"Ugens input"

Det er noget nær en selvfølgelighed at kunne gå på et rent toilet, forrette sin nødtørft og derefter vaske sine hænder.

Det er også med noget nær samme selvfølgelighed at vi åbner vandhanen og fylder et glas med perlende rent drikkevand, selvom der efterhånden har sneget sig uhendige "tendenser" ind med mindre velsmagende vand, der får folk til at købe såkaldt "kildevand".

Men samtidig er det heller ikke nogen hemmelighed, at det absolut ikke er nogen "naturlov", at der hverken findes rene toiletter, og nogen steder blot ganske "forunderlige" eller slet ingen toiletter, lige som den mere berejste del af læserskaren utvivlsom har erfaret det som noget nær en selvfølgelighed, at man ude omkring i verden absolut ikke skal spøge med sit drikkevand.

Stort set enhver turist ved af ofte smertefuld erfaring, at det er en rigtig god ide, udover toiletpapir også at anvende flaskevand, medbringe micropur disinficeringspiller, filtreringsanlæg samt diverse medicinske medikamenter til både at afhjælpe og forebygge ulemper, men for simpelthen at komme hjem igen i god behold.

Det er langt fra hele verdens befolkning, der lever under samme "selvfølgelighed", som vi gør i vores dagligdag (stort set uanset vore problemer er i vid udstrækning blot bagateller i den store sammenhæng).

Det betyder ikke at vi ikke kan have problemer med at opretholde vor velværd, for det har vi indimellem haft store problemer med. Velfærd er ikke en statisk tilstand, men derimod en dynamisk proces, som involverer solidaritet fra dem, der har for meget, og en accept af at dele noget af denne overgennemsnitlige andel af vore "fælles goder" med dem, der ikke har så meget.

Den "fordeling", der her er tale om, sker både "informelt" i form af at vi anvender vore private midler til at støtte forskellige aktiviteter, indsamlinger, m.m., men den foregår først og fremmest "formelt" som reguleringer inden for den politiske sfære, bl.a. under betegnelsen "OMfordeling", og det er dette "OM" jeg lige vil dvæle lidt ved. Vort udgangspunkt er jo at vi fødes lige (omend, der kan være forskel på hvor meget eller hvor hår vi har på hovedet, ligesom vor hudfarve kan være lidt forskellig). Derefter ændres denne tilstand og under vor videre færd på kloden ændres denne "tilstand" under de "samfundsmæssige dynamikker", og der sker det vi kan betegne som den første "om-fordeling", hvorunder nogle grupper i visse lande tilegner sig en overgennemsnitlig andel af vort fælles udgangspunkt - det er den proces, der resulterer i "U-lighed". Derfor er den "politiske omfordeling", der tales så meget om, faktisk blot "en mindre TILBAGE-levering" af en for stor tilegenet del af "kagen". Det må da være i overensstemmelse med konceptet om "lighed".

Hvis vi på den ene side går ind for et overordnet koncept om lighed, så harmonerer det ikke med at der inden for det samme samfund eksisterer rettigheder til at udbytte og udnytte andre. Der vil nødvendigvis være forskel på den arbejdsindsats og det ansvar vi "tildeles" under vor "vandring" gennem livet, men forskellene bør ikke kunne være så store at der er nogen, som - inden for det samme samfundssystems lighedskoncept - kan opretholde indkomster, der kan være eksempelvis 25 gange større end en gennemsnitsindkomst, uden at det samtidig indeholder et stort solidarisk ansvar for at forvalte denne ulige store del af "den fælles kage".

"Lighedssamfundet" er i vid udstrækning præget af det forhold, at med væksten i indkomsterne falder solidariteten samtidig med at individualistiske koncepter for overdreven livsstilsudfoldelse tiltager i omfang. Der er masser af undtagelser herfra, og det er disse undtagelser, det er vigtigt at bygge videre på. Vor rige del af verden skal fortsætte med at føle et ansvar for den fattige del, hvor store befolkningsgrupper står uden mulighed for selv at tilvejebringe det vi for en årrække siden betegnede som "elementære menneskelige behov", hvoraf vand og sanitære forhold indgår på lige fod med behov som føde, beklædning, uddannelse, job og bolig.

Mogens Engelund
1. oktober 2006