I Nepal er det fortsat kongen, der bestemmer alt (han gør i hvert fald sit "bedste"), mens de politiske partier er totalt overladt til en reaktiv rolle. Dvs. at de politiske partier stort set er overladt til at kommentere og reagere mod kongens og hans illigetime regerings handlinger, som de derefter reagerer imod med demonstrationer af varierende omfang.
Var det ikke for maoisterne og behovet for udenlandsk bistand, så kunne denne magtdemonstration fra kongens side formentlig fortsætte nærmest i årevis. Men stadig større dele af befolkningen er nu atter utålmodige eller måske nærmere mismodige. Prachandra blev godt nok nærmest "stueren" efter hans gentagne interviews til nepalesiske og internationale medier.
Men Kong Gyanendra sidder fortsat på sin trone, og hans svorne støtter i den nok så illigitime regering fortsætter med at lade som om det er dem, der bestemmer.
Men der er nu sket positive ting siden kongens magtovertagelse for lidt over et år siden. Pressecensuren er løftet markant, men det er absolut ikke foregået som et kongeligt initiativ. Det er hård kamp fra kritiske journalister og medier, der har været med til at sikre, at der i dag eksisterer en række kritiske røster i medierne, der tør gå imod regeringen og Kong Gyanendra. Men det er ikke sket uden omkostninger. Journalister, mediefolk og menneskerettighedsforkæmpere tilbageholdes og fængsles under udøvelser af deres arbejde. Og på trods af rettens ord for deres løsladelse, er de ofte blevet arresteret igen efterfølgende.
Dækningen heraf er i øvrigt øget markant efter etablering af den nye website
Nepal Press Freedom - Defending the Right to Information
I lørdags var det "Demokratiets Dag", opkaldt efter den dag i 1951, da Kong Tribhuvan vendte tilbage til Nepal (og til den da abdicerende 4-årige Kong Gyanendra) efter at Rana'erne havde opgivet deres mere end 100 år lange tyranniske regime, som den da lille prins Gyanendra uforvarende var blevet en stråmand for.
Da Kong Tribhuvan og familien flygtede, glemte de prins Gyanendra, der angiveligt var på toilettet. Ranaerne udnyttede situationen og kronede ham som konge under en storstilet ceremoni. Det lykkedes også at lave en enkelt mønt med hans navnetræk, inden Ranaerne "strakte våben" og Gyanendras bedstefader Kong Tribhuvan vente tilbage i et triumftog.
Hvorvidt Kong Gyanendra skulle have post-traumatiske stress-symptomer fra dengang er jeg ude af stand til at bedømme, men det lykkedes under alle omstændigheder Kong Gyanendra at holde en tale på "Demokratiets Dag" fra sin afslapnings-residens i Pokhara.
I talen lovpriste han Kong Tribhuvan og alle de tapre, der har ofret deres liv for demokratiets sag. Han lagde vægt på sit demokratiske og fredselskende sindelag og betegnede byrådsvalgene som et eksempel på hans demokratiske initiativer, og som en succesrig installering af repræsentative politiske organer. Kong Gyanendra opfordrede til en demokratisk dialog, og dem, der undervejs havde "misguided" skulle hurtigst muligt "enter the mainstream"!
Afslutningsvis erklærede Kong Gyanendra sig fuldt og helt dedikeret til at overholde og hige om forfatningen (som han eller i gentagne tilfælde har fået Højesterets ord for at have overtrådt), og han opfordrede til at lade Demokratiets Dag" inspirere til "...a democratic process dedicated to sustainable peace and welfare of the country as well as initiate a new chapter of understanding amongst us all".
Se hele
talen (i engelsk oversættelse) med enkelte kommentarer fra UnitedWeBlog
Man kunne have forventet store demonstrationer i dagens anledning, men ifølge øjenvidner var der blot tale om manifestationer af relativt begrænset omfang (i forhold til de tidligere meget omfattende og folkerige demonstrationer).
Læs Dinesh Wagle's artikel
"Democracy Day: Tyranny Celebrates" fra UnitedWeBlog samt indsendte kommentarer, hvorfra der viser sig en stadig mere udpræget og nærmest fatalistisk resignation blandt dele af de indsendte kommentarer.
Det er i øvrigt også interessant læsning at gennemgå Dinesh Wagle's artikel
Dr. Tulsi Giri Explains The Royal Message
Tulsi Giri er en af de to vice-premierministre i Kong Gyanendras regering, en 78 år gammel forstokket kongetro Panchayat-leder, som faktisk var udenrigsminister i Nepals første demokratiske regering i 1960!, der efterfølge skiftede hest i vadestedet og støtte Kong Mahendras partiløse Panchayat-system fra starten i 1962, og som efterfølgende ikke har megen indføling med folkelige demokratiske processer, men som i stedet har været med til fra en central baggrundsplacering - "spindoktor" - at sikre en realisering af autokratiske løsninger.
Dr Tulsi Giri - 78-årig spindoktor og vice-PM i Kong Gyanendras illegitime regering! |
Ønsker du at vide mere om, hvem Kong Gyanendras spindoktor - Dr. Tulsi Giri - er, så er der en god beskrivelse af hans politiske løbebane i artiklen
Dr Giri makes an astounding comeback fra NepalNews.com 14. februar 2005 (dvs. umiddelbart efter hans tiltræden som vice-premierminister i den kongeligt ledede regering)
Læs i øvrigt de følgende helt aktuelle artikler, der ud fra forskellige synsvinkler opsummerer, belyser og forklarer den situation, der er fremherskende i Nepal.
"
The political context of the crisis in Nepal" - om den aktuelle krises politiske karakteristika! Nepals politiske krise forekommer stadig mere kompliceret, selvom der nu tegner sig et stadig skarpere billede af en meget omfattende politisk opposition mod Kong Gyanendra og hans magtovertagelse 1. februar 2005. Skønt hæren fortsat støtter Kong Gyanendra, isoleres kongen i forhold til stadig større dele af befolkningen, og initiativet med byrådsvalg i Nepals 58 største byer den 8. februar blev en total fiasko for kongen og en overvældende succes for specielt maoisterne samt de øvrige politiske partier, der opfordrede til boykot af valget. Den generelle situation ser i øjeblikket således ud: De politiske partier ønsker demokratiet genetableret hurtigst muligt, hvad der forekommer uløseligt uden yderligere politiske konfrontationer mellem de politiske partier og kongen. På den anden side kan den alliance de politiske partier allerede har indgået med maoisterne medvirke til en fredeligere overgangsfase, hvilket støttes af et bredt befolkningsmæssigt ønske om en fredelig udvikling. Stadig flere ønsker en markant indskrænkning af kongens fremtidig magt og indflydelse, selvom det er lige netop dette problem, det er sværest at finde en løsning på, så længe hæren er underlagt kongens kommando.
"
Overview analysis: A people’s war?", - et overblik og en vurdering af 10 år med Folkekrigen i Nepal! De hårde kampe mellem Nepals maoister og sikkerhedsstyrkerne har haft voldsomme konsekvenser på den lokale befolkning i de berørte regioner, hvoraf mange i forvejen levede på grænsen til et eksistensminimum. Mere end 12.000 er dræbt under Folkekrigen og menneskerettighedsorganer anslår, at op mod 2 millioner mennesker har været tvunget til at flygte eller flytte midlertidigt eller permanent som følge af konflikten. Maoisterne har søgt at udnytte Kong Gyanendras upopulære direkte magtovertagelse til noget der antyder, at maoisterne er ved at være villige til at indgå i en mere fredelig politisk proces, - blot uden kongelig indblanding!
"
Terrorism or liberation? Life in a rebel-held village" - der handler om forholdet eller modsætningen i Nepals landområder mellem en dagligdag delt mellem terrorisme eller kamp mod undertrykkelse. Den lokale befolkning i de maoist-kontrollerede områder lever i en vanskelig situation, hvor de på den ene side er underlagt den herskende og udøvende myndighed fra maoisterne, samtidig med at de risikerer korporlige respressalier fra den nepalesiske hær (uanset at denne ikke kan give nogen form for sikkerhed). Maoisterne hjælper lokalbefolkningen i fredelige stunder, men kræver samtidig skatter fra den hårdt belastede lokalbefolkning, hvor mange børn i øvrigt kun kender til et liv i utryghed og underlagt borgerkrigens svøbe.
Mens alt dette sker, så har maoisterne fejret 10-årsdagen for deres Folkekrig (eller "People's War"), og den store formand, Kammerat Prachanda har holdt en radio-transmitteret tale i denne anledning (transmitteret af "People’s Republic of Nepal Radio"). Vil du læse Prachandas tale, så ligger den her: "
An appeal from Com. Prachand, Chairman, Communist Party of Nepal (Maoist) transmitted on People’s Republic of Nepal Radio on 10th Anniversary of the Great People’s War"
Ønsker du yderligere informationer om maoisterne og deres informationskampagner, så er
"Maoist Information Bulletin", Nr. 13 - February 2006 netop udkommet (
tryk her, hvis du vil se den)
