HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   25. april   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • - 404 (404 BC) - Den Peloponnesiske Krig (431-404 f.Kr.) afgøres endeligt med Spartas indtagelse af Athen.
  • 1772 - Struensee og hans medsammensvorne, Brandt, dødsdømmes for majestætsforbrydelser. Struensee blev dømt for magtmisbrug, og for at være dronningens elsker. Dronning Caroline blev dømt til skilsmisse.
  • 1792 - Natten til denne dag skriver ingeniørkaptajn Rouget de Lisle den senere franske nationalsang, Marseillaisen, som krigssang for den franske Rhinhær.
  • 1792 - Under revolutionen i Frankrig anvendes henrettelsesmaskinen guillotinen for første gang. Det er dog en landevejsrøver, der blir det første offer. Indtil dødsstraffens afskaffelse i Frankrig i 1981 har mere end 4.600 mennesker endt deres dage under denne maskine.
  • 1826 - Englænderen Samuel Brown tager patent på verdens første køretøj med forbrændingsmotor. "Bilen" blev drevet af en tocylindret motor med 4 HK. Allerede i 1805 havde schweizeren Isaac de Rivaz fremstillet et køretøj, som blev drevet frem af hans egen "eksplosionsmaskine". Den første vellykkede benzindrevne vogn var den trehjulede tyske "Motorwagen", som tyskeren Carl Friedrich Benz tog patent på i 1886, men som allerede kørte i 1885.
  • 1846 - Mexicos hær angriber et ekspeditionskorps fra USA, der er trængt ind i Mexico. USA slår igen og annekterer Californien.
  • 1859 - I Egypten påbegyndes arbejdet med bygningen af Suez-kanalen under ledelse af den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps.
  • 1863 - En græsk delegation rejser til København og tilbyder den danske prins Vilhelm hele det græske kongerige. Han accepterer og bliver senere kronet unden navnet Georg den Første.
  • 1898 - USA erklærer Spanien krig. Det skete på grund af spaniernes brutale nedkæmpelse af et cubansk oprør, startet tre år tidligere. Tre måneder senere sluttede krigen og da havde USA besat Cuba, Guam, Filippinerne og Puerto Rico, der alle havde været spanske besiddelser. Ved fredstraktaten den 10. december i Paris anerkendtes alle de amerikanske anneksioner, undtagen den af Cuba, som skulle styres som et protektorat.
  • 1915 - Store britiske og franske styrker angriber fra søen Gallipoli-halvøen i Tyrkiet, men tyrkerne står forberedte på angrebet. Efter flere dages voldsom kamp gravede begge parter sig ned og en flere måneder lang skyttegravskrig begyndte. I november gav briterne op og forlod Gallipoli. De havde da mistet 205.000 mand. De tyrkiske tab lød på 251.000 mand, og deres kampmod var knækket. Tyrkiet (det tyrkiske Ottoman-kejserrige) var i oktober 1914 gået ind i 1. Verdenskrig på tysk side.
  • 1919 - Kunst- og arkitektskolen Bauhaus etableres i Weimar i Tyskland.
  • 1920 - Polen invaderer Rusland i et forsøg på at styrte bolchevikkerne. Det samme har USA, England og Frankrig gjort de foregående år
  • 1925 - Generalfeltmarskal Paul von Hindenburg vælges til tysk rigspræsident.
  • 1945 - De allieredes fronter smelter sammen da de sovjetiske styrker omslutter Berlin og mødes med de amerikanske styrker ved Elben i Torgau mellem Dresden og Magdeburg.
  • 1945 - I San Francisco påbegyndes den konferencen der fører til oprettelsen af FN.
  • 1959 - I USA & Canada åbnes det store indlandske vandvejssystem Saint Lawrence Seaway mellem Atlanterhavet og De Store Søer ved en officiel åbningsceremoni af dronning Elizabeth 2. og USAs præsident Eisenhower.
  • 1962 - Nær Christmas Island i Stillehavet nedkaster USA den første atombombe i en serie forsøg.
  • 1968 - 52 omkommer, da en passagerfærge kæntrer 1.500 meter uden for havnen i Wellington, New Zealand.
  • 1969 - Folketinget vedtager loven om opførelsen af en storlufthavn på Saltholm. Planerne opgives dog igen i 1978.
  • 1972 - På grund af pengemangel skrinlægger Radiorådet planerne om at oprette et dansk TV 2.
  • 1974 - Militæret i Portugal tager magten ved et kup og baner vejen for "nellikerevolutionen". General Antonio de Spinola på blot et kvarter væltede landets diktator Caetano, og fængslede såvel ham som Portugals præsident Deus Tomas. Spinola lovede at give demokratiet en chance og dannede regering med deltagelse af alle partier - også de tidligere forbudte socialistiske og kommunistiske partier. Præcis et år efter blev de første frie valg i landet holdt.
  • 1975 - I Portugal afholdes de første frie parlamentsvalg siden 1926.
  • 1980 - Et amerikansk forsøg på at befri de gidsler, der holdes på den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater stødte sammen i ørkenen 400 km fra Teheran og otte amerikanske soldater blev dræbt. De 49 tilbageværende gidsler havde været holdt fangne siden 3. november 1979.
  • 1982 - Britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen (uden modstand) øgruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina. Argentina havde besat øgruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april.
  • 1982 - Israel tilbageleverer den sidste del af Sinai-halvøen til Egypten. Israel havde besat Sinai og andre områder under 6-dageskrigen i juni 1967.
  • 1983 - I Lille i Frankrig bliver verdens første fuldautomatiske og førerløse undergrundsjernbane taget i brug.
  • 1988 - 8 bliver dræbt og 72 kvæstet ved en togulykke i Sorø, da et intercitytog med høj hastighed kører af sporet. Toget kørte med ca. 100 km/t, hvor kun 40 var tilladt pga. sporarbejde. Ikke siden 1967 havde en dansk togulykke kostet så mange menneskeliv.
  • 1989 - I Sovjetunionen afskediger Mikhail Gorbatjov en fjerdedel af medlemmerne af centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti som led i sin reformpolitik.
  • 1990 - Den vesttyske socialdemokratiske kanslerkandidat Oskar Lafontaine bliver af en kvinde stukket ned under et vælgermøde i Köln.
  • 1992 - Efter 14 års blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedin-guerillaen landets hovedstad Kabul. Den lange borgerkrig blev beregnet at have kostet omkring 2 millioner mennesker livet. De (i øvrigt rivaliserende) guerillagrupper dannede et guerilla-råd, der skulle styre Afghanistan i en overgangsperiode. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper.
  • 1993 - I Washington DC demonstrerer over 1 million mennesker for homoseksuelles og biseksuelles rettigheder.
  • 2001 - Målmanden Peter Schmeichel (der nåede at blive kåret til "verdens bedste målmnand") spiller i Parken i København sin 129. og sidste kamp på det danske fodboldlandshold.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Markus" - og det er dag 115 i året efter den gregorianske kalender (dag 116 i skudår). Der er 250 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter evangelisten Markus, der følge den kirkelige tradition fulgte med apostelen Peter til Rom, hvor han i øvrigt fungerede som tolk.
  Efter Peters korsfæstelse drog Markus videre til Alexandria, hvor han blev biskop og siden selv led martyrdøden.
  I 800-tallet blev hans ben gravlagt i Markuskirken i Venezia.
I Island flages i dag for den "første sommerdag".


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 05:43 og går ned kl. 20:38.
Månen står op kl. 05:11 og går ned kl. 21:55.
Dagens længde er idag 14 timer 55 minutter.
Dagen er tiltaget med 7 timer 53 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1599 - Oliver Cromwell, engelsk feltherre og statsmand (død 1658)
  • 1873 - Walter De la Mare, britisk digter (død 1956)
  • 1874 - Guglielmo Marconi, italiensk fysiker og opfinder (død 1937)
  • 1911 - Jack Ruby, amerikansk natklubejer som skød præsident Kennedys formodede morder (død 1967)
  • 1917 - Erno Müller, dansk skuespiller. Død 2005.
  • 1918 - Ella Fitzgerald, amerikansk jazzsangerinde.
  • 1940 - Al Pacino, amerikansk filmskuespiller.
  • 1945 - Björn Ulvæus, svensk ABBA-musiker, sanger, sangskriver og komponist.
  • 1947 - Johann Cruyff, eksepsionel god hollandsk fodboldspiller og senere træner.
  • 1954 - Max Hansen, skuespiller.
  • 1955 - Klaus Riskær Pedersen, finansmand med lidt for fikse ideer "mest for profittens skyld!"
  • 1961 - Kenneth D. Plummer, generaldirektør i DR.
  • 1969 - Renee Zellweger, amerikansk skuespiller.
  • 1981 - Anja Pärson, svensk skistjerne.

   Dødsfald:

  • 1595 - Torquato Tasse, italiensk digter (født 1544).
  • 1744 - Anders Celcius, svensk astronom og manden bag vor temperaturskala (født 1701).
  • 1800 - William Cowper, britisk digter (født 1731)
  • 1848 - J(ohan) Th(omas) Lundbye, dansk maler og tegner (født 1818), dræbt af et vådeskud under Treårskrigen.
  • 1877 - Peter Faber, dansk telegrafdirektør og forfatter til bl.a "Højt fra Træets grønne top" (født 1810)
  • 1968 - Poul Reumert, skuespiller (85 år).
  • 1976 - Sir Carol Reed, britisk filminstruktør (født 1906)
  • 1980 - Alejo Carpentier, cubansk forfatter (75 år).
  • 1982 - Dame Celia Johnson, britisk skuespiller (født 1908)
  • 1990 - Dexter Gordon, amerikansk jazz-tenorsaxofonist. Boede og arbejdede i København i mange år (67 år).
  • 1995 - Ginger Rogers, amerikansk filmstjerne og dansepartner til Fred Astaire (83 år).
  • 2000 - Niels Viggo Bentzon, dansk komponist (80 år).

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 12.2.2009