HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   28. juni   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 1389 - Slaget på Solsortesletten i Kosovo
  • 1709 - Svenske Karl XII lider nederlag mod Peter den Store i slaget ved Poltava. Han undslipper med få soldater og søger tilflugt i Tyrkiet.
  • 1837 - Dronning Victoria krones i Westminster Abbey.
  • 1840 - Christian 8. krones i Frederiksborg Slotskirke. Han bliver den sidste monark, som krones og salves.
  • 1904 - Amerikadamperen Norge tilhørende DFDS forliser i stærk tåge og strander på Rockall-klippen i Atlanterhavet. 650 mennesker druknede, og kun 146 blev reddet fra denne, dansk skibshistories største, katastrofe.
  • 1914 - Den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, myrdes i Sarajevo. Attentatet udløser udbruddet af den 1. Verdenskrig en måned senere.
  • 1919 - Versailles-freden underskrives af de krigsførende parter fra 1. Verdenskrig.
  • 1930 - Jetmotoren patenteres af Frank Whittle.
  • 1931 - En norsk fanger - Devold - okkuperer Østgrønland, og kalder det Norges og Erik den Rødes land.
  • 1939 - PAN AM indleder regelmæssige fly-afgange mellem USA og Europa.
  • 1940 - England anerkender general Charles de Gaulle som leder for De frie Franske.
  • 1941 - Tyskerne indtager Minsk.
  • 1941 - Den tyske besættelsesmagt begynder hvervningen til Frikorps Danmark - et dansk korps under Waffen SS. Det skete med den danske regerings godkendelse - men dog ikke uden et opgør i ministeriet. Frikorps Danmark bestod af danske soldater, der skulle sættes ind på Østfronten, og fik ca. 1.000 medlemmer.
  • 1948 - Den danske stat begynder at udstede præmieobligationer for at opsuge ledige penge og begrænse forbruget.
  • 1950 - Nordkoreanske tropper indtager Seoul.
  • 1962 - I Idrætsparken vinder det danske fodboldlandshold 6-1 over Malta.
  • 1964 - Verdens hidtil største orkester spiller på Ullevaal Stadion i Oslo, Norge. Orkestret bestod af 20.100 personer fra Norges Musik Forbund.
  • 1965 - Den hollandske prinsesse Beatrix deklarerer sin forlovelse med den vesttyske diplomat Claus von Amsberg.
  • 1966 - USA afbryder forbindelserne til Argentina efter at militæret har taget magten.
  • 1974 - Skagen afholder sin første internationale visefestival.
  • 1979 - 37 årige Jørgen "Gamle" Hansen vinder for tredje gang europamesterskabet i weltervægtboksning. I Randershallen besejrede han den forsvarende mester, Dave Green fra England, på knockout i 3. omgang.
  • 1985 - På EF-topmøde i Milano afviser statsminister Poul Schlüter fransk-tysk forslag om at oprette en europæisk union.
  • 1987 - Danmark vinder VM i parspeedway i Pardubcie i Tjekkoslovakiet for tredje gang i træk og fjerde gang i alt. Det var Hans Nielsen og Erik Gundersen, der genvandt guldet.
  • 1990 - Ion Iliesco tages i ed som præsident i Rumænien.
  • 1990 - Efter 42 års kommunistisk styre får Tjekkoslovakiet sin første demokratisk valgte regering med premierminister Marian Calfa i spidsen.
  • 1991 - USA truer Irak med militær aktion, efter at irakerne har lagt hindringer i vejen for inspektion af landets atomanlæg.
  • 1994 - En brand på færgen mellem Gedser og Rostock koster en 22-årig hollandsk lastbilchauffør livet.
  • 1996 - På årets Roskilde Festival må punk-rock bandet Sex Pistols afbryde koncerten efter 20 minutter, da tilskuerne kaster flasker på scenen. Årets Roskilde Festival samlede 90.000 tilskuere.
  • 1998 - Danmark vinder sensationelt ottendedelsfinalen over Nigeria med 4-1 ved VM i fodbold i Frankrig. De danske mål blev scoret af Peter Møller, Brian Laudrup, Ebbe Sand og Thomas Helveg. Nigeria var regnet for en af de store favoritter ved VM, og den store sejr, efter sprudlende spil, vakte begejstring (og bekymring) over store dele af verden. Modstanderen i den kommende kvartfinale blev Brasilien. Det var første gang et dansk fodboldhold var kommet så langt ved et VM.
  • 2000 - Armenien og Aserbadjan optages i Europarådet, som nu har 43 medlemmer.
  • 2001 - Den serbiske regering udleverer Jugoslaviens tidligere præsident, den 60-årige Slobodan Milosevic, til FN's internationale krigsforbryderdomstol i Haag, Holland. Milosevic var anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.
  • 2002 - Familien Bagger-Sørensen sælger størsteparten af Dandy - Stimorol, V6 og Dirol, til slikgiganten Cadbury Schweppes for 2,3 milliarder kr.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Eleonora" og "Caroline Amalie" - og det er dag 179 i året efter den gregorianske kalender (dag 180 i skudår). Der er 186 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter Eleonora, engelsk dronning, der gik i kloster efter Henrik den 3.'s død, og efter Kristian VIII's dronning Caroline Amalie...


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 04:31 og går ned kl. 21:59.
Månen står op kl. 12:25 og går ned kl. 00:01.
Dagens længde er idag 17 timer 28 minutter.
Dagen er aftaget med 0 timer 4 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1491 - Kong Henrik 8. af England.
  • 1577 - Peter Paul Rubens, maler.
  • 1712 - Jean-Jacques Rousseau, fransk filosof fra oplysningstiden.
  • 1912 - Sergiu Celebidache, rumænsk dirigent.
  • 1926 - Mel Brooks (Kaminsky) skuespiller.
  • 1948 - Kathy Bates, skuespillerinde.
  • 1960 - John Cusack, skuespiller.

   Dødsfald:

  • 1861 - Robert Burke O'hara, irskfødt opdagelsesrejsende (især i Australien) - 40 år.
  • 1976 - Stig Lommer, teaterdirektør - 69 år.
  • 1994 - Ulrik Neumann, sanger og guitarist - 75 år.

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 12.2.2009