Begivenheder:
- 1575 – Den indiske stormogul Akbar besejrer den bengalske hær i "Slaget ved Tukaroi".
- 1845 – Florida optages som USAs 27. stat.
- 1857 – Frankrig og Storbritannien erklærer krig mod Kina (Den 2. Opiumskrig).
- 1865 – "Hongkong and Shanghai Banking Corporation" åbner, og grundlægger senere "HSBC Group", der i dag er Hong Kongs største bank.
- 1875 – Operaen "Carmen" (af Georges Bizet) har premiere (og fiasko!) i Paris.
- 1875 – I "Victoria Skating Rink" i Montreal, Canada spilles den første organiserede indendørs ishockey-match.
- 1878 – Bulgarien opnår uafhængighed af Det Osmanniske Rige.
- 1891 – I fodbold indføres straffespark-reglen, men den træder dog først i kraft i den efterfølgende sæson.
- 1901 – Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) stiftes.
- 1905 – Zar Nikolai II af Rusland erklærer sig villig til at oprette en folkevalgt forsamling (duma).
- 1915 – I USA grundlægges NACA (National Advisory Committee for Aeronautics) for "...at fremme og institutionalisere forskning vedr. flyvning". NACA opløses 1. oktober 1958 og alle aktiviteter overføres til NASA.
- 1918 – Brest-Litovsk-fredsaftalen underskrives. Dermed stopper Ruslands engagement i 1. verdenskrig, og Finland, Polen samt de tre baltiske lande opnår uafhængighed.
- 1923 – Første nummer af Time Magazine udkommer.
- 1924 – Det 1400 år gamle Islamiske kalifat opløses da Kalif Abdul Mejid II af Det Ottomanske Emperium afsættes. De sidste tilbageværende dele af det gamle emperium bliver til Kemal Atatyrks nye reformerede stat Tyrkiet.
- 1924 – Fristaten Fiume annekteres af Kongeriget Italien.
- 1931 – "The Star-Spangled Banner" bliver USA's nationalsang
- 1938 – Olie opdages under Saudi Arabiens sand.
- 1939 – I Bombay (nutidens Mumbai) indleder Mohandas Gandhi en faste i protest mod briternes autokratiske styre i Indien.
- 1953 – Guatemalas præsident beslutter at nationalisere ubrugte jordarealer, der tilhører United Fruit Company. I 1954 deltager CIA i militærkup og Guatemala er militærdiktatur de efterfølgende 30 år.
- 1955 – Elvis Presley medvirker i sin første tv-optræden.
(Bem: Formentlig ukorrekt, da Elvis vist optrådte første gang på amerikansk tv 28. januar 1956 hos The Dorsey Brothers - korrektion modtaget fra Claus A. ... tak!)
- 1957 – Ved det andet europæiske Melodi Grand Prix i Frankfurt, Vesttyskland, vinder Holland med "Net als Toen", sunget af Corry Brokken. Birthe Wilke og Gustav Winckler bliver nummer tre med "Skibet skal sejle i nat".
- 1958 – Nuri as-Said bliver premierminister i Irak for 14. gang.
- 1961 – Hassan II bliver konge i Marokko.
- 1969 – NASA sender Apollo 9 op for at teste månelandingsmodulet.
- 1975 – Den 13. kamp indføres på tipskuponen
- 1982 – Silkeborg Kunstmuseum blev indviet.
- 1991 – I Los Angeles banker politibetjente den sorte Rodney King. Hændelsen optages på en amatørfilm, der distribueres worldwide, og episoden forårsager omfattende raceuroligheder i L.A.
- 1991 – Estland og Letland afholder folkeafsremning om selvstændighed fra Sovjetunionen. I Letland stemmer 74% af vælgerne for, og i Estland 83%.
- 2002 – Vælgerne i Schweiz siger ja til medlemskab af FN (med meget snævert flertal).
- 2005 – Et dansk fragtskib med kroatisk besætning og en beruset styrmand rammer Storebæltsbroen og stopper al trafik i timevis. Påsejlingen skyldes menneskelige fejl såvel på skibet som i overvågningssystemet.
- 2007 – Prinsesse Alexandra gifter sig med fotografen Martin Jørgensen, hvorefter hendes titel som prinsesse erstattes af titlen som grevinde af Frederiksborg.
|
Dagen, Solen og Månen
Dagens navn: "Kunigunde" - og det er dag 62 i året efter den gregorianske kalender (dag 63 i skudår). Der er 303 dage tilbage af året.
Dagen er opkaldt efter Kunigunde, enke efter den tysk-romerske kejser Henrik 2., som på sit dødsleje i 1024 bevidnede sin hustrus fromhed og bedyrede at hun havde levet hele hendes liv som jomfru. Kunigunde, der kunne udrette undere, bekræftede efterfølgende sin fromhed ved at gå på glødende jern. Hun dør i 1033.
Det er nationaldag i Bulgarien.
Dagens længde samt Sol og Måne (2009):
I dag står Solen op kl. 06:58 og går ned kl. 17:51.
Månen står op kl. 08:23 og går ned kl. 01:38.
Dagens længde er idag 10 timer 53 minutter.
Dagen er tiltaget med 3 timer 51 minutter.
( Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)
|
Født:
- 1845 – Georg Cantor, tysk matematiker. Død 1918.
- 1847 – Alexander Graham Bell, telefonens opfinder. Død 1922
- 1869 – Edvard Søderberg, dansk forfatter og digter. Død 1906.
- 1914 – Asger Jorn, dansk maler. Død 1973
- 1918 – Arnold Newman, amerikansk fotograf. Død 2006.
- 1921 – Cleo (Ellen Sofie Jensen), dansk sanger og skuespiller. Død 2006.
- 1925 – Axel Schandorff, dansk guldsmed og tidligere cykelrytter.
- 1926 – Lys Assia, schweizisk sanger.
- 1930 – Ion Iliescu, rumænsk politiker og præsident.
- 1934 – Poul Martinsen, dansk tv-journalist.
- 1934 – Hanne Reintoft, dansk socialrådgiver og kendt fra radioprogrammet "Min ret og min pligt".
- 1948 – Leif Roden, dansk musiker (Alrune Rod) og producer.
- 1953 – Zico (Arthur Antunes Coimbra), eminent brasiliansk fodboldstjerne med tilnavnet "Den Hvide Pelé", og senere træner.
- 1956 – Zbigniek Boniek, fremtrædende og veldriblende polsk fodboldspiller med 80 landskampe.
- 1961 – Bodil Jørgensen, dansk skuespiller.
- 1962 – Jackie Joyner-Kersee, succesrig amerikansk atlet (7-kamp).
- 1965 – Line Knutzon, dansk dramatiker.
- 1977 – Ronan Keating, irsk sanger.
Dødsfald:
- 1707 – Aurangzeb, indisk stormogul. Født 1618.
- 1808 – Johan Christian Fabricius, dansk zoolog og entomolog. Født 1745.
- 1875 – Hans Heinrich Baumgarten, dansk iværksætter. Født 1806.
- 1920 – Theodor Philipsen, dansk maler. Født 1840.
- 1959 – Lou Costello, skuespiller og komiker fra USA. Født 1906.
- 1983 – Hergé (Georges Remi), belgisk tegneserieskaber (af Tintin). Født 1907.
- 1983 – Arthur Koestler, østrigsk forfatter. Født 1905.
- 1987 – Danny Kaye, amerikansk skuespiller og entertainer. Født 1913.
|