HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Kryddersnaps og snapseurter    Essay-oversigt



   

   

Snapseurter & -frugter!

Røn & Rønnebær (Sorbus)

- de er sure!  ... men gode til gele og konservering i alkoholiske væsker!

 


Plantebeskrivelse:

Røn (Sorbus) er en slægt af små træer og buske, ofte med røde bær, men der findes også hvide, gule og grønne rønnebær. Blomsterne er 5-tallige og hvide eller lyserøde med mange støvdragere. Bladene er enten hele med groft takket rand eller uligefinnede med groft takkede rande på småbladene. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Rønnebær er frugterne af Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) - De er sure, sagde ræven, og der er noget om det. Smagen er bitter, og rønnebær egner sig bedst til syltning. Bær, der har været frosne, er mindre sure - til gengæld falder pektinindholdet efter frysning, hvilket gør dem mindre egnet til eksempelvis gelé.
  Tidligere blev rønnebær brugt som urindrivende middel, imod nyresten og imod skørbug. Nu er rønnebær angiveligt en vigtig ingrediens i "Gammel dansk" bitter.

Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) er en løvfældende, busk eller et mindre træ. Vækstformen er først slank og kegleformet, men snart bliver den busket og rundagtig. Det skyldes, at egentlige topskud ofte mangler. Barken er først rødbrun og let gråhåret. Senere bliver den glat og grå med enkelte korkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende i grove furer. Knopperne er spredte, store og kegleformede, tæt hårede og gråsorte. Bladene er uligefinnede med lancetformede småblade. Hvert småblad har savtakket rand, mørkegrøn overside og grågrøn underside. Høstfarven spænder fra rød over orange til gul eller brun. Blomstringen finder sted fra slutningen af maj, og blomsterne sidder i halvskærme på små kortskud. De enkelte blomster er små og flødehvide. Frugterne er orangerøde og sure og beske på samme tid. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk
Rodnettet består af højtliggende, tætforgrenede og kraftige hovedrødder. Veddet lugter og smager surt. Træet angribes af flere typer rustsvampe, frugttrækræft og rønnebærmøl. Træet laver desværre jordtræthed, men det bruges alligevel som grundstamme for mange slags podninger (Mispel, Tjørn, Bærmispel, ja sågar Pære). Rønnebær indeholder meget pektin, C-vitamin og A-vitamin.

Størrelse
15 x 6 m (tilvækst 30 x 25 cm/år).

Hjemsted
Almindelig Røn optræder som pionertræ og i skovbryn overalt i Europa, undtagen i Middelhavsegnene, hvor dens plads overtages af Storfrugtet Røn (Sorbus domestica), og i bjergene, hvor Alpe-Røn (Sorbus chamaemespilus)og Aksel-Røn (Sorbus aria) har pladsen. Den er lyskrævende, men tåler vind.

Anvendelse
Almindelig røn er velegnet på alle jordtyper, lige fra våd og sur jord til mager sandjord. Den tåler beskæring godt. Normalt har Almindelig Røn rigelig frugtsætning, hvilket gør den eftertragtet af fuglene. Almindelig røn kan anvendes i både skovbryn, læ- og vildtplantninger.

Blad:
Bladene er uligefinnede med lancetformede småblade. Hvert småblad har savtakket rand, mørkegrøn overside og grågrøn underside.

Blomst:
Små fløde-hvide blomster i halvskærme på små kortskud. De springer ud fra slutningen af maj.

Frugt:
Små kugleformede frugter i halvskærme. Farven på den modne frugt spænder fra orange over rød til brunrød. Smagen er syrlig, men frostnætter gør smagen markant sødere.

Frugtens anvendelse:
Frugterne bliver mindre sure og sødere efter frost og kan derefter anvendes til gelé, syltetøj, urtesnaps og likør.
Det skal dog bemærkes, at en del af geleringsstoffet pektin forsvinder efter frostperioder.
Frugterne plukkes i oktober, men er i øvrigt anvendelige fra sidst i august og så længe de fortsat får lov at sidde for fuglene.

Folkemedicinsk anvendelse:
Rønnebær har været anvendt i folke- og naturmedicinen som middel mod bl.a. hals-problemer samt mave- og tarmlidelser.
Rønnebær mos blev således brugt som folkemedicin mod mave- og tarm-gener samt mod nyresten og gigt.
Tørrede rønnebær skulle tygges og blev anvendt som et godt middel mod hæshed.

kilder:
Ulla Wicksell: "Skovens bær og frugter", Gads forlag.
Wikipedia: Røn
Wikipedia: Rønnebær






Videnskabelig klassifikation

Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Sorbus (Røn)
Art: Sorbus aucuparia (Almindelig røn)

Anvendelse: Snaps, Likør, Gele & Syltetøj

Rønnebær-snaps & -likør


Rønnebær har en række fortrinlige egenskaber, der gør den yderst formålstjenlig til konservering, såvel på flaske som på små geleglas. Herved kan vi sikre os energi og konserveret solskin til de kolde korte vintermåneder.
  Den efterfølgende vejledning er baseret på gamle overleverede opskrifter og recepter, der har sikret vor forfædre et godt liv og tilvejebragt hygge og varme i frosttunge vinteraftener.

Rønnebærsnaps

Anvend de modne røde bær.
Bærrene plukkes i oktober efter at de har fået frost. Alternativt kan de lægges i fryseren i et par dage. Frosten bevirker, at rønnebærrene får en mere sødlig smag.
Fyld bærrene på et glas eller i en krukke.
Fyld krukken eller glasset ca. 2/3 op og hæld derefter Brøndum-snaps over bærrene.
Snapsen skal nu trække i omkring 6 uger, hvorefter den antager en flot rød klar farve.
Essensen filtreres gennem en sigte eller et kaffefilter, hvorefter den fortyndes med Brøndums snaps til en passende smag.
Den nylavede rønnebærsnaps kan herefter umiddelbart nydes, men den vinder ved yderligere lagring.
Lad den færdige snaps trække i mindst en måned.

Rønnebærlikør

Ingredienser:
- 1-2 dl rønnebær
- 35 cl 45 % brøndum snaps
- ¼-½ glas honning el. ca. 1-2 dl sukker
- ¼-½ vanillestang

Rønnebærrene plukkes efter en frostnat (eller lægges et par døgn i fryseren).
De rensede bær og vanillestykket hældes på en flaske eller i en krukke.
Honning puttes i og snaps hældes over.
Lad det hele stå og trække i 2-6 uger, hvorefter bær og vanille sies fra.
Honning kan erstattes af en sukkerlage, hvor sukkeret smeltes i ganske lidt vand.
Anvender du sukkerlagen, så tilsæt den først når rønnebør og vanille sies fra.
Lad derefter blandingen stå og trække i flere måneder.




Rønnebær i klaser i september


Rønnebær-gele & -syltetøj!


Rønnebær er fyldt med gode egenskaber, og gele og syltetøj af rønnebær smager specielt godt til vildt-retter.
  Alle rønnebær, der vokser her i landet kan i øvrigt anvendes til syltning. Såfremt du står over for en helt speciel art af rønnebær, så check dog lige før du foretager dig noget overilet.

Rønnebærgele med æbler

Ingredienser:
- 1 kg Rønnebær
- ½ kg sure el. syrlige æbler
- 1 liter vand
- Sukker (100 gr sukker pr. 1 dl saft)
- ½ tsk. Atamonpulver el. 1 tsk flydende Atamon
   pr. liter siet saft


Tilberednings beskrivelse:
Rønnebær skylles, æbler skæres i mindre stykker og overhældes med vand. Det hele varmes langsom op og småkoger under låg i ca. ½ time til saften træder ud. Frugt-mosen hældes i et gelèklæde og hænger til afdrypning natten over (i 8 - 10 timer).
  Saften måles og bringes i kog, sukker røres i mens saften småkoger. Undervejs foretages gele-prøven, og når saftdråberne falder tungt, langsomt og sejt fra skeen standses sukkertilsætningen. Derefter koges geleen igennem i yderligere 2-3 minutter og skummet fjernes. Gelèen skummes og hældes på små glas der dækkes med et rent viskestykke og lukkes næste dag.

Tips:
Hvis du fryser rønnebærene i et par døgn, inden du starter processen, bliver gelèen mindre bitter, men samtidig forsvinder en del af den naturlige pektin (geleringsstoffet).
Vil du have geleen meget stiv, så tilsæt geleringsmiddel, hvorved den nødvendige sukkermængde også bliver tilsvarende mindre.

Variation:
Denne opskrift kan varieres ved at forholdet mellem rønnebær og æbler varieres.
1) som ovenfor beskrevet med
    - 1 kg rønnebær og ½ kg æbler.
2) en variant med mindre syrlighed med
    - ½ kg rønnebær og 1 kg æbler.
3) en mellemting mellem de to med
    - ¾ kg rønnebær og ¾ kg æbler
Derefter følges opskriften i øvrigt uændret

Rønnebærsyltetøj !

Det smager rigtig godt, specielt til retter med vildt, men jeg skal lige ha' checket opskriften først før jeg sender den i omløb!
  Har du en rigtig god opskrift, så send den til mig.

Diverse info!


Modne rønnebær


Anvend kommenfri snaps

Jeg vil absolut anbefale, at du anvender en snaps med så få smagsstoffer i som muligt. De to bedste er den klare Svendborg Akvavit fra Brugsen (som er den billigste) samt den nye Brøndum Snaps Klar. Begge disse snapsetyper har minimal tilsætning af smagsstoffer, og mindre end den originale Brøndum Snaps i den krndte mørke flaske. Du kan selvfølgelig også anvende andre former for alkohol til specielle formål, men du skal bare huske på, at den smag du starter med, også vil være i det færdige produkt, men det kan det også komme noget spændende ud af.



Vidste du?

Røn i Danmark!

I Danmark findes en lang række røn-arter.
Denne liste omfatter blot de mest almindelige

Aksel-Røn (Sorbus aria)
Almindelig Røn (Sorbus aucuparia)
Alpe-Røn (Sorbus chamaemespilus)
Japansk Røn (Sorbus commixta)
Kinesisk Røn (Sorbus hupehensis)
Klippe-Røn (Sorbus rupicola)
Nordøstamerikansk Røn (Sorbus decora)
Perle-Røn (Sorbus koehneana)
Pyrenæisk Røn (Sorbus mougeotii)
Selje-Røn (Sorbus x intermedia)
Storfrugtet Røn (Sorbus domestica)
Tarmvrid-Røn (Sorbus torminalis)

 




Creative Commons Attribution 2.5 License - Åbner i nyt vindue!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2005

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!



Opdateret d. 28.12.2005