Begivenheder:
- 1521 - I Tyskland stilles den kirkelige reformator Martin Luther for rigsdagen i Worms, som er indkaldt af den tysk-romerske kejser Karl 5., og her erklæres han fredløs.
- 1636 - Københavns Universitet får eneret på at udarbejde og forhandle almanakker.
- 1746 - Bonnie Prince Charlie taber slaget ved Culloden.
- 1883 - Den sydafrikanske politiker Paulus (Paul) Kruger vælges til præsident for republikken Transvaal i Sydafrika
- 1902 - I Philippinerne opgives den sidste modstand mod USA's invasion.
- 1904 - Kaptajn Peter Mærsk Møller stifter sammen med sin 28-årige søn, A.P. Møller, rederiet A/S Dampskibsselskabet Svendborg. Det er starten på, hvad der i dag under navnet A.P. Møller-Mærsk A/S er Danmarks største virksomhed.
- 1912 - Den amerikanske pilot Harriet Quimby bliver den første kvinde, der flyver over kanalen.
- 1940 - Britiske tropper besætter Færøerne.
- 1945 - De første hvide busser fra Svensk Røde Kors ankommer til Padborg med 423 jøder fra koncentrationslejren Theresienstadt.
- 1948 - I Paris underskrives aftalen om oprettelse af den europæiske økonomiske samarbejdsorganisation OEEC, som senere undergår forandringer og bliver til det nuværende OECD.
- 1951 - Den engelske U-båd Affray synker i Kanalen, 75 personer omkommer.
- 1960 - I Beijing offentliggøres artiklen "Længe leve leninismen", der indirekte kritiserer Sovjetunionens leder Khrustjof for revisionisme.
- 1964 - I England bliver ni mænd idømt mellem 25 og 30 års fængsel for deltagelse i det store engelske togrøveri i 1963.
- 1967 - I Cleveland, Ohio gør den afro-amerikanske befolkning oprør mod apartheid i USA.
- 1971 - Under anti-krigs demonstrationer i Washington smider Vietnam-veteraner mod Krigen deres fortjenstmedaljer på græsplænen foran det Hvide Hus.
- 1972 - Amerikanske Apollo 16 opsendes med kurs mod månen.
- 1973 - USA udfører voldsomme bombetogter mod Laos den 16-17. april.
- 1981 - Den første amerikanske rumfærge Columbia vender sikkert tilbage til jorden.
- 1984 - Efter rejsekongen Simon Spies' (1921-84) død efterlod han sig Danmarks største rejseimperium til sin blot 21-årige enke, Janni Spies.
- 1992 - FN fastlægger den endelige grænse mellem Irak og Kuwait. Irak afviser den.
- 1996 - Prins Andrew, dronning Elizabeth af Englands anden søn, og hans hustru Sarah (kaldet Fergie) meddeler, at de efter ti års ægteskab nu skal skilles.
- 1996 - I Århus indstiller Klubben af Organiserede Skraldemænd i Århus (KAOS-klubben) den store skraldemandskonflikt i Århus efter 111 dages konflikt.
- 1997 - Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen går som formand for kunstmuseet Arken.
- 1998 - Odenses borgmester Anker Boye vælges til formand for Kommunernes Landsforening.
- 2003 - Dronning Margrethe fejrer sin 63-års fødselsdag på Marselisborg Slot i Århus. For første gang er der mulighed for at hylde hende fra plænen foran slottet, og 20.000 Århus-borgere er mødt op til begivenheden.
|
Dagen, Solen og Månen
Dagens navn: "Mariane" - og det er dag 106 i året efter den gregorianske kalender (dag 107 i skudår). Der er 259 dage tilbage af året.
Oprindelsen af navnet er ukendt, men det er kommet ind i de danske almanakker mellem 1720 og 1760 unden at der er angivet nogen begrundelse. Det er flagdag i dag, da det er Dronning Margrethes fødselsdag.
Dagens længde samt Sol og Måne (2009):
I dag står Solen op kl. 06:05 og går ned kl. 20:20.
Månen står op kl. 03:13 og går ned kl. 09:40.
Dagens længde er idag 14 timer 15 minutter.
Dagen er tiltaget med 7 timer 13 minutter.
( Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)
|
Født:
- 1693 - Anne Sofie Reventlow, den første ikke-fyrstelige dronning af Danmark (død 1743). Hun var datter af storkansler Conrad Reventlow og blev viet med Frederik 4. i 1721.
- 1786 - Sir John Franklin, britisk søofficer og opdagelsesrejsende (død 1847)
- 1825 - J.B.S. (Jacob Brønnum Scavenius) Estrup, dansk politiker og længst siddende regeringschef som konsejlspræsident 1875-94 (død 1913).
- 1844 - Anatole France, fransk forfatter (død 1924)
- 1867 - Wilbur Wright, amerikansk flypioner.
- 1889 - Charlie Chaplin, britisk-amerikansk-britisk skuespiller, instruktør og producent (død 1977).
- 1921 - Peter Ustinov, skuespiller, instruktør og forfatter (død 2004).
- 1922 - Kingsley Amis, engelsk forfatter.
- 1924 - Henry Mancini, amerikansk komponist og orkesterleder (død 1994)
- 1939 - Dusty Springfield, engelsk sanger (død 1999).
- 1940 - Prinsesse Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid, den senere Margrethe II, på Amalienborg.
- 1956 - Hans Henrik Bærentsen, dansk skuespiller.
Dødsfald:
- 1828 - Francisco de Goya y Lucientes, spansk maler og grafiker (født 1746)
- 1850 - Marie Tussaud, schweiziskfødt skaber af Madame Tussaud's Voksmuseum (født 1761).
- 1879 - Bernadette Soubirous, fransk hyrdinde og senere helgen fra Lourdes (født 1844).
- 1894 - Enrico Mylius Dalgas, stifter af Hedeselskabet, bliver 65 år gammel.
- 1930 - José Carlos Mariátegui, peruansk marxist og forfatter
- 1935 - Panait Istrati, rumænsk forfatter.
- 1984 - Simon Spies, rejsekonge (62 år).
- 1991 - David Lean, britisk filminstruktør (født 1908)
- 1992 - Paul Hammerich, dansk forfatter og journalist (født 1927)
|