Begivenheder:
- 1492 - Christoffer Columbus når med skibene Santa Maria, Nina og Pinta til Bahamaøerne som han kalder San Salvador. Columbus troede selv, at han havde fundet vestvejen til Indien og kaldte derfor øerne for Vestindien. Senere på denne rejse nåede han også Cuba og Haiti. I USA kalder man dagen "Landing Day" eller "Columbus Day" og Columbus krediteres for opdagelsen af Amerika - selvom vikingerne tidligere havde fundet vej frem til Amerika.
- 1609 - Three Blind Mice publiceres i London. Det menes, at være den første verdslige sang, der bliver trykt.
- 1617 - Christian 4. udsteder en forordning imod "Troldfolck och deris Medvidere". Heri skelnes blandt andet mellem kloge folk og egentlige hekse.
- 1849 - Den engelske opfinder Charles Rowley patenterer sikkerhedsnålen - uvidende om, at der allerede tidligere samme år er udtaget et amerikansk patent på samme.
- 1915 - Den engelske sygeplejerske Edith Cavell henrettes af tyskerne for at have hjulpet 200 allierede fanger til at flygte til Holland. Den 15. maj 1919 holdes en mindegudstjeneste for Edith Cavell i Westminster Abbey i overværelse af George 5. Hun begraves ved Norwich Cathedral, tæt på det sted, hvor hun voksede op som datter af den lokale sognepræst.
- 1923 - Talefilm demonstreres for første gang i København.
- 1928 - Den første jernlunge (respirator) tages i brug på Boston Children's Hospital i Massachusetts.
- 1934 - Peter 2. bliver konge i Rumænien efter sin myrdede fader kong Alexander.
- 1935 - Den nazistiske tyske radio Hadamovski forbyder udsendelse af "negermusik" (jazz).
- 1940 - Tyskerne udsætter Operation Søløve (invasionen af England) til foråret 1941.
- 1942 - General H. von Hanneken afløser general Lüdke som øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark.
- 1948 - Den første Morris Minor, designet af Sir Alec Issigonis, ruller af samlebåndet på fabrikken i Cowley, Oxfordshire.
- 1954 - 347 omkommer, da en cyklon rammer Haiti.
- 1960 - Sovjetunionens premierminister Nikita Khrusjtjov lader sit temperament løbe af med sig, da han holder en tale i FN - han tager sin ene sko af, og banker den i bordet i hidsighed under sin tale.
- 1960 - Den japanske oppositionsleder Inejiro Asanuma bliver stukket ned ved et politisk møde og dør kort tid efter. Gerningsmanden, en 17-årig højreorienteret student begår senere selvmord i arresten.
- 1964 - For første gang sendes mere end ét menneske ud i rummet med samme rumfartøj, da Sovjetunionen opsender 3 kosmonauter på een gang med Voskhod 1
- 1966 - Finansminister Henry Grünbaum fremsætter forslag om indførelse af kildeskat og moms (10 procent).
- 1968 - Spansk Guinea bliver selvstændigt under navnet Ækvatorialguinea.
- 1968 - De 19. olympiske lege åbner i Mexico.
- 1969 - Sovjetiske Sojus 7 sendes i kredsløb.
- 1971 - Musicalen Jesus Christ Superstar har premiere på Broadway. Musicalen blev modtaget med nogen forargelse på grund af sit kontroversielle indhold. Den var skrevet Tim Rice og Andrew Lloyd Webber. I alt blev den opført 720 gange på Broadway.
- 1975 - I Barcelona taber det danske fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Spanien med 2-0.
- 1975 - Pave Paul VI kanoniserer den irske ærkebisp Oliver Plunkett, som blev henrettet af englænderne i 1681.
- 1976 - Mao tse-Tungs enke bliver anklaget for venstreorienteret sammensværgelse.
- 1978 - Den varmeste oktoberdag i dansk vejrhistorie måles med 24,1 grader som det varmeste.
- 1980 - 26 medlemmer af De Røde Brigader dømmes til fængsel på livstid for mordet på Aldo Moro.
- 1982 - Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York.
- 1983 - I en EM kvalifikationskamp mod Luxembourg i Idrætsparken vinder det danske fodboldlandshold 6-0. Målene blev scoret af Michael Laudrup (3), og Preben Elkjær (2), og Allan Simonsen.
- 1983 - Japans tidligere ministerpræsident Tanake idømmes 4 års fængsel for modtagelse af bestikkelse fra flyfabrikken Lockheed.
- 1984 - Kernen af den britiske regering er ved at blive dræbt under et bombeattentat i Brighton, hvor det konservative parti holder kongres. Fire blev dræbt og 30 kvæstet ved attentatet, som IRA tog ansvaret for. Det var nærmest et mirakel, at premierminister Margaret Thatcher slap uskadt. Hun var i sit arbejdsværelse, da eksplosionen skete - og badeværelset i hendes suite blev bortsprængt.
- 1986 - Store dele af El Salvador rammes af et jordskælv på 5,4 på Richterskalaen og omkring 1.200 omkommer. 10.000 blev kvæstet og op mod 150.000 blev hjemløse.
- 1986 - Revyen The Golden Horseshoe Revue opføres for sidste gang i Disneyland i Anaheim, Californien, USA. Det er den revy i verden, der har været opført flest gange. Den havde premiere 16. juli 1955 og blev set af i alt cirka 16 millioner mennesker.
- 1989 - Resterne af Shakespeare's "Globe" teater identificeres af arkæologer, som arbejder på sydbredden af Themsen.
- 1991 - Verdens første vindmøllepark til havs åbnes i Langelandsbæltet ved Vindeby.
- 1992 - Et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen i Cairo-området i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone.
- 1993 - Allan Mogensen vinder i USA VM i orienteringsløb. Det var første gang nogensinde, at Danmark vandt en VM-titel i orienteringsløb.
- 1994 - I Nordirland erklærer den protestantiske "Combined Loyalist Military Command" (en organisation for protestantiske ekstremistgrupper), en våbenhvile fra midnat.
- 1994 - Det danske fodboldlandshold vinder en EM-kvalifikationskamp i Parken mod Belgien med 3-1 efter at have været bagud med 0-1. Målene blev scoret af Kim Vilfort, John "Faxe" Jensen og Mark Strudal.
- 1997 - I San Sebastian i Spanien vinder danske Bo Hamburger sølv i VM i landevejscykling. Verdensmester blev franskmanden Laurent Brochard.
- 1999 - Fremskridtspartiets fire folketingsmedlemmer bryder ud af partiet i protest over, at stifteren Mogens Glistrup er genindtrådt i partiet. Folketingsmedlemmerne blev dog i Folketinget, hvor de stiftede et nyt parti, Frihed 2000.
|
Født:
- 1537 - Kong Edvard 6. af England, søn af Henrik 8. og dennes tredje hustru Jane Seymour.
- 1935 - Luciano Pavarotti, operasanger.
- 1973 - Nikolai Bøgelund, jazzmusiker.
- 1975 - Marion Jones, amerikansk sprinter.
Dødsfald:
- 1730 - Kong Frederik 4. dør dagen efter sin 59 års fødselsdag, af tuberkulose. Christian 6. bliver ny konge.
- 1971 - Gene Vincent, sanger og guitarist, 36 år.
- 1997 - John Denver, amerikansk countrysanger dør - 53 år - i et flystyrt. Han var alene ombord i flyet.
|