Mogens Engelund, 5. oktober 2005

Billetkontrolløren gik sin lige så stille og rolige runde, kiggede på billetter og ansigter.
  En flink og behageligt udseende mand i sine bedste midaldrende år.
  Han kiggede på mit kort, vore øjne mødtes - som så ofte før - intetsigende og uden nogen form for genkendelse, vi havde aldrig udvekslet en bemærkning, selvom vi i perioder har været konfronteret med hinanden næsten dagligt under lignende omstændigheder … og han er faktisk en af de personer, som jeg altid vil kunne genkende når som helst og hvor som helst.
  Men det ville formentlig aldrig komme på tale, men jeg undrede mig netop over, at der er mennesker, som man altid vil kunne huske, samtidig med at der er andre, man absolut ikke kan huske.
  Det var kort sagt en ganske almindelig mand, en ganske almindelig aften i et ganske almindeligt dobbeltdækkertog.

  Ved sædet foran mig standsede han op, og sagde stille og roligt.
  "Du har ingen billet!"
  Det var ikke et spørgsmål, men snarere en uopfordret konstatering!
  Den virkede ikke påtrængende, men på en eller anden måde lidt anderledes ... og formentlig også uventet!
  "Naaaajhj!" lød det med en relativt rusten og ret langsom stemme.
  "Næh for du købte jo en billet til København tidligere i dag til første klasse! ... men så stod du af i Hvalsø kort efter ... og billetten lod du ligge inde i kupeen på første klasse!"
  Jeg kunne nærmest høre, hvordan hjernevindingerne sætte sig i kanonlangsomme svingninger på den anden side af sæderækken foran mig, hvorefter den fantastisk rustne stemme sagde eller nærmere rumlede med en altovervejende nasal og sprukken toneart, der kom langt nedefra.
  "Oughh!",
  hvorefter den antog en mere forståelig form "... Jaaah - jeg må da ha' været kanooonstiv!"
  Og samtidig med at han åbnede munden spredte der sig en helt usandsynlig tæt odeur med højt procent-indhold rundt i rummet.
  Billetkontrolløren fortsatte helt uanfægtet.
  "Den billet, du købte, kan man lave rejseafbrydelser på ... det kan man nemlig på en førsteklasses billet ... så du skal selvfølgelig ikke købe billet igen"
  Vores ven havde svært ved at overskue situationen, og havde rigtig svært ved at få yderligere gang i hjernesvingningerne, men lod det så blive ved den ultimative selverkendelse: "Jaaah … Jeg har godt nok været kanonstiv!"

Vores ven var tidligere på dagen steget på et tog mod København.
  Han havde ingen billet, men købte så en billet af togføreren til første klasse.
  Af en eller anden grund stod han kort efter af i Hvalsø. Togføreren undrede sig da godt nok, "...men sådan er der jo så meget!"

Da toget efter at have været en tur i København og vende, atter passerede Hvalsø to-tre timer senere lå vores ven og sov i et af glasburene til ventende passagerer. Det bemærkede togføreren fra toget da det passerede.
  Da det samme tog en to-tre timer senere igen var på vej mod København steg vores ven så atter på toget i en lettere opfrisket tilstand.
  Og som togføreren bemærkede. "Han havde jo købt billet - og til første klasse - og så må man gerne gøre ophold undervejs. Og han vidste formentlig ikke, hvor hans billet var. Så jeg gjorde jo blot, hvad der var ret og rimeligt."

Og togrejsen fortsatte i øvrigt lige så stille og roligt som den var begyndt!

...en helt almindelig togrejse, nedskrevet nøjagtig som den blev oplevet og registreret.