HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Essay-oversigt



   

   

Kryddersnaps og Urtesnaps: Konservering af natur på glas og flaske!

Snapseurter & snapsefrugter

- en samling højt skattede urter og frugter!  ... rige på nydelser og gode egenskaber!

 


Snapseurter & deres anvendelse:

Meget kort gennemgang af de enkelte urter, frugter, bær, m.m., der med fordel kan anvendes til urte- og kryddersnapse, m.m. Der er links fra de enkelte overskrifter til en mere uddybet gennemgang af de enkelte urter og frugter.

Agermåne, Almindelig agermåne, Agermønje, Agermonie (Agrimonia eupatoria)

Juli-aug.: De blomstrende aks tørres let og trækker i alkohol i ca. en uge. Vinder ved lagring.
Agermåne har en svag duft af citron.

Agern, - se Eg


Agertidsel (Cirsium arvense)

De nyudsprungne blomsterne plukkes, renses og trækker i ca 5 dage

Alant, Læge-Alant, Halsrod, St. Helensurt (Inula helenium)

Forår: Roden renses og skæres i skiver. Trækker 1-2 uger. Roden kan anvendes hele året men er bedst forår.
Blomster trækker få dage, evt. op til 8-10 dage.
Kraftig og speciel smag af bl.a. kamfer.

Alcea rosea, - se Stokrose


Almindelig Agermåne, - se Agermåne


Almindelig Røllike, - se Røllike


Almindelig Røn, - se Røn


Althea, - se Stokrose


Ambra (Artemisia abrotanum)

Juni: Friske blade trækker i omkring 1 døgn. Vinder ved lagring.

Anis (Pimpinella anisum)

Frø trækker 7-14 dage. God til sild.

Anisisop (Agastache foeniculum)

Blade - Trækketid 3-5 dage
Kraftig smag af anis.

Appelsin (Citrus sinensis)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Ask (Fraxinus sp.)

Bark eller blade trækker i flere uger.

Astragel (Astragalus glycyphyllos)

Blade eller "ærter" anvendes og trækker i få dage (lakridssmag).

Bakkenellike (Dianthus deltoides)

Juni-aug.: Nyudsprungne blomster frigøres fra de grønne bægerblade, men pas på at beholde hele blomsterbunden med aroma og honning. Trækker 2-3 døgn.

Baldrian, Læge Baldrian (Valeriane officinalis)

Roden fra Læge-Baldrian trækker i 1-3 uger.

Balsam (Tanacetum balsamita el. Balsamita major/chrysantemum)

Blomster og/eller blade trækker i få dage.

Balsampoppel (Tanacetum balsamita)

Forår: Veludviklede knopper plukkes og trækker i ca. 1 uge.

Basilikum, diverse sorter (Ocimum basilicum sp.)

Friske urter trækker i ca. 1 døgn. Der er rigtig mange arter, prøv dig frem og eksperimenter. Lagring mindst en måned.

Bellis, Tusindfryd (Bellis perennis)

Marts-nov.: Blomster uden grønt svøb trækker 1 døgn. Er derefter klar. Vinder ikke meget ved lagring.

Birk (Betula)

Forår: Friske birkeskud plukkes, før de folder sig ud til blade. Trækker i 1-2 uger og giver en fremragende lysegrøn bitter med en skøn smag.

Bitterkløver, - se Bukkeblad


Bjørnerod (Meum atamanthicum)

Rod eller blade trækker i ca. 1 uge.

Blodrod, - se Tormentil


Blomme (Prunus domestica)

Der er mange arter, med det er de modne blommer (eksempelvis blå blommer el. sveskeblommer), der kommes på glas, og trækker i mindst 14 dage og op til flere måneder.

Blåbær (Vaccinum myrtillu)

Juli-aug.: De modne bær trækker fra 1 uge til 1 år efter smag. Bærrene kan efterfølgende anvendes til kage, desserter el. syltetøj.

Blåhat (Knautia arvensis)

Blomsterhoveder skylles og tørres 1 døgn. Trækker i 4-5 dage og lagres i ca. 2 uger.
Mild aromatisk bitter med fin eftersmag.

Bornholmsk Røn, - se Røn


Brombær (Rubus plicatus el. Rubus frutcosus)

Fuldmodne bær trækker i minimum 3 mdr. Skøn smag, men må gerne lagres i 1 år

Brøndkarse (Nasturtium officinalis)

Blade trækker 1-2 dage, men det er ikke en af mine favoritter.

Bukkar, - se Skovmærke


Bukkeblad, Bitterkløver (Menyánthes trifoliáta)

Maj-juni: Blomster trækker i 2 døgn.
  Hele året: Mens blomstringstiden er meget kort, kan bladene anvendes året rundt. Trækker i 2 døgn og giver en meget bitter snaps.

Bærmispel (Amelanchier)

En hæk-plante med gode dram-bær, der trækker i ca. 6 uger
Trækketid:

Calluna-Lyng, - se Hedelyng


Chili (Capsicum sp.)

Der er mange arter. Fjern frø og hvide hinder og lad frugtkød trække 1-7 dage.
  Kan kombineres med citron, lime, ingefær, koriander, m.m. Tilsæt evt. smagsforstærker med sukker el. honning.

Cikorie (Cichorium intybus)

Blomsten trækker nogle dage.
Roden kan også anvendes. Trækker 2-3 uger.

Citron (Citrus limon)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Citrongræs (Cympogon citratus, C. flexuosus el. C. nardus)

Trækker i nogle timer og op til flere dage. Tilsæt evt. smagsforstærker. Kan kombineres med lime, chili eller ingefær.

Citronmelisse, Hjertensfryd (Melissa officinalis)

Friske urter trækker 1 døgn (fra 1 time til 1 uge). Lagres 1 måned.

Citronverbena (Aloysia triphylla el. Lippia citriodora)

Blade trækker i 2-4 dage.

Citrus, - se Appelsin, Citron, Grapefrugt, Kumquat, Lemon, Lime, Mandarin og Pomelo


Cranberry, - se Tranebær


Dild (Anethum graveolens)

Friske urter trækker 1 døgn. Lagres 1 måned.
Dildfrø trækker i 1-2 uger. God til kombinationer.

Djævelsbid (Succisa pratensis)

Blomster trækker 3-4 døgn.

Duftgeranie, Rosengeranie (Pelargonium graveolens)

Der findes et stort antal velduftende arter af duftgeranier. Blade og blomster trækker 2-4 dage.
Se også Storkenæb, storrodet.

Efterårslyng, - se Hedelyng


Eg, Stilk-eg (Quercus sp.)

Flere arter, bl.a. Stilk-eg (Quercus robur), der er den mest almindelige.
  Februar-marts: Friske knopper inden løvspring. 75-150 knopper trækker fra 2 uger til 4 mdr. Vinder ved lagring ("Fattigmandscognac").
Senere på foråret: Bark fra friske kviste kan anvendes.
Frugten agern anvendes når kernes er mørkebrun.

Egegaller, Egens galæble

En egegaller er den lille kugle, der hænger på undersiden af et egebladet indeholder larven fra en egegalhveps! Den lille egegalhvepselarve ligger og trækker det bedste ud af egetræet, mens den vokser i sin beskyttende galle. Prøv at sætte gallerne på snaps. Tag en håndfuld, og lad dem trække rigtig længe, gerne flere år, og du har mulighed for et rigtig spændende resultat.

Ene, Enebær (Juniperus communis)

sept-okt.: Enebær tørres et par dage. Stødes let i en morter, og trækker 1-2 uger. Lagres 2-4 mdr. Vendes inden anvendelse, da enebærolien lægger sig på overfladen.

Ensian (Gentianaceae)

Juni-juli: Rodstokken graves op, flækkes, tørres et par dage og trækker derefter godt en uges tid. Smagen udvikles ved lagring.

Esdragon, Fransk (Artemisia dracunculus)

Friske urter trækker 1 døgn. Lagres 1 måned.

Esdragon, Russisk (Artemisia dracunculoides)

Friske urter trækker 1 døgn. Lagres 1 måned.

Eucalyptus (Eucalyptus globulus)

Blade trækker ca. 14 dage.

Farvegåseurt (Anthemis tinctoria)

Blade og blomster trækker 2-6 dage.

Feber-nellikerod, Nellikerod (Geum urbanum)

Den tykke del af roden anvendes. Den skæres i skiver og trækker i flere måneder. Anvend en frisk rod, da en stor del af smagen går tabt ved tørring.

Fennikel (Foeniculum vulgare)

Hele den overjordiske del af planten kan anvendes. Trækker 2 dage til 3 uger.
Frø trækker 1-2 uger

Festgræs, Vellugtende Festgræs, Sweetgrass, Bisamgræs (Hierochloe odorata)

Tørrede blade trækker i 2-4 dage (smag og duft af kumarin).

Figen (Ficus carica)

Såvel frisk som tørret figen kan anvendes. Trækker mindst en uge og gerne en måned. Lagres mørkt.

Fyr (Pinus)

Maj-juni: Friske grønne skud trækker i 1-2 døgn. Den lysegule essens fortyndes meget.

Følfod (Tussilago farfara)

Blomsterne anvendes uden de grønne bægerblade. Trækker mindst 1 uge.

Galæble fra Eg, - se Egegaller


Ginkgo biloba, - se Tempeltræ


Gran (Picea sp.)

Lige dele tørre grannåle og grønne skud trækker i ca. 14 dage. Sødes evt. med honning.

Grapefrugt (Citrus paradisi)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Gråbynke (Artemisia vulgaris)

Juli - blomstrende topskud trækker 3-4 dage. Vinder ved lagring.

Gul snerre, Jomfru Marias Sengehalm (Galium verum)

Nyudsprungne blomsterstande trækker 3-4 dage. Kan drikkes straks, men vinder ved lagring.
Kan blandes med røllike, perikon eller porse.

Gulaks, Vellugtende Gulaks (Anthoxcanthum odoratum)

Juli-sept.: Plantestrå eller hele planten klippes i mindre stykker, der trækker i alkohol i 2-8 dage (blade trækker i 2 dage), hvorefter den er klar til brug (smag af kumarin).
Kan ikke anvendes som tørret.

Guldblomme (Arnica)

Blomsterne anvendes uden de grønne bægerblade. Trækker 3-5 dage Skøn smag

Guldknap, - se Rejnfan


Gyldenris, Almindelig Gyldenris (Solidago virgaurea)

Blomster trækker i ca. 4 døgn.

Halsrod, - se Alant


Hassel (Corylus)

Forår: Tynde nye grene og kviste trækker i 14 dage.
  August-september: Grønne hasselnødder (med el. uden det grønne svøb) knækkes og trækker 3-4 mdr. Tilsæt evt. vanille og nelliker.
  Hasselnøden anvendes når kernen er mørkebrun. Trækker mindst en måned. Tilsæt evt. smagsforstærker samt 1 stang kanel og 5 kryddernelliker som skal trække 1 uge.

Have-malurt, - se Malurt


Havtorn, Hvidtorn, Klittjørn, Klintepil, Sandtidsel (Hippophae rhamneodes)

De modne bør trækker i 2-3 mdr. Vinder ved lagring.

Hedelyng, Efterårslyng (Calluna vulgaris)

Juli-sep.: Friske blomster raspes af og trækker i 3-5 dage. Tilsæt evt. smagsforstærker. Smagsstofferne svækkes ved lagring.

Hestemynte (Monarda didyma)

Blade, stængel og blomst trækker i ca. 4 døgn.

Hindbær, Skov-Hindbær (Rubus idaeus)

Skovhindbær er absolut bedst. De har en mere aromatisk smag end dyrkede hindbær. Der findes både røde, gule, sorte, orange og hvide hindbær. Trækker 1-2 uger. Frisk sødlig smag.

Hjertensfryd, - se Citronmelisse


Hjulkrone (Borago officinalis)

Blomster trækker i ca. 2 døgn.

Honning

Bør trække længe.

Hulkravet Kodriver, - se Kodriver


Humle (Humulus lupulus)

Humleknopper trækker i få dage (ofte kun 12-24 timer). Vinder ved lagring, hvorunder den udvikles til en god "Godnat-Bitter".

Hvidtjørn (Cratageus laevigata)

Maj: Blomsterne er rigtig gode. Pluk som knop eller nyudsprungen - Trækketid: 3-5 dage
  Sept-okt: Bær af hvidtjørn trækker 6 uger. Bær kan med fordel fryses før anvendelse.

Hyben, - se Klitrose, Hybenrose og Rose

Stort set alle hyben kan anvendes.

Hybenrose, Rynket Rose (Rosa Rugosa)

Friskpluggede hyben renses for kerner, tørres et par dage og trækker i mindst 1 uge og gerne 1 måned.

Hyld, almindelig (Sambucus nigra)

Juni-juli: Blomsterklaser trækker i 2-7 dage. Der er lidt uenighed om den vinder ved lagring, men den blide honningagtige smag taber ved lagring.
September: Modne hyldebær trækker i 1-2 mdr.

Hæg, Almindelig hæg (Prunus padus)

Glansbladet Hæg (Prunus serotina) kan også anvendes. Nyudsprungne blomster (trækketid: 4 dage)
Modne frugter, der ligner slåen
Trækketid:

Ingefær (Zingiber officinalis)

Frisk ingefær trækker et par uger efter smag. Anvendes ofte som tilsætning eller blanding med andre snapse, eller ingefærstykker trækker sammen med andre urter, eks. malurt.
  Tørret ingefær kan evt. småkoges med vand i 5 minutter, hvorefter den skæres i småstykker og trækker i ca. 1 uge.
  Vinder ofte efter tilsætning af smagsforstærker og er god at blande med andre kryddersnapse.

Isop (Hysoppus officinalis)

Hele planten kan anvendes. Friske skud trækker 2-3 dage og tørrede urter 1-3 uger.

Jomfru Marias Nøgleknippe, - se Kodriver


Jomfru Marias Sengehalm, - se Gul Snerre


Jordbær, Skov-Jordbær (Fragaria vesca)

Skovjordbær er bedst. Trækker 1-2 uger og tilsættes evt. lidt honning.

Juleæbler, - se Pigeon


Kaffe, Kaffetræ (Coffea arabica)

Kaffebønner trækker i ca. 14 dage.

Kalmus (Acorus calamus)

Tidligt forår: Roden anvendes. Skæres i skiver og trækker i en uges tid.

Kamille, Romersk Kamille (Chamaemelum nobile)

Blomsterne trækker i 4 dage.

Kamille, Vellugtende kamille (Chamomilla recutita el. Matricaria chamonilla)

Vellugtende Kamille er den bedste kamille-art. Blomsterne trækker i 4 dage.

Kanel (Cinnamomum verum el. Cinnamomum zeylandicum)

En kanelstang trækker i ca. 1 uge. Tilsæt evt. smagsforstærker. Er god til at blande med andre urtesnapse.

Kantarel (Cantharellus cibarius)

Små kantareller er bedst. Trækker i mindst 2 uger. Tilsæt evt. smagsforstærker.

Kardemomme (Elettaria cardamomum)

Kardemommefrø trækker i op til et døgn. Tilsæt evt. smagsforstærker. Kan evt. blandes med Pomerans eller Safran.

Katteurt (Nepeta cataria)

Blade og blomster trækker i ca. 3 dage.

Kirsebær (Prunus sp.)

Nyudsprungne blomster (trækketid: 4 dage)
  De modne kirsebærfrugter trækker 2 måneder. Derefter klemmes stenene ud. De knækkes med en hammer og trækker i yderligere 3-4 mdr. Resten af kirsebærfrugten kan anvendes til desert eller syltetøj.

Klitrose (Rosa spinosissima L. el. Rosa pimpinellifolia)

Aug-sept.: De modne sorte hyben anvendes. Tørres let, skæres i stykker og trækker mindst 1 måned. Kan drikkes straks, men vinder ved lagring.

Klittjørn, - se Havtorn


Klokke-Ensian, - se Ensian


Kodriver, Hulkravet Kodriver, Jomfru Marias Nøgleknippe (Primula veris)

April-maj: De gule blomster trækker i 3-5 dage. Kan drikkes straks, men vinder ved lagring i et par mdr.

Kommen (Carum carvi)

Kommenfrø trækker 1-2 uger. Kombineres ofte med anis, fennikel eller pomerans.

Kongelys, Mørk Kongelys (Verbascum nigrum)

Blomster trækker i ca. 4 dage.

Korbendikt (Cnicus benedictus)

Anvend blomster og evt. blade. Blomster trækker 2-4 dage og blade 1-3 uger.

Koriander (Coriandrum sativum)

Frøene trækker 1-2 uger. Blandes ofte med udtræk af anis, Fennikel og kommen.
  Blade trækker fra nogle timer og op til en uge. Tilsæt evt. smagsforstærker. Kombiner evt. med ingefær eller lime.

Kristtorn (Ilex)

Maj-juni: I blomstringstiden plukkes de nye lysegrønne, blanke og glatte blade (ikke blomsterne).
  Trækker 2-3 dage, og den grønlige ekstrakt vinder ved lagring.

Krusemynte, - se Mynte


Krydder-Nellike (Syzygium)

De tørrede kryddernelliker trækker i ca. 8 dage.

Kræge (Prunus insititia)

Kræge ligner slåen, men har større frugter. Frugterne trækker i mindst 1 måned.

Kulsukker, Læge-kulsukker (Symphytum sp.)

Blade og rod trækker i ca. 14 dage.

Kumquat (Fortunella japonica og Fortunella margarita)

Kumquat er en lille citrusfrugt, der i smag minder om en blanding af citron og pomerans. Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge. Prøv evt. også at anvende hele den lille frugt.

Kvan, Angelica (Angelica archangelica el. A. a. ssp. litora el. Archangelica litoralis)

Fjeldkvan eller Grønlandsk Kvan (Angelica norvegica) er rigtig god.
  Tidligt forår eller efterår: Roden tørres og anvendes efter behov. Trækker 8-14 dage. Vinder ved lagring
  Forår: Friske skud trækker 1 døgn og kan derefter anvendes.
  Blade trækker 1 dag, frø trækker 8-14 dage. Vinder ved lagring.

Kvæde (Cydonia oblonga)

Modne kvædefrugter skæres i både og trækker 6-12 måneder. Tilsæt evt. 1 spiseskefuld sukker pr. kvæde-frugt.

Kørvel (Anthriscus cerefolium)

De friskt udsprungne blade anvendes. Trækker 2-4 dage.
Spansk kørvel er bedre end almindelig kørvel.

Lakridsrod (Glycyrrhiza glabra el. G. echinata)

Skæres i skiver og trækker ca. 8 dage.

Lavendel (Lavandula officinalis el. Lavandula angustifolia)

Blomster trækker et par dage. Der er mange arter og varianter.

Lemon (Citrus limon)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Lime (Citrus aurantifolia)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Lind (Tilia)

Juni-juli: Blomsterhoveder plukkes lige før udspring og trækker i 4-6 dage i mørke. Kan anvendes straks. Smagen minder om mellemtør sherry.
  Storbladet lind blomstrer i juni, småbladet lind og skovlind i juli.
  Anvendes hele blomsterstanden inkl. flyveblad fås en særpræget krydret snaps.

Lyng, - se Hedelyng


Læge-Alant, - se Alant


Læge-kulsukker, - se Kulsukker


Løvetand, - se Mælkebøtte


Løvstikke (Levisticum officinale)

Blade, rod og grønne frø trækker i 4-14 dage.

Malurt, Have-Malurt, Strandmalurt (Artemisia absinthium el. A. maritima)

Strandmalurt er bedst, men Have-Malurt kan absolut også anvendes. Små friske skud trækker 1-2 døgn. Vinder ved lagring i et par år. Små stykker ingefær kan evt. trække med, hvorefter resultatet bliver mindre bittert.

Mandarin (Citrus reticulata)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Mandel, Mandeltræ (Prunus dulcis el. Prunus amygdalus)

Trækker i flere måneder. Anvendes ofte sammen med honning eller forskellige krydderier.

Mango (Mangifera indica)

Skær en mango i småstykker og lad den trække mindst 1 time og højst en uge (der findes flere arter, med forskellig smag). Tilsæt evt. smagsforstærker. Vinder ikke ved lagring.

Marietidsel (Silybum marianum)

Blade, blomster og frø trækker i ca. 14 dage.

Marts-viol, - se Viol


Matrem (Tanacetum parthenium)

Blomster og blade trækker i ca. 3 dage.

Merian (Origanum vulgare)

Friske skud med eller uden blomster trækker 1 døgn. Lagring mindst 1 måned.

Mesterrod (Imperatoria ostruthium el. Peucedanum ostruthium)

Roden renses, skæres i skiver og trækker i 1-3 uger. Vinder ved lagring.

Mjødurt, Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria)

Blomster og blade trækker i ca. 3 dage.

Morgenfrue (Calendula officinalis)

Blomster trækker i ca. 5 dage.

Multebær (Rubus chamaemorus L.)

Trækker mindst 1 uge og gerne 1 måned. Vinder ved lagring. Lagres mørkt.

Mynte, Pebermynte, Krusemynte, m.fl. (Mentha sp.)

Der er utroligt mange arter, med vidt forskellig smag - prøv med små portioner. Friske skud med eller uden blomster trækker 1 døgn (fra nogle få timer og op til 1 uge). Lagring mindst 1 måned.

Myrte (Myrtus communis)

Blade trække i ca. 8 dage.

Mælkebøtte, Løvetand (Taraxacum officinale)

Tidligt forår el. sent efterår: Roden renses, skæres i skuver og trækker i alkohol i 14 dage.
  Maj: Blomster trækker i 2 dage (nogle anbefaler mindst 1 uge), filtreres og er klar. Alle grønne bægerblade skal fjernes.
De to ekstrakter kan blandes til en lækker drik.

Natlys, Toårig Natlys, Halvotteblomst (Oenothera biennis)

Blomster trækker en lille uge og giver en fin gul honningduftende snaps. Lad den ikke trække for længe.

Nellike, - se Bakke-nellike og Krydder-Nellike


Nellikerod, - se Feber-Nellikerod


Oregano (Origanum vulgare)

Blade og blomster trækker nogle timer og op til 1 uge.

Paradisæble (Malus sp.)

September: Æblerne er plukkemodne i september, skæres over og dækkes af snaps. Trækker ca. 1 måned og lagres 1 måned.

Peber, Sort Peber (Piper nigrum)

Hele året: Hele sorte peber trækker i 2 måneder (ca. 50 gr peber til ½ flaske snaps). En snaps, der luner.

Pebermynte, - se Mynte


Peberrod (Armoracia rusticana)

Skær peberroden i skiver og lad den trække nogle timer og op til 1 uge (smag undervejs). Tilsæt evt. smagsforstærker.

Pelargonium graveolens, - se Duftgeranie


Perikon, Ægte Perikon, Perikum, Prikbladet Perikon, St. Johannesurt (Hypericon perforatum)

Juni-juli: De gule, fuldt udviklede, men endnu ikke udsprungne blomsterknopper trækker i 2-4 uger (nogle nøjes med 3-4 dagen, men det synes jeg er for lidt). Essensen kan staks anvendes, men den rubinrøde snaps vinder ved lang tids lagring, gerne flere år.

Pigeon, Ildrød Pigeob, Juleæbler (Malus)

Små rigtige pigeoner, ikke de spiseæbler, der også benævnes pigeoner.
  Æblerne skæres i både og dækkes af snaps. Trækker ca. 1 måned og lagres 1 måned

Pil (Salix)

Meget tidligt forår: Tynde grene og kviste skæres i små stykker. Trækker i alkohol 1 uge. Lagres.
  Senere på foråret: Hanblomster (rakler el. "gæslinger") flukkes har de er sprunget ud og de gule støvdragere titter frem. Trækker 2-3 dage. Lagres op til 1 år.

Pimpinelle, Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga el. Sanguisorba minor)

Blomster indsamles i juli. Trækker i 8-10 dage. Vinder ved lagring.

Pistacie, Pistacienød (Pistacia vera L.)

Trækker 2 uger til 2 mdr. Hak evt. nødderne og tilsæt evt. et stykke af en vanillestang og lidt sukker el. honning.

Pomelo (Citrus grandis)

Ovntørret tyndt skåret skal (uden den hvide hinde) trækker i ca. en uge.

Pomerans (Citrus aurantium)

Tørret pomeransskal skæres i småstykker og trækker i ca. 1 uge. Er ideel til at kombinere med udtræke af eksempelvis anis, fennikel og kommen. Den tørrede pomeransskal kan evt. koges (simre) i 5 min.

Porse (Myrica gale)

Små grene klippes i april, de halvåbne rakler stryges af og dækkes med snaps. Efter løvspring anvendes bladene
  Trækketid: Rakler trækker 1 uge, og små grene med blade 4-5 dage.

Prikbladet Perikon, - se Perikon


Primula, - se Kodriver


Purløg (Allium schoenoprasum)

Et bundt purløg trækker i mellem 1 time og 1 døgn. Tilsæt evt. svagsforstærker. Kan kombineres med citrus, ingefær eller chili.

Pære (Pyrus sp.)

Nyudsprungne blomster trækker i ca. 4 døgn.
  Den modne pære skæres i småstykker og trækker mindst 1 uge. Tilsæt evt. smagsforstærker.

Passionsfrugt (Passiflora sp.)

Den modne frugt (frugtkødet) skæres i småstykker og trækker mindst 1 time og højst 1 uge. Tilsæt evt. smagsforstærker.

Rabarber (Rheum rhaponiticum)

Roden, som evt. tørres, trækker i 8-14 dage.

Rav

Små ravklumper trækker i en flaske med snaps. Fyld mere snaps på i takt med at snapsen drikkes.

Rejnfan, Regnfang, Guldknap (Tanacetum vulgare)

Forår: Spæde forårsskud (blade) trækker i 1-2 dage og giver en dejlig snaps.
  Nyudsprungne blomster trækker 2-4 dage (blomsterne tørres evt. først i 1-2 døgn). Vinder ved lagring.

Revling, Rævling, Sortbær, Swotbær, Krækling, Krækkebær (Empetrum nigrum)

Juli-sept.: De modne sorte bær skylles godt og tørres 1 døgn (for at undgå en ildesmagende tæge, der ofte findes i revling). Trækker i mindst 3 mdr og lagres i mindst ½ år helst til næste revlingsæson.
En af de bedste urtesnapse!

Ribs (Ribes rubrum)

De modne bær trækker i mindst 1 uge. Tilsæt evt. smagsforstærker.

Rose, - se også Klitrose og Hybenrose


Rose, Fransk Rose, Gallisk Rose (Rosa gallica)

Blomster trækker 4-5 dage.

Rosengeranie, - se Duftgeranie


Rosenrod (Sedum rosea)

Roden trækker 10-20 dage (forår eller efterår).

Rosin, Tørrede Vindruer, Sultana, m.fl. (Vitus)

Hele året: Kan trække i flere år. Giver en god sød bjesk samt smagfulde rosiner til gode boller.

Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Friske skud trække mindst nogle timer og op til en uge (smag undervejs).

Rødbede (Beta vulgaris var. conditiva)

En rødbede skæres i terner og dækkes med snaps. Trækker 8-14 dage. Kombiner evt. med peberrod. Rødbedeternene kan efterfølgende anvendes til salat.

Røllike, Almindelig Røllike, Soldaterurt, Tømmermandsurt (Achillea millefolium)

Forår: Spæde forårsskud (blade) trækker i 1-2 dage og giver en dejlig snaps.
  Juli-sept.: De hvide, rosa eller rødlige kurveblomster tørres i et døgn og trækker derefter 4-5 dage. Essensen bør lagre, evt. i et år eller mere.

Røn, Almindelig Røn, Børnholmsk Røn (Sorbus sp.)

Sept-nov.: De modne frugter fryses i mindst 1 døgn og trækker 1-4 mdr. Vinder ved lang tids lagring. Suveræn til et ostebord. Snapsen kan evt. sødes ved at erstatte ¼ af rønnebærrene med rosiner.

Safran Krokus (Crocus sativus)

1 gram safran blandes med 1 dl. snaps og trækker i op til 1 døgn. Blandes ofte med vanilje, kardemomme eller pomerans.

Salvie, Læge Salvie (Salvia officinalis)

Blade trække nogle timer og op til 1 uge (smag undervejs).

Sankt Helensurt, - se Alant


Sankt Johannesurt, - se Perikon


Sar, Sommer-Sar (Satureja hortensis)

Blade trækker 2 dage, men det bliver næppe en favoritsnaps.

Sar, Vinter-Sar (Satureja montana)

Blade trækker 3 dage, men det bliver næppe en favoritsnaps.

Skarleje (Salvia sclarea)

Blade og blomster anvendes. Trækker i 2-5 dage.

Skov-Jordbær, Jordbær (Fragaria vesca)

Skovjordbær er bedst. Trækker 1-2 uger og tilsættes evt. lidt honning.

Skovmærke, Bukkar (Galium odoratum el. Asperula odoratum)

Maj: Friske skud, helst i knop, men ikke i blomst. Trækker i 1-4 døgn og er straks klar (mange skud trækker i 1 døgn, få skud trækker i flere døgn, men smag endelig på produktet). Fantastisk forårsduft (af kumarin). Bør ikke lagres.

Skvalderkål, almindelig og hvidbroget (Aegopodium podagraria sp.)

Blade, blomst og frugter kan anvendes. Trækker i 7 dage.

Slåen (Prunus spinosa)

Sept-nov.: De modne bær fryses i mindst 1 døgn og trækker i mindst 2 mdr.
  Bærrene filtreres fra og stenene pilles ud af frugterne. Stene knuses og trækker 3-4 måneder til en skøn snaps med mandelsmag


Smagsforstærker

Udtræk af sukker eller honning, der anvendes som smagsforstærkende tilsætning i ganske små doser.

Solbær (Ribes nigrum)

August: Fuldmodne bør trækker i 2-6 mdr. Evt. hældes en slat honning ved.

Soldaterurt, - se Røllike


Sortbær, - se Revling


Spansk Kørvel, Sødskærm (Myrrhis odorata)

Juni-juli: Blomster og grønne blade trækker 1-3 dage. Knapt modne frø trækker 14 dage
Roden kan også anvendes. Trækker i 14 dage.

Spidskommen (Cuminum cyminum)

Hele frø trækker 1-2 uger. Blandes ofte med anis, kommen eller fennikel.

St. Helensurt, - se Alant


St. Johannesurt, - se Perikon


Stikkelsbær (Ribes uva-crispa L. el. Ribes grossularia)

Modne bær trækker mindst et par uger. Tilsæt evt. smagsforstærker.

Stjerneanis (Illicium verum)

Hele frø trækker 1-2 uger. Blandes ofte med anis, kommen eller fennikel.

Stokrose, Læge Stokrose, Alcea rosea (Althaea officinalis)

Roden anvendes og trækker 14-30 dage.

Storkenæb, Storrodet Storkenæb, Rosengeranie (Geranium macrorrhizum)

Der findes et stort antal velduftende arter af duftgeranier. Blade trækker 2-4 dage.
Se også Duftgeranie.

Strand-Malurt, - se Malurt


Svesker Prunus domestica

Svesker er tørrede sveskeblommer. Anvend kun de bedste kvaliteter, helst økologiske. Kan trække i meget lang tid. Giver en god sød bjesk samt en rest af smagfulde svesker, der er yderst anvendeligt til bl.a. gode boller.

Sødskærm, - se Spansk Kørvel


Tebusk (Camellia sinensis)

Der findes rigtig mange sorter, men specielt sorter med frugtaroma er populære som snapseurter. Lady Grey er også helt fin. Lad te-bladene trække ca. 1 døgn.

Tempeltræ (Ginkgo biloba)

Nyudsprungne blade tørres let. Dækkes med snaps og trækker i 8-10 dage. Vinder ikke ved lagring.

Tidsel, - se Agertidsel


Timian, Bredbladet T., Smalbladet T., Citron-Timian, m.fl. (Thymus vulgaris og Thymus sp.)

Juni-juli: Friske skud med blomster trækker i 2-7 dage.
Vild timian eller alle dyrkede arter kan anvendes, og ikke kun i blomstringsperioden. Tørret timian kan anvendes om vinteren. Timiansnaps er velegnet til et frokostbord.

Tormentil, Blodrod (Potentilla erecta)

Forår (indtil Sct. Hans): Roden renses, skæres i tynde skiver og trækker fra 1 uge til 2 mdr.
Essensen er specielt velegnet til bitter-blandinger.

Torskemund, Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris)

Blomster trækker i ca. 3 døgn.

Tranebær, Cranberry (Vaccinium oxycoocus el. Vaccinium macrocarpon)

Tranebær skal have frost, hvorefter de frosnebær dækkes med snaps og trækker i 2 måneder.   Derefter kan tranebærene anvendes til deserter, syltetøj el. lign. ... og de behøver ikke Atamon.

Tusindfryd, - se Bellis


Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea)

De modne frugter trækker i minimum 5 uger.

Tømmermandsurt, - se Røllike


Tørstebær, Tørstetræ (Rhamnus frangula el. Frangula alnus)

De modne frugter (en stenfrugt) trækker i 3 mdr.

Valnød (Juglans regia)

Grønne frugter skæres i kvarter og trækker i 6-12 mdr.
Rensede valnøddeskaller trækker i 3 mdr. eller mere.

Vanille, Vanila, Vanilje (Vanilla sp.)

En vanille-stang skæres i mindre stykker og trækker i 1 uge. Ideel til at blande med andre urtesnapse, eksempelvis kardemomme, pomerans samt diverse frugt-snapse.

Vellugtende Festgræs, - se Festgræs


Vellugtende Gulaks, - se Gulaks


Viol, Martsviol (Viola odorata)

Nyudsprungne blomster trækker ca. 4 dage.

Æble (Malus)

Nyudsprungne blomster (trækketid: 4 dage)
Se også Paradisæble og Pigeon


En generel regel for udtræk er:
at blomster og blade kan udtrækkes på få døgn,
at rødder og grene kan udtrækkes på få uger,
at frugter o.lign. kan udtrækkes på nogle måneder.


Blandinger (Dram, Bjesk, Bitter & Snaps):

Kort gennemgang af enkelte kategorier af blandinger af urter, frugter, bær, m.m. Der er (eller der vil gradvis komme) links fra de enkelte overskrifter til en mere uddybet gennemgang.
  Antallet af opskrifter er enormt, og jeg vil gradvis inkludere stadig flere, eller henvise til de steder, hvor der er en mere dybtgående behandling af disse opskrifter.

Bjørnefanger-bjesk

350 gram Lynghonning blødes op i vandbad og ½ flaske snaps tilsættes. Rystes morgen og aften gennem en uges tid, hvorefter den skal trække videre i mindst et par måneder. Skøn til en god kop stærk kaffe.

"Fattigmandscognac"

Februar-marts: Friske knopper fra Stilk-eg (Quercus robur) indsamles inden løvspring. 75-150 knopper trækker fra 2 uger til 4 mdr. Vinder ved lagring. Senere på foråret kan du anvende bark fra friske kviste. Frugten agern anvendes når kernen er mørkebrun.

Forårssnapse

Snapse af blomster fra: æble, pære, hvidtjørn, hæg, slåen, hyld, paradisæble, prikbladet perikon, lægealant, kamille, røllike, lægestokrose, agermåne, lægebaldrian, ahorn, bakkenellike, arnika, lyng, rose (duft), kongelys, lind, tusindgylden. Det er de knapt udsprungne blomster, der anvendes. Trækker få dage.
  Snapse af spæde blade fra: bøg, kvan, eg, birk, solbær, timian, salvie, mynte, valnød, balsam, basilikum, citronmelisse, dild, kristtorn, have-malurt, strand-malurt, rosmarin, pil, porse, fyr, gran, lærk. Trækker få dage.
  Snapse af kogler fra: Fyr, gran, lærk.
  Snapse af knopper fra: duftende roser, hæg, bøg, pil, eg, solbær, birk, kristtorn.
  Snapse af roden fra: mælkebøtte, kvan, lægealant, lakridsrod, mesterrod, sødskærm, tormentil(blodrod), katost, lægestokrose, lægebaldrian, sødbladet astragel, kalmus, engelsød, febernellike, pimpinelle. Trækker et par uger.

Hirtshals-bjesk (Nordjysk bjesk)

Essenserne blandes og fortyndes 1:10
Hirtshals-bjesk: 1 del Porse, 1 del Røllike, 1 del Enebær, 1 del Perikon, ½ del Tormentilrod (blodrod).
Kilde: Hirtshals Museum og Politikkens bog om helbredende urter (måske fra Signe?).

Honningsnaps

Der findes et utal af skønne varianter af honning, og der findes stort set lige så mange varianter, når det drejer sig om at blande honning med snaps. De fleste foretrækker Lynghonning, men prøv dig frem. Mængden af Honning kan variere fra 350 gram til ½ flaske snaps (se "Bjørnefanger" ovenfor) til blot et par spiseskefulde til en hel flaske snaps.

Julesnaps

En skøn smag med masser af krydderier.
Opskriften følger, der er lang tid til jul!

Kirsebærlikør

250 gram sorte, søde kirsebær
3 gram kanel & 3 gram kryddernelliker
Skal fra 1½ citron (kun det gule)
100 gram perlemelis eller honning
Overhældes med snaps, og trækker mindst 2 uger
Alternativ: Lad kirsebærrene trække 2 måneder, pres stene ud, knæk dem og lad dem trække i mindst 3 mdr. Lav udtræk fra kanel kryddernelliker, kanel og citronskal og mix de tre ekstrakter i det rette smagsmæssige forhold.

Klit-bjesk

En nordjysk bjesk-opskrift:
Bland følgende essenser og fortynd dem til passende styrke
Klit Bjesk: 1 del røllike, 1 del porse, 1 del perikon.
Kilde: Hirtshals Museum og Politikkens bog om helbredende urter (måske fra Signe?).


Honning & mandler, agern, knuste slåensten (bagest), klitrose, rønnebær og slåen står og trækker

Styrkende vintersnaps og nytårsdram(Navn)

En kold vinterdag er det rart at komme ind og få sig en kryddersnaps, der sætter varme i hele kroppen, og det gør en pebersnaps, samtidig smager den godt. Den kan måske nok virke lidt skarp, men det tager af når den får lov til at lagre.
Opskrift: Tag ca. 50 gram hele sorte peberkorn. Fyld dem i et glas med tætsluttende låg, og dæk dem med ½ flaske snaps. Lad dem trække i 2 måneder, det giver den bedste smag. Du kan dog udmærket lade den trække i kortere tid, og allerede efter 14 dage er der masser af smag. Fyld evt. efter med snaps hver gang du tager af glasset.
Alternativ: Prøv også med "Dronningens krydderblanding" eller med hvide, grønne eller røde peberkorn.

Ægte Vendsyssel

En nordjysk bjesk-opskrift:
Essenserne blandes og fortyndes 1:10
Ægte Vendsyssel: 1 del porse, 1 del enebær, 1 del malurt.
Kilde: Hirtshals Museum og Politikkens bog om helbredende urter (måske fra Signe?).


Rønnebær-snaps & -likør


Rønnebær har en række fortrinlige egenskaber, der gør den yderst formålstjenlig til konservering, såvel på flaske som på små geleglas. Herved kan vi sikre os energi og konserveret solskin til de kolde korte vintermåneder.
  Den efterfølgende vejledning er baseret på gamle overleverede opskrifter og recepter, der har sikret vor forfædre et godt liv og tilvejebragt hygge og varme i frosttunge vinteraftener.

Rønnebærsnaps

Anvend de modne røde bær.
Bærrene plukkes i oktober efter at de har fået frost. Alternativt kan de lægges i fryseren i et par dage. Frosten bevirker, at rønnebærrene får en mere sødlig smag.
Fyld bærrene på et glas eller i en krukke.
Fyld krukken eller glasset ca. 2/3 op og hæld derefter Brøndum-snaps over bærrene.
Snapsen skal nu trække i omkring 6 uger, hvorefter den antager en flot rød klar farve.
Essensen filtreres gennem en sigte eller et kaffefilter, hvorefter den fortyndes med Brøndums snaps til en passende smag.
Den nylavede rønnebærsnaps kan herefter umiddelbart nydes, men den vinder ved yderligere lagring.
Lad den færdige snaps trække i mindst en måned.

Rønnebærlikør

Ingredienser:
- 1-2 dl rønnebær
- 35 cl 45 % brøndum snaps
- ¼-½ glas honning el. ca. 1-2 dl sukker
- ¼-½ vanillestang

Rønnebærrene plukkes efter en frostnat (eller lægges et par døgn i fryseren).
De rensede bær og vanillestykket hældes på en flaske eller i en krukke.
Honning puttes i og snaps hældes over.
Lad det hele stå og trække i 2-6 uger, hvorefter bær og vanille sies fra.
Honning kan erstattes af en sukkerlage, hvor sukkeret smeltes i ganske lidt vand.
Anvender du sukkerlagen, så tilsæt den først når rønnebør og vanille sies fra.
Lad derefter blandingen stå og trække i flere måneder.




Røde og gule paradisæbler, chili i strimler og skiver af citronskal


Slåen-snaps & Slåen-bjesk


Slåen er en stenfrugt, der næppe kan anvendes til et mere fornuftige formål end til at sikre os energi og konserveret solskin i de kolde korte vintermåneder.
  Den efterfølgende vejledning er baseret på gamle overleverede opskrifter og recepter, der har sikret vor forfædre et godt liv og tilvejebragt varme i frosttunge vinteraftener.

Slåensnaps

Anvend de modne runde og glatte bær.
  Pluk bærrene efter de første frostdage. Frosten omdanner nemlig den sure, beske smag til en mere sødlig smag.
  Som alternativ kan du også anvende fryseren: - Det bedste resultat opnås efter mindst en uge i frostboxen.
  Bærrene trækker et par måneder, hvorefter væsken sies fra og henstilles til lagring i ca 1 uge. Herefter hældes essensen på en ny falske til lagring - gerne op til et år.

Slåenbjesk

Når alkoholen er hældt fra bærrene, så pres stenene ud af de fugtige bær. Knæk derefter stenene med en nøddeknækker eller med en "blid" rengjort hammer. Foretag derefter en efterbehandling i en morter (sten- eller metalmorter), og overhæld sten og nødder med alkohol. Lad dem trække i omkring 2 måneder. Herefter fremkommer en klar, farveløs drik med en umiskendelig duft og smag af mandel.




Rønnebær i klaser i september



















Diverse info!


Skønne hylder, hvor forventning og glæde er fyldt på glas!


Anvend kommenfri snaps

Jeg vil absolut anbefale, at du anvender en snaps med så få smagsstoffer i som muligt. De to mest anvendte er formentlig den klare Svendborg Snaps fra Brugsen (som normalt er den billigste) samt den nye Brøndum Snaps Klar. Begge disse snapsetyper har minimal tilsætning af smagsstoffer, og mindre end den originale Brøndum Snaps i den kendte mørke flaske. Du kan selvfølgelig også anvende andre former for alkohol, men du skal bare huske på, at den smag du starter med, også vil være i det færdige produkt, men det kan der også komme noget spændende ud af.
  Derudover findes yderligere et par muligheder blandt smagsneutrale vodkaer. De Danske Spritfabrikker producerer den neutrale Danzka Vodka, som indimellem ses på tilbud i en 37,5% version samt den svenske Absolut Blue Label Vodka, der også er neutral, men begge er normalt dyrere end Svendborg og Brøndum.
  Derudover står det dig selvfølgelig frit for at vælge andre mærker og fabrikater. Men husk, at den smag, som du starter med, også vil findes i det færdige produkt.

God Fornøjelse !


 


Læs mere!

...snapse-links!

Der findes en lang række rigtig gode web-sider med informationer om kunsten at fremstille en god urtesnaps.
  Hemmeligheden er, at det faktisk er ganske ligetil. Find nogle urter eller bær, hænd snaps på, smag på blandingen af og til, lad den evt. stå og lagre, og lav så lige en ekstra portion, som kan stå og lagre!

...kryddersnaps


Forenede DRAM Bryggere (FDB)
En god side med mange opskrifter, flot sat op med mange flotte illustrationer.

Eksperimenterende Danske Brændevinsamatører (EDB)
En flot side med et snapseleksikon

Bjesk og bitter
Signe Hansens opskrifter, som verdens eneste bjesk museum i Hirtshals er bygget op omkring.

Opskrifter på Kryddersnapse
...med rigtig mange opskrifter

Naturen på snapseflaske (Skov- og Naturstyrelsen)

Snapseurter fra Havenyt.dk
God side med mange spændende artikler.

Snapselauget Cimbrerne
Nordjysk snapselaug.

Carsten Humlums Snapsplanter

Aqua Vitae
Urtesnaps, kryddersnaps og anden god livseleksir

Mårslet Brændevinslaug
Køb krydderposer her:

Danish Schnapps Recipes: Make Your Own Flavoured Schnapps
Spændende og meget omfattende samling opskrifter på engelsk

Hagge's Snapselaug
af 1999


Bornholms Syp Klub

Min kryddersnaps
0m at lave sig en kryddersnaps ell. likør

Kryddersnaps med Aalborgsnapsene

Tulle's opskrifter: Snaps

Haulund: En dram til maden

Karafler og kryddersnaps

Krydderurtehaven

Finn Rune Jensens sider om bjesk og kryddersnaps

Den kryddade snapsens hemsida

...brændevin
      og snaps


De Danske Spritfabrikker

Søbogaard Økvavit

...krydderurter


Krydderurteleksikon
fra Urtegartneriet

Liber Herbarum II
Den ukomplette reference-guide til plantemedicin

...urter
      og frugter


Eksotiske frugter
et online opslagsværk

Flora Danica online

Den virtuella floran
fra Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm

Drogelisten
Fødevarestyrelsens vurdering af planter og plantedele, der anvendes til fødevarer

 






Modne rønnebær



Creative Commons Attribution 2.5 License - Åbner i nyt vindue!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2007

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!



Opdateret d. 12.2.2007