-lav" bebyggelse. Det samlede festivalområde inklusiv camping og lukkede områder udgør blot lidt over 1¼ km², og det giver en befolkningstæthed på hele 60.000 mennesker pr km² selvom vi kun medregner betalende deltagere.
  Der produceres selvfølgelig en masse affald fra så mange mennesker. I 2003 androg affaldet omkring 900 tons. Det lyder måske af meget men det er faktisk blot omkring 9 kg pr deltager. På grund af regnvejret i 2004 blev affaldsmængden næsten fordoblet, men selv en affaldsmængde på 18 kg pr. person svarer faktisk blot til omkring halvdelen af, hvad en "normaldansker" producerer af affald i samme periode. Der vil være ialt op mod 1.000 toiletter, så tidligere tiders toiletmareridt skulle ikke gerne gentage sig. Og til herrerne har man etableret en måske verdensrekordlang "pisserende" på omkring 850 meter.
  Miljøbelastningen ønsker Roskilde Festival ikke at løbe fra. Festival-ledelsen arbejder på at gennemføre miljømæssige tiltag, der kan minimere den miljøbelastning, en festival med over 100.000 besøgende nødvendigvis forårsager. På baggrund af en miljøundersøgelse af Roskilde Festival 2004 er festival'en i gang med at undersøge, om det er muligt at gøre Roskilde Festival CO2-neutral! Dette indebærer beregning, hvor meget CO2-udslip afholdelsen af festivalen medfører. Derefter vil dette udslip blive afhjulpet og imødegået med CO2-minimerende tiltag, herunder nytilplantning af skov samt anvendelse af vindmølleenergi.
Læs mere på den officielle website for Roskilde Festival 2005.
  Go' festival!

28. juni 2005:
Tre retter mad blev til tre snese lykønskninger!
Ib hyldes - © engelund.dk - må kun kopieres efter aftale! Ib hyldes - © engelund.dk - må kun kopieres efter aftale! Ib hyldes - © engelund.dk - må kun kopieres efter aftale!

Det lykkedes os at overraske evigtunge Ib, som troede han
skulle nyde en lækker tre-retters menu sammen med sin lige
så evigt-unge hustru. Men det var vi nogen der fik forpurret,
og først da han stod uden for den køkkendør, som altid plejer
at stå åben, blev han lidt mistroisk. Men det gik over, da han
åbnede døren til vennernes ublu brølen deres lykønskninger
ud så alverden nærmest måtte kunne høre det!
- Og det blev en rigtig hyggelig aften! - Tak & Tillykke!

Ib hyldes - © engelund.dk - må kun kopieres efter aftale!

26. juni 2005:
Roskilde: Sol eller regn - en rygsæk skal pakkes!

Se den officielle website for:  Roskilde Festival 2005 - Tryk her! - åbner i NYT VINDUE!
  Selvom det formentlig er i sidste øjeblik at komme med gode gåd til pakning af festivalrygsækken, så vil jeg ikke undlade at henvise til Roskilde Musikbiblioteks glimrende hjælp til festivalfolket og ikke mindst til de mange førstegangsdeltagere.
  Fire garvede festivaldeltagere giver deres erfaringer videre om hvad de anser som nødvendigt at medbringe. Derudover findes masser af gode links og andre nyttige informationer, ikke bare om Roskilde Festival, men også om andre musikfestivaler.
  Husk i øvrigt alle festivalers 1. bud: "Medbring aldrig noget du ikke er parat til at miste!"
  Hvis du lige savner lidt indtryk fra de forgangne festivaler, så klik ind på Rockphoto.dk. Her er der masser af billeder af bands samt af det fornøjelige men indimellem lidt udfordrende festivalliv. Der er også luftbilleder, som giver et fantastisk overblik over hele festivalområdet.

25. juni 2005:
Er Nepals konge en "forfatningsmæssig krise"?
Nepals Kong Gyanendra har for snart to måneder siden ophævet den undtagelsestilstand, han pålagde landet 3 måneder tidligere.   Selvom det forlængst er gået op for omverdenen, at de "etablerede" politiske partier har haft lidt svært ved at leve op til de demokratiske forventninger, så berettiger det ikke kongen til at tilsidesætte forfatningen. Problemet er måske, at de politiske partier var lidt for "venlige" over for kongen, da han første gang erklærede undtagelsestilstand (i november 2002). Det var efter alle solemærker at dømme samtlige større politiske partier, der stod bag den daværende henvendelse til kongen om at erklære undtagelsestilstand og indsætte hæren mod maoisterne.   Denne henvendelse var om end ikke direkte forfatningsstridig i henhold til forfatningens bogstaver og lovparagraffer, men den stred da så sandelig mod den demokratiske ånd. Folkestyrets magt over de væbnede styrker blev ved denne lejlighed simpelthen overdraget til kongen. Såfremt nogen i Nepal skulle beslutte at "erklære borgerkrig" og indsætte militæret, burde det så sandelig være regeringen i samråd med det siddende Parlament.   Der gik faktisk heller ikke mange dage, før mange politikere fortrød, og nu begyndte at modarbejde kongemagten, som aldrig har haft den helt store opbakning siden den tragiske sommeraften i 2001. Og det var vel med denne upopularitet in mente, at man dengang henvendte sig til kongen, men det påvirkede stort set ikke hans upopularitet. Heller ikke denne gang, har hverken undtagelsestilstanden eller de sidste par måneder haft den helt store påvirkning. Og der faktisk ikke meget der tyder på at der kommer gang i forhandlinger med - de måske til en vis grad splittede - maoister. Selvom donorerne tilsyneladende står samlet i det pres de prøver at iværksætte over for kongen, så sker der næppe de store gennembrud, for meget kan siges om den nuværende konge, og meget kan man være uenig med ham i, men han står da relativt fast. Derfor er det næppe noget helt galt gæt, at der må være nogen - måske mange - magtfulde familier og grupperinger i Nepal der mere eller mindre stiltiende bakker ham op. Med kongens store erhvervsinteresser in mente går man næppe helt galt i byen, såfremt man hælder til den opfattelse, at han støttes af pengestærke magtfulde grupper med stærke erhvervsinteresser.   Men det var nu faktisk slet ikke dette perspektiv jeg ville pege på. Derimod ville jeg gøre opmærksom på en meget interessant rapport og analyse fra "International Crisis Group": "Towards a Lasting Peace in Nepal - The Constitutional Issues", en stor rapport, der udkom i sidste uge. Læs et resume af rapporten her, eller download den fra samme sted som word-fil eller pdf-fil. (Vær opmærksom på, at det er en stor rapport på 54 sider).
  Tryk her for at se de allernyeste nyheder om Nepal fra nyhedstjenesten: Google News Nepal

22. juni 2005:
Der er hjælp at hente mod internettets "bondefangere"!
Siden jeg for omkring halvanden måned siden skrev om svindlere og bondefangere på internettet (se indlæg under den 7. april 2005 om "Starr-Getaways.com") har jeg fået en halv snes henvendelser fra ofre for denne hensynsløse og usympatiske form for bondefangeri.
  Jeg har efter bedste evne forsøgt at rådgive dem der i et øjebliks lykkestrålende "gevinst-rus" var så letsindige at udlevere deres VISA-kort nummer. Det lyder lidt tåbeligt, men jeg kan garantere, at de mennesker jeg har mailet og talt i telefon med, såmænd var ganske almindelige mennesker som dig og mig. De havde blot ikke forestillet sig at nogen ville være så bedrageriske at foretage sig noget sådant.
  Alle de berørte har fået hævet beløb på mellem 600-1200 EURO (altså mellem 4.200-8.400 kr). Bankerne har skullet presses mere eller mindre for at gå aktivt ind i sagerne. Flere af ofrene har efterhånden fået deres penge retur. Den danske lovgivning på området er faktisk noget af det bedste, der findes, men der er fortsat flere, som venter.
  I øvrigt vil jeg benytte lejligheden til også at advare mod selskabet "All Seasons Travel and Resorts", der opererer fra to web-adresser: www.allseasonstravelandresorts.com og www.aseasonstravel.com. Deres rygte er mildest talt meget blakket.
  Et godt sted at lede, såfremt man er usikker på om man er blevet snydt eller "bondefanget" er Rip-off Report.com - www.ripoffreport.com. Det er en amerikansk side, men en meget væsentlig del svindel og bondefangeri på nettet opererer fra USA. Men det er en meget stor side og deres søgemaskine fungerer ikke helt optimalt, så man skal altså ind og lede lidt!
  Har I haft problemer med noget lignende, må I gerne maile til mig med spørgsmål eller informationer. Jeg er ved at samle op på alle de hidtidige informationerne omkring sagsforløbene vedrørende Starr-Getaways.com, og jeg præciserer min beskrivelser af sagsforløbet hurtigst muligt.

30. april 2005:
...hvad mon kongen af Nepal nu finder på?
Jeg sad nok så fredeligt og skrev på en artikel om situationen i Nepal, maoisternes splittelse, kongens særegne manøvrer kombineret med hans total mangel på tilbageholdenhed. Siden jeg startede på artiklen under min togtur til København i går morges havde jeg ikke checket nyhederne fra Nepal. Stor var min forundring, da jeg her for kort tid siden lige "for en sikkerheds skyld" checkede, og sandelig om der ikke bare var i stribevis af artikler med overskriften "Kongen har ophævet undtagelsestilstanden".
  Så stort set alt, hvad jeg hidtil havde skrevet om kongen røg herefter i papirkurven, og så gav jeg mig lige til at vurdere konsekvenserne, selvom det endnu er alt for tidligt at komme med vurderinger. Derfor vil jeg blot henvise til de seneste artikler om udviklingen.
  Læs dem her: "Seneste artikler om situationen i Nepal fra Google news"
  Herefter vil jeg gå i gang med at skrive en ny artikel, med nye perspektiver og nye vurderinger. Er I interesseret, vil jeg selvfølgelig holde jer orienteret - vel at mærke uden så store pauser som hidtil. Men nye tiltag er på vej, med hurtigere og bedre opdatering af nyheder, m.m.
  Linket ovenfor til Nepal nyheder fra Google News er "universelt" - det vil sige, at uanset hvornår I klikker på det, vil det vise de seneste nyheder fra Nepal. Så gå bare ind her og brug linket! ... og fortsat go' weekend!

10. april 2005:
Lidt om ældre slægtsforskning ... og 'Lucy"!
Slægtsforskning er lidt af et hit for tiden, og siden jeg mødte "Lucy" en lun septemberdag i det indre del af Ethiopiens Anthropologiske Museum i Addis Abeba har mit liv været en smule forandret.
'Lucy', 3½ million år gammel!   Andægtigheden i den kølige lokale var nærmest til at få øje på, da vi stor der og betragtede de forstenede jordiske rester af det, der var vor ældste formoder da hun blev fundet i udkanten af Great Rift Valley i Ethiopien.
  Hendes alder er vurderet til 3½ millioner år, men højden var næppe mere end omkring 1,10 meter.
  For at være helt sandfærdig, så afstammer nutidens mennesker ikke i direkte linie fra "Lucy". Hun vurderes som repræsentant for en sidegren på den tidlige udvikling(Australopithecus afarensis), så i virkeligheden er der i højere grad tale om "tip-tip...olde-moster Lucy"!
  Der var allerede dengang fundet andre, som formodentlig var endnu ældre, men først efter indgående forskning kan det afklares om det er et væsen, der kan defineres som 'Homo erectus' - altså et væsen, der er opretgående på to ben.
  Læs mere om "Lucy" og om en life-size rekonstruktion af hende her., og læs nedenfor om, hvordan hun blev fundet ved byen Afar i Ethiopia i 1974.
  Oprindelig blev hendes alder vurderet til 3 millioner år, men efterhånden som forskerne kom dybere ind i hendes slægtshistorie, viste hun sig som en noget ældre dame, nemlig som det hidtil ældste hominide fossil, omkring 3½ million år gammel.
  Se den glimrende gennemgang af fundet af Lucy i artiklen: "Finding Lucy".

  Efter denne korte beskrivelse af Lucy, fortsætter jeg med et par eksempler mere fra den ældre del af slægtsforskningen.

10. april 2005:
Kom hobbit'erne i virkeligheden fra Flores?
Det viser sig nu efter yderst graverende udgravninger foretaget af indonesiske og australske arkæologer, at hobbitterne, som New Zealand nu i de seneste har år taget lidt "patent" på, måske i virkeligheden kommer fra den indonesiske ø Flores (ca. 500 km øst for Bali og umiddelbart øst for den lille ø Comodo, kendt for sine uhyrlige varaner).
  Se artiklen: "Homo floresiensis: the Hobbit" og artiklen i National Geographic "'Hobbit' Brains Were Small but Smart, Study Says".
  Ifølge de fremstillinger, der er udarbejdet ligner de nyfundne 'hobbitter' ikke helt Bilbo, Frodo og de andre hobbiter vi kender fra filmatiseringen af de 'virkelige' hobbitters liv og voldsomme genvordigheder.
  Se det rekonstruerede billede her
  Det videnskabelige navn for de nyfundne 'hobbitter' er 'Homo floresiensis', og forskerne formoder, at de oprindelig stammer fra indvandrede grupper større forfædre af "Homo erectus". Som det ofte er set i andre sammenhænge, så formedes det at disse 'hobbitter' har opnået deres djærgstørrelse efter at de blev isoleret på Flores og evt. andre øer, hvor deres adgang til de nødvendige fødekomponenter af en eller anden årsag blev begrænset (det viser sig jo også at såvel kinesere som japanere bliver større, når de får flere proteiner og andre "naturlige vækstfremmere").

10. april 2005:
...vor ældste tip-tip-tip...oldefar?
Der har udviklet sig en forhistorisk kamp om pladserne forrest i hierarkiet, når det gælder om at finde vor ældste forfader eller -moder. Efter at pladserne hidtil har været forbeholdt landene i Østafrika omkring "The Great Rift Valley", den enorme gravsænkning, der strækker sig fra Jordan Dalen helt ned til det sydlige Afrika, så har andre lande nu søgt at blande sig i de nyeste placeringer i kampen om vor ældste forfader.
  Den seneste udfordring til pladsen i front som den ældste 'Homo erectus' er fra det centralafrikanske land Tchad i Sahel-området (Sahara-regionen), hvor forskerne har fundet nærmest en hel familie af lang ældre forfædre 'Sahelanthropus tchadensis'.
  Ud fra de fundne efterladenskaber, er det lykkedes at rekonstruere et hoved, som jeg mener, at hvis jeg ligner det, så er det i hvert fald en tidlig morgen, hvor jeg har lidt ondt i hovedbunden efter at have røget for mange smøger!
  Se artiklen fra National Geographic: "Photo in the News: Earliest Known Human Ancestor".
Denne skal ses i større format - TRYK HER!   Se en tidligere artikel her: "Toumaï: shaking our conceptions on the earliest steps of hominid history", og en videnskabelig artikle fra tidsskriftet "Nature" No. 418, s.152-55 (11 July 2002): "Geology and palaeontology of the Upper Miocene Toros-Menalla hominid locality, Chad" med gennemgang og beskrivelse af fundene af de seks 'Sahelanthropus tchadensis'.
  Her er en alternativ fortolkning af menneskets oprindelse.
  Jeg har fundet den på den i øvrigt dybt seriøse og yderst anbefalelsesværdige side: "Fossil Hominids: The Evidence for Human Evolution" af Jim Foley.

Herefter er der blot at sige:
GOD FORNØJELSE med slægtsforskningen!

7. april 2005:
Svindlere og bondefangere på nettet!
Har du nogensinde siddet og surfet, hvorefter der pludselig dumper en meddelelse lige ud af cyberspace, der meddeler dig, at du er "Todays Lucky Winner!!", og at har vundet en rejse eller en halv snes millioner eller noget tredie.
  Det eneste du skal gøre er at ringe til det angivne telefonnummer inden der er gået 180 sekunder.
  Nogle af mine bekendte prøvede det. De ringede og talte med en meget venlig mand, der fortalt at de ganske rigtigt havde vundet en rejse, og han fortalte dem omhyggeligt, hvor heldige de havde været! Undervejs i samtalen fortalte han i øvrigt at rejsen godt nok ikke var helt gratis, så de skulle lige indbetale et beløb.
  Rejsebureaumanden virkede fuldstændig troværdig, han fortalte om de forskellige muligheder, og fik faktisk overbevist mine bekendte, så de overførte beløbet via VISA!
  På opfordring undersøgte jeg sagen, og efter en gennemgang var sagen klar. Det var nogle af nettets bondefangere og svindlere, der var på spil.
  Heldigvis havde de indbetalt beløbet via VISA kortet, der giver den største sikkerhed ved betaling af varer og tjenesteydelser. De har nu gjort indsigelse til banken - og IKKE til bureauet - og anmodet om at betalingen tilbageføres, ligesom de for en sikkerheds skyld har lukket deres VISA-kort og fået udstedt et nyt.
  Min rapport med undersøgelsen af dette websted ligger her til skræk og advarsel. Husk at vi kan alle blive ofre for denne eller andre typer af svindlere!
  Såfremt der er nogen, der ønsker at kontakte dem, der blev udsat for dette nummer, så send mig en mail og jeg vil formidle den videre til rette vedkommende.
Læs artiklen: "Svindel og bondefangeri på nettet: Pas på Starr-Getaways.com - her giver gevinster overvældende risiko for tab!"




Se oversigten øverst på siden til højre over ældre indlæg til InfoBLOG'en!




Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2006

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 1.4.2007