Plantebeskrivelse:

Slåen er en stor, løvfældende busk med en opret til opstigende, stiv vækstform. Den er meget tætgrenet med tynde kviste, tæt besat med lange grentorne. Barken er først filthåret og rødbrun. Senere bliver den glat og koksgrå. Gammel bark sprækker op. Knopperne er spredte, tiltrykte, spidse, små og gråbrune. Blomsterknopperne sidder i bittesmå knipper på dværgskud. Bladene er elliptiske til smalt omvendt ægformede med savtakket rand. Oversiden er grågrøn og lidt rynket, men undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul. Blomstringen sker i april før løvspring, hvor de små hvide blomster sidder tæt på dværgskuddene. Frugten er kuglerund med blåsort skind og hvid dug. Frøene spirer villigt.

Slåen - Prunus spinosa

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af kraftige, dybtgående og vidtrækkende hovedrødder med mange højtliggende siderødder. Planten sætter mange rodskud, især efter hård beskæring. Frugterne er meget efterstræbt af fugle. Planten får alle blommetræernes sygdomme og skadedyr.

Udbredelse:
Slåen findes vildtvoksende i det meste af Europa, Nordafrika og Vestasien.
I Skandinavien findes den udbredt i de sydlige dele. I Danmark er den ret almindelig i hegn og krat. I Norge findes slåen langs kysten fra Bergen og til Oslofjorden og i Sverige findes slåen op til og omkring de store søer og over til Ålandsøerne.

Voksested:
Slåen er næringskrævende, og vokser fortrinsvis på moræneler og især på kalkrig ler langs kyster, i krat, skovbryn og levende hegn.

Vækstform:
Slåen er en 1-2 meter høj, tæt forgrenet og meget tornet busk. De nye skud er dunhårede. Barken er sortgrå. Slåen laver rodskud og danner ofte hele krat.

Blad:
Elliptisk el. lancetformede, 2-4 cm langt, med kileformet grund og med fint savtakket rand.

Blomst:
Hvide blomster, ca. 1 cm i diameter med 20 gule eller røde støvknapper.
Blomsterne sidder i små knepper på både langskud og kortskud. De springer ud i april-maj før løvspring.

Frugt:
Kugleformet, 1,5 cm i diameter, blåsort og dugget stenfrugt. Frugtkødet er grønligt og smager meget besk og snerpende.

Anvendelse:
Frugterne bliver mindre snerpende og sødere efter frost og kan derefter anvendes til saft, gelé og likør.
Frugterne plukkes i oktober

Folkemedicinsk anvendelse:
Både blade, ved, blomster og bær har været anvendt i naturmedicinen som middel mod bl.a. hals- og urinvejs-sygdomme, mave- og tarmlidelse samt mod uren hud.
Saft af slåenbær blandet op mod øl skulle være godt mod mavebesvær.
Blomster udtrukket i varm øl blev brugt som afføringsmiddel for børn.

kilder:
Ulla Wicksell: "Skovens bær og frugter", Gads forlag.
Wikipedia: Slåen