HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   12. november   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 1812 - Under tilbagetoget fra Moskva krydser resterne af Napoleons hær (Grande Armée) Berezina floden. 10.000 må efterlades.
  • 1859 - I Cirque Napoléon i Paris udfører Jules Leotard det første flyvende trapeznummer uden sikkerhedsnet.
  • 1905 - Den norske folkeafstemning (12.-13. november) gav flertal for et monarki.
  • 1912 - Et eftersøgningshold finder resterne af den engelske opdagelsesrejsende Robert Falcon Scott og hans ledsagere på den ulyksalige ekspedition til Sydpolen.
  • 1918 - Østrig-Ungarns sidste kejser, Karl I abdicerer dagen efter våbenstilstanden i første verdenskrig, og landet bliver en republik.
  • 1918 - Polen erklæres som selvstændig republik.
  • 1923 - Hitler arresteres efter det mislykkede "ølstuekup" i München den 8. samme måned. Det giver ham 9 måneder i en fængselscelle til at skrive Mein Kampf.
  • 1927 - Lev Trotskij ekskluderes af det kommunistiske parti på foranledning af Stalin.
  • 1933 - Nazistpartiet får 92% af stemmerne ved det tyske valg.
  • 1938 - Hermann Göring fastslår, at Madagascar skal være den jødiske nations hjemland.
  • 1939 - Jøder i Polen skal bære gult armbind.
  • 1941 - De tyske tropper må standse deres forsøg på at indtage Moskva.
  • 1942 - Slaget om Guadalcanal indledes; dette markerer begyndelsen på den amerikanske sejr over Japan.
  • 1944 - Amerikanske bombefly ødelægger en japansk konvoj i Stillehavet og sænker 6 destroyere og 4 transportskibe med 8.000 soldater om bord.
  • 1944 - Det tyske slagskib "Tirpitz", som er et søsterskib til "Bismarck" og Hitlers sidste større slagskib, sænkes i Tromsøfjorden af RAF's Lancaster-bombere.
  • 1955 - Bill Hayley nummer 1 med "Rock Around The Clock".
  • 1968 - USA's højesteret omstøder en delstatslov fra Arkansas, som forbyder undervisning i evolutionsteorien i offentlige skoler.
  • 1969 - My Lai-massakren under Vietnamkrigen blev afsløret.
  • 1970 - Tronfølgeren, Prinsesse Margrethe indvier Forhistorisk Museum på Moesgård ved Århus.
  • 1976 - 25.000 atomkraftmodstandere, som forsøger at storme Brockdorfværket i Nordtyskland, slås tilbage af politistyrker.
  • 1979 - I Canada evakueres 200.000 mennesker nær Toronto, da et godstog med propan- og klorgas afspores og bryder i brand.
  • 1981 - USA-rumfærgen Columbia sendes op - den bliver det første fartøj, som sendes op to gange.
  • 1982 - Det sovjetiske kommunistpartis centralkomité vælger Jurij Andropov som efterfølger for Leonid Brezjnev som sovjetisk leder.
  • 1987 - Den svenske regering forhøjer dusøren for oplysninger, der fører til opklaring af mordet på Olof Palme, til 50 mio sv. kr.
  • 1987 - Et billede af Vincent van Gogh, "Iris", sælges for rekordsummen £30,2 millioner. Han malede det, mens han var patient på St. Rémy i nærheden af Arles. Der opholder han sig ca 1 år, og i den perioder maler han et stort antal billeder dels fra sit værelsesvindue, dels fra den omgivende natur.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "_" - og det er dag 316 i året efter den gregorianske kalender (dag 317 i skudår). Der er 49 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter _, ...


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 07:41 og går ned kl. 16:11.
Månen står op kl. 02:08 og går ned kl. 14:08.
Dagens længde er idag 8 timer 30 minutter.
Dagen er aftaget med 9 timer 2 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1684 - Edward Vernon ("Old Grog"), engelsk admiral.
  • 1833 - Den russiske komponist Alexander Borodin ("Fyrst Igor" m.fl.) - han dør i 1887.
  • 1840 - Auguste Rodin, fransk billedhugger. Som 14-årig optages han på kunstskolen "le Petite Ecole" i Paris. Han ansøger tre gange om at blive optaget på det fornemme "Ecole des Beaux-Arts", men får hver gang afslag. I 1858 begynder har at lave skulpturer til dekorationsformål for at kunne forsørge sig selv. I 1864 præsenterer Rodin offentligheden for "Mand med brækket næse". Den bliver i første omgang forkastet, men accepteres siden under navnet "Portræt af en romer". Som 76-årig skænker Rodin alle sine værker samt sin private samling til den franske stat. De befinder sig nu på Musee Rodin. Rodin dør i 1917.
  • 1866 - Dr Sun Yat-sen, Kinas første præsident (1911-12), fader til det moderne Kina. Han arbejder for at vælte Manchu dynastiet og etablerer flere oprør, inden det lykkes i 1911. Han dør i 1925.
  • 1929 - Grace Kelly, amerikansk skuespiller og Oscar vinder/fyrstinde Grace af Monaco. Hun omkommer ved bilulykke i 1982.
  • 1961 - Nadia Comaneci, rumænsk gymnast, vinder guld med rent 10.

   Dødsfald:

  • 1035 - Knud den Store dør i Shaftsbury, England, og bliver begravet i Winchester Cathedral, London. Han bliver 41 år gammel. Hans "engelske" søn, Harald regerer for Knuds lillebror, Hardeknud, indtil Harald dør i 1040.
  • 1667 - Københavns overborgmester Hans Nansen, som spillede en stor rolle, da Frederik III blev enevoldskonge i 1660, dør.
  • 1720 - Peter Wessel - "Tordenskjold" - dræbes i duel med oberst Jacob Stäel von Holstein i Hildesheim. Tordenskjold blev kun 29 år gammel.
  • 2004 - Sonja Rindom dør på plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund. Hun kendes især for gennem en årrække at have oversat Anders And. Sonja Rindom blev 99 år gammel.

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 15.2.2009