HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   4. august   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 70 - Templet på Tempelbjerget i Jerusalem ("Det Andet Tempel") ødelægges af romerne under deres erobring og besættelsde af Jerusalem. Templet er opført 515 BC som en rekonstruktion af Solomons (første) tempel, der angiveligt blev ødelagt på samme dato (den 9. dag i måneden Av) af babylonerne i år 586 BC.
  • 1688 - En forordning bestemmer, at tjæretønder, der fremstilles i Norge, skal rumme 120 potter.
  • 1693 - Denne dag åbner benediktinermunken Dom Perignon i henhold til overleveringen den første flaske sprudlende Champagne.
  • 1700 - Svenske tropper ledet af kong Karl XII går i land ved Humlebæk i den første fase under Den Store Nordiske Krig. Invasionen, der kom i stand med støtte fra den britiske og hollandske flåde var en direkte trussel mod København, og Danmark blev tvunget til en hurtig fredsslutning.
  • 1704 - Den strategiske klippeknude Gibraltar erobres af en allieret hollandsk-britisk flåde under den spanske tronfølgekrig. På trods af at erobringen sker på vegne af den østrigste ærkehertug Charles (senere kejser Charles IV af Østrig), der mente at være berettiget spansk tronarving, besættes Gibralter af britisk ledede styrker, der ved tronfølgekrigens afslutning i 1713 (freden i Ütrecht) opnår formel anerkendelse af Gibraltars status som permanent britisk besiddelse.
  • 1730 - I fortvivlelse over sin hårde uddannelse forsøger prins Frederik af Preussen (Frederik den Store af Preussen) at flygte til England. Flugten opdages og prinsens ven løjtnant Katte henrettes, mens prinsen overværer det.
  • 1782 - Wolfgang Amadeus Mozart bliver gift med Constanze Weber.
  • 1789 - Ved møde i den franske nationalforsamling vedtages at afskaffe alle adelsprivilegier. Herved kommer man et truende bondeoprør i forkøbet.
  • 1914 - England erklærer krig mod Tyskland.
  • 1914 - Tyskland erklærer Belgien krig.
  • 1914 - Rigsdagsgruppen i det tyske socialdemokrati (SPD) stemmer for krigsbevillingerne i Den Tyske Rigsdag.
  • 1914 - Horatio Kitchener bliver engelsk krigsminister.
  • 1916 - Den danske regering træffer den endelige beslutning om at sælge De Vestindiske Øer til USA for 25 mio. dollars. Salget skal først godkendes ved en folkeafstemning (14. december 1916), og får derefter virkning fra 31. marts året efter.
  • 1918 - Tyskernes sidste store offensiv under 1. verdenskrig bryder sammen under det andet slag ved Marne.
  • 1925 - US Marines forlader Nicaragua efter at have besat landet gennem 13 år.
  • 1940 - Engelske og franske skibe udlægger miner i norsk farvand.
  • 1944 - Efter et tip fra en hollandsk informer, ledes Gestapo til et baghus i Amsterdam, hvor Anne Frank og hendes familie arresteres og føres til Auschwitz, hvorfra Anne Frank senere sendes videre til Bergen-Belsen, hvor hun dør af tyfus. Kun Anne Franks far overlever opholdet i koncentrationslejren.
  • 1961 - Underhuset vedtager, at Storbritannien skal indlede forhandlinger om optagelse i EF.
  • 1964 - Efter (den frit opfundne) Tonkinbugt episoden beordrer præsident Johnson at der skal gennemføres bombninger af Nordvietnam.
  • 1965 - I en tale i Svanninge Bakker opfordrer Venstres gruppeformand Poul Hartling til dannelse af en bred, liberal regering.
  • 1966 - England udnævner sin første ombudsmand, Sir Edmund Compton.
  • 1971 - USA opsender den første satellit i omløb om månen fra et bemandet luftfartøj.
  • 1972 - Ugandas præsident Idi Amin udviser 40.000 britiske asiater.
  • 1976 - 10.000 demonstranter fra Soweto beskydes af politiet, som dræber tre og sårer ni.
  • 1977 - Etablissementet Lorry på Frederiksberg standser sine betalinger.
  • 1978 - Rigsrevisionen rapporterer om et katastrofalt rod på Det Kongelige Bibliotek og konstaterer, at der er begået tyverier af sjældne værker for mange millioner.
  • 1983 - Italien vælger sin første socialistiske statsminister siden 1946.
  • 1984 - Den afrikanske republik Øvre Volta skifter navn til Burkina Faso.
  • 1984 - Det italienske senat vedtager et konkordat om, at den katolske kirke ikke længere er statskirke. Dette indebærer bl.a. at Rom ikke længere har status som en hellig by
  • 1992 - Jesper Bank og hans besætning vinder guld i Solingen ved OL i Barcelona.
  • 1992 - De Forenede Bryggerier (Carlsberg & Tuborg) meddeler, at Tuborgs Bryggerier i Hellerup vil blive lukket i 1996.
  • 1993 - I Los Angeles idømmes to politibetjente 30 måneders fængsel for politivold mod den sorte Rodney King.
  • 1995 - Kroatiske styrker indleder en storoffensiv mod serberne i Krajina-området, hvorefter der foregår en omfattende serbisk masseflugt.
  • 1997 - Verdens ældst dokumenterede person, den 122 år og 164 dage gamle Jeanne Calment dør i Arles i Frankrig.
  • 2000 - Dronningemoderen i England fejrer sin 100 års fødselsdag.
  • 2000 - CD's leder Mimi Jakobsen tager orlov fra Folketinget for at varetage et job som generalsekretær i Red Barnet.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Dominicus" - og det er dag 216 i året efter den gregorianske kalender (dag 217 i skudår). Der er 149 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter Dominicus, ...


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 05:23 og går ned kl. 21:11.
Månen står op kl. 20:35 og går ned kl. 03:16.
Dagens længde er idag 15 timer 48 minutter.
Dagen er aftaget med 1 time 44 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1792 - Percy Bysshe Shelley, engelsk digter - død 1822.
  • 1821 - Louis Vuitton, fransk taskemager.
  • 1859 - Knut Hamsun, norsk forfatter og nobelpristager - død 1952.
  • 1893 - Tom Kristensen, dansk forfatter - død 1974.
  • 1900 - Elisabeth, britisk dronning 1936-1952 (enke efter George 6. - derefter betegnet som dronningemoder), oprindelig navngivet Elisabeth Angela Bowes-Lyon og født som den niende i en søskendeflok på ti - død 2002.
  • 1901 - Louis Armstrong (Satchmo), amerikansk jazztrompetist og -sanger. Død 1971.
  • 1912 - Raoul Wallenberg, svensk diplomat, der hjalp ungarske jøder under 2. verdenskrig, og som blev bortført af russerne i 1945 - formodes død 1947.
  • 1926 - Rene Goscinny, fransk tegneserieskaber ("Asterix" og "Lucky Luke") - død 1977.
  • 1929 - Yassir Arafat, palestinsk politiker og leder af PLO 1969-2004, mottager af Nobels fredspris 1994 (denne dato er hans officielle fødselsdato, skønt han virkelige fødselsdag anses at være den 24. august samme år).
  • 1932 - Gregers Dirckinck-Holmfeld, dansk journalist og forfatter.
  • 1941 - Viggo Lauridsen, jazzmusiker.
  • 1954 - Carl Erik Sørensen, dansk tekstforfatter (skriver specielt meget til Cirkusrevyen).
  • 1960 - José Luis Zapatero - ministerpræsident i Spanien.
  • 1978 - Sarah Gram, jazzmusiker.

   Dødsfald:

  • 1060 - Henri (Henrik) 1. af Frankrig (født ca. 1008).
  • 1875 - H.C. Andersen, dansk eventyrdigter (70 år).
  • 1938 - Pearl White, amerikansk skuespiller og en af stumfilmens dronninger.
  • 1977 - Ernst Bloch, tysk marxistisk filosof.
  • 1987 - Pola Negri den polsk-amerikanske filmskuespiller (født 1897)
  • 1993 - Kenny Drew den amerikanske jazzmusiker (født 1928).
  • 1997 - Jeanne Calment, fransk indehaver af den højeste dokumenterede levealder for et menneske nogensinde - 122 år og 164 dage.

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 13.2.2009