Begivenheder:
- 1468 - Det første danske stændermøde holdes på Kalundborg slot, under ledelse af kong Christian 1.
- 1586 - Maria Stuart, dronning af Skotland, dømmes til døden af en engelsk domstol.
- 1671 - Giovanni Domenico Cassini opdager Saturn-månen Iapetus.
- 1854 - Slaget ved Balaklava i Krim-krigen. Som følge af en af militærhistoriens legendariske fejlvurderinger går Den lette brigade til angreb på de stærke russiske kanonstillinger.
- 1874 - England annekterer Fiji-øerne.
- 1900 - England annekterer den mineralrige Transvaal-provins i Sydafrika.
- 1902 - Santa Maria i Guatemala rammes af et jordskælv, der koster ca. 6.000 mennesker livet.
- 1909 - Koreanske fanatikere myrder den japanske prins Ito. Dette bruges som anledning til Japans fuldstændige annektering af Korea.
- 1922 - Underhuset ("The Dail") i Den Irske Fristat godkender den nye nations forfatning, hvorefter det formelle grundlag for den nye irske stat er tilvejebragt.
- 1936 - Adolf Hitler og Benito Mussolini etablerer de nære forhold mellem Tyskland og Italien, der danner grundlaget for aksemagterne (Berlin-Rom-aksen).
- 1962 - Den amerikanske forfatter John Steinbeck tildeles Nobelprisen i litteratur.
- 1971 - Med 76 stemmer mod 35 beslutter FN's generalforsamling at optage Den Kinesiske Folkerepublik, og samtidig vedtages et albansk forslag om at smide Formosa-Kina (Taiwan) ud. Samtidig blev det besluttet at Den Kinesiske Folkerepublik fremover overtager Formosas permanente plads i FNs Sikkerhedsråd.
- 1980 - Paven meddeler, at fraskilte katolikker, som har giftet sig igen, kun kan modtage den hellige nadver, hvis de afholder sig fra sex i det nye ægteskab.
- 1983 - Ca 2.000 amerikanske soldater invaderer den lille caribiske ø-stat Grenada, fordi det øens marxistiske styrke "...truer USAs sikkerhed!".
- 1995 - Ritt Bjerregaard trækker sin omstridte dagbog tilbage, om sit første halve år som EU-kommissær i Bruxelles.
- 2001 - Windows XP udsendes officielt.
- 2003 - De første meldinger om skovbrande indløber i Californien i det, der senere skal vise sig at blive statens næstmest omfattende brand nogensinde med et nedbrændt areal på næsten 3.000 km².
|
Dagen, Solen og Månen
Dagens navn: "Crispinus" - og det er dag 298 i året efter den gregorianske kalender (dag 299 i skudår). Der er 67 dage tilbage af året.
Dagen er opkaldt efter Crispinus, der sammen med broderen Crispianus flygtede fra kejser Diocletians forfølgelser af de kristne i Rom, hvorefter de søgte til Soissons, hvor de imidlertid blev afsløret som kristne og henrettet omkring år 300.
Nationaldag i Kazakhstan.
Dagens længde samt Sol og Måne (2009):
I dag står Solen op kl. 07:03 og går ned kl. 16:48.
Månen står op kl. 14:06 og går ned kl. 22:01.
Dagens længde er idag 9 timer 45 minutter.
Dagen er aftaget med 7 timer 47 minutter.
( Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)
|
Født:
- 1806 - Max Stirner, tysk filosof - død 1856.
- 1818 - Fritz Jürgensen, dansk tegner med en let satirisk streg - død 1863.
- 1825 - Johann Strauss (den yngre), østrigsk komponist, kendt for bl.a. "An der schönen, blauen Donau" - død 1899.
- 1838 - Georges Bizet, fransk komponist - død 1875.
- 1881 - Pablo Picasso, spansk kunstner - død 1973.
- 1913 - Klaus Barbie, tysk naziforbryder - død 1991.
- 1923 - Hans-Henrik Ley, dansk sanger og tegner.
- 1926 - Tony Vejslev, dansk visesanger og komponist.
- 1928 - Peter Naur, dansk datalogiprofessor.
- 1935 - Sven Ove Gade, dansk journalist, tidl. chefredaktør.
- 1941 - Anne Tyler, amerikansk forfatter.
- 1948 - Suste Bonnén, dansk billedkunstner.
- 1956 - Peter Asschenfeldt, dansk forlægger.
- 1963 - John Sivebæk, dansk fodboldspiller og spilleragent.
Dødsfald:
- 1047 - Magnus den Gode, konge af Norge 1035-47 og af Danmark 1042-47 - født 1024.
- 1760 - George 2. af Storbritannien, konge - født 1683.
- 1953 - Holger Pedersen, dansk lingvist og sprogforsker - født 1867.
- 1992 - Roger Miller, amerikansk musiker og sangskriver - født 1936.
|