Info-BLOG'en

Orkanen Stan giver fortsat store problemer, selv nu næsten ni måneder efter sin hærgen. Store mudderskred fyldte floder, veje, byer og huse. Frugtbar landbrugsjord blev flået af markerne og aflejret uhensigtsmæssigt. Mange floders afvandingskapacitet blev påvirket, så vandet fortsat ophobes og ikke kan løbe væk og mudderskredene forsætter. Dette kunne konstateres, da denne sæsons regntid satte ind med voldsom nedbør fra første halvdel af juni, og med konsekvenser, der var langt større end normalt..

Værst gik det ud over den lille maya-by Panabaj, hvor muddermasserne begravede stort set hele byen under et op til 5 meter dybt lag mudder

Mens vi stønner her i varmen og glæder os over nogle af de positive effekter af de mulige klimaforandringer, så er det lidt foruroligende, at vor glæde faktisk også er tilsat ukendte faktorer, der godt kan resultere i en vis uro, frygt og usikkerhed.

Den nedbør og det vand, der er en forudsætning for at vore planter i haver og på marker kan optage næring og vokse sig store, sunde og stuttende af ernærings- og sundhedsmæssige rigdomme, ja - det vand lader vente på sig nogen steder, mens det andre steder kommer som koncentrerede, bølger af nedbør af varierende mængder, som mange steder resulterer i en række uhensigtsmæssige konsekvenser.

En af konsekvenserne er en stærkere intensitet i de storme, der konstant udfolder sig ved varierende styrke og hvis hærgen det er svært at forudsige for slet ikke at tale om at gardere sig mod.

Orkanen Katrina og specielt oversvømmelserne af New Orleans er der formentlig ingen, der har glemt. Derimod er der formodentlig ikke mange, der hverken har hørt om eller husker noget om orkanen Stan, der udfoldene sig i centralamerika i de første dage af oktober 2005.

Orkanen Stan var ikke af samme styrke som Katrina, men den endte med på en eller anden måde at koncentrere en række nedbørsområder, så de områder der blev ramt blev udsat for ikke blot store mængder nedbør, som efterfølgende resulterede i en række yderst katastrofale jord- og mudderskred, hvoraf det værste formentlig udslettede en hel by med mere end 1.000 indbyggere.

Katrina udspillede sin hovedrolle i USA, hvor den på den værst tænkelige måde udstillede de lokale myndigheders afmagt og den amerikanske regerings negligering af sikkerheden i området. Både det forhold, at det foregik i USA og at kritikken blev så voldsom, var med til at opretholde vor medierelaterede omverdensforståelse centreret om Katrina i så stort et omfang som tilfældet var. Orkanen Stan udspillede først og fremmest sine konsekvenser i det langt mindre centralamerikanske land Guatemala (knap 2½ gange så stort som Danmark med omkring 12 mio. indb, med stor ulighed og udbredt fattigdom, og næsten 40% af befolkningen lever for mindre end 2 US$ om dagen!).

Jeg er blevet opmærksom på disse problemer, fordi et par af mine venner - Ib og Hilda - i øjeblikket befinder sig i Guatemala, hvorfra deres første iagttagelser var af bemærkelsesværdig bedrøvelig karakter. De ændrede umiddelbart efter ankomsten rejseplaner, og i stedet for at tage til kystområderne ved Stillehavet drog de op i højereliggende områder, da konsekvenserne efter orkanens Stans hærgen fortsat præger store dele af samfundslivet, kombineret med langt voldsommere konsekvenser end normalt af 10 dages heftig regn i første halvdel af juni.

Wikipedia har en oversigt over orkaner og voldsomme storme fra Atlanterhavet i orkansæsonen 2005. Læs evt. også den større engelske version.

På Wikipedia findes også en gennemgang af orkanen Stan, den opståen, udvikling og de konsekvenser den medførte under sin hærgen i Centralamerika.

Stort set hele maya-landsbyen Panabaj blev begravet under meterhøje mudderskred, der flød gennem byen i nattetimerne, og formentlig kostede mere end 500 mennesker livet alene i Panabaj. Det faktiske tal er fortsat ukendt, men uofficielt frygtes antallet alene i Panabaj at være så højt som 1.400. De mange mudderskred forhindrede samtidig næsten enhver trafik og dermed også en væsentlig del af i området, så befolkningen var fanget i en en klemme de ikke kunne undslippe, før de i de efterfølgende dage blev undsat af beboere fra nabolandsbyer, der kom sejlende hertil over Atitlan-søen.

Se bl.a. beretningen "Guatemala: 1.400 dead" fra Rob Mercatante's weblog "elcanche Journal - words & images from Guatemala".

...mudderstrømme gennem Panajachel nær Atitlan-søen. Læs mere i artiklen "Guatemala: Government Declares National Emergency" © courtesy  Rainiero & indymedia.org

På Guatemala Solidarity Network Blog har Patrick lagt en 13 minutters video af hændelsesforløbet i den lille by Panajachel nær Atitlan-søen, da Stan ramte regionen. Videoen, der er optaget over flere dage viser bl.a. mudderflodens opsvulmen og voldsomhed og hvordan en bro undermineres og forsvinder i vand og mudder, hvordan marker, byernes huse, samt gader og vejene er fyldt med aflejret sten og mudder. - Se video: "The Full Force of Stan is Still Being Felt"

Læs her en helt aktuel Reuters-rapport fra Panabaj (fra 23. juni 2006) "Central America Faces More Tragedy from New Rains", hvori det også nævnes, at 3.000 familier fortsat bor i midlertidig sammenflikkede huse af tilfældigt tilgængelige materialer. Se i øvrigt denne serie billeder "Mudslides in Guatemala", hvor specielt luftbillederne viser, hvor sårbart området er.


I Guatemala er frygten og usikkerheden voldsom. Såning og udplantning af denne sæsons afgrøder burde være i fuld gang nu og arbejdet burde være på det højeste. Men sådan er det bare ikke nødvendigvis.

...broer blev revet med af strømme af mudder, og huse blev ødelagt eller begravet

De utallige jord- og mudderskred, der ødelagde den sidste høstsæson, og formentlig ødelagde mere end halvdelen af afgrøderne, har ydermere ødelagt store arealer med frugtbar landbrugsjord, og der har på ingen måde været tid til at reetablere alle ødelagte arealer og atter gøre dem anvendelige for bønderne på den korte tid, der er gået siden katastrofen. Mangelsituationer, sult og generel behandling af de traumer, som en sådan oplevelse indebærer for de direkte involverede gør det vanskeligt at gennemføre en generel genopbygning i et så højt tempo, som det kunne være ønskeligt.

Størstedelen af lavlandet ud mod Stillehavet samt områderne omkring Atitlan-søen blev berørt af katastrofen, og det anslås, at omkring 3½ million mennesker i Guatemala blev berørt. Deraf blev mere end ½ million påvirket i et omfang, der gjorde det nødvendigt at oprette omgående nødhjælpsfaciliteter da alle fødevaressourcer var totalt destrueret i mange regioner og lokalområder.

Der er tilført store mængder af fødevarebistand fra en lang række nødhjælpsorganisationer, men selv nok så store mængder af fødevarer bringer ikke de ødelagte marker tilbage.

...oversigt over de zoner, der blev berørt af orkanen Stan's hærgen

Udviklingsarbejdere vurderer, at konsekvenserne har påvirket, undermineret og ødelagt mange af de initiativer, der er blevet gennemført i de sidste 15 år. Og dertil kommer, at det ikke blot er enkelte isolerede lokalområder, der er blevet påvirket. Det er faktisk op mod en trediedel af landet, der blev påvirket.

I artiklen "Graham Craft on the Central American Flooding" interviewer Zach Dundas udviklings- og nødhjælpsarbejderen Graham Craft fra organisationen MercyCorps under nødhjælpsarbejdet umiddelbart efter orkanens hærgen, og Graham Craft's der tegner et dystert billede af de udviklingsperspektiver, der tegnede sig i kølvandet på orkanen Stans hærgen.

I de områder, der blev ramt af Stan, blev store langbrugsarealer ødelagt og fødevare-reserverne blev generelt opbrugt langt hurtigere end normalt. Det anslås, at for disse områder som helhed udgjorde tabet af afgrøder mere end 50% og i nogle tilfælde 100%. Situationen påvirkede selvsagt stort set alle familier i disse regioner, og selvom det ikke påvirkede hele den nationale økonomi i et så voldsomt omfang, som det gjorde sig gældende for de enkelte økonomier på familieniveau, så vil mange af konsekvenserne derimod påvirke den nationale økonomi og samfundsstrukturen i en årrække, ligesom de nødvendige ressourcer til genopbygning også skal tilvejebringes.

Blandt de miljømæssige konsekvenser af længerevarende karakter, påpeger eksperter inden for jordbrug, geologi og miljøgeografi, at de store mudderstrømme ikke blot har ødelagt marker og beboede områder, men derudover har de påvirket floderne og deres løb på en måde, som helt givet vil påvirke vandløbene og deres form struktur og kapacitet.

Mange små og store vandløb vil ændre deres løb, og mange markskel og hele marker har ændret karakter. Muldlaget er forsvundet. Aflejringer spærrer mange steder for flodernes løb, og der vil givetvis mange steder opstå oversvømmelser i regntiden på lokaliteter, der ikke tidligere har været påvirket heraf.

Netop den regn, som mine venner ankom midt i, udgør et eksempel på, hvorledes situationen i Guatemala hurtigt kan forværres, se bl.a. artiklen "Guatemala Rains Take Roads and Houses" (fra Prensa Latina, Latin American News Agency, 16. juni 2006), der kort sammenfatter nogle af konsekvenserne af 10 dages regn i den første halvdel af juni.

Lederen af Guatemalas nationale katastrofe-kommission advarer ydermere mod flere naturkatastrofer, der kan have lige så omfattende konsekvenser som orkanen Stan, - se artiklen "Guatemala on Verge of Stan Damage" (fra Prensa Latina, Latin American News Agency, 17. juni 2006), hvori han sammenfatter risikomomentet således, "...25.000 mennesker bor i høj-risiko områder, deraf 3-6.000 i områder med risiko for mudderskred, og næsten 400.000 bor i områder med risiko for oversvømmelser".

Den amerikanske nødhjælspsorganisation Mesoamerican Food Security Early Warning System tilknyttet USAID har vurderet fødevaresituationen i Guatemala som den så ud i midten af maj 2006, baseret på de informationer, der blev gjort tilgængelige under 18th Central American Climate Outlook Forum, der blev afholdt i Belize 18.-21. april 2006 - se artiklen "Hurricane Stan affecting household stocks" (15. maj 2006).

Vurderingen konkluderer, at seks måneder efter orkanen Stans hærgen i de første dage af oktober 2005 er fødevaresikkerheden og levevilkårene fortsat meget usikre for mange af de 500.000, der blev hårdest ramt, og der vurderes, at 30.000 familier (dvs. mellem 100.000 og 150.000 mennesker) vil have behov for yderligere fødevarebistand også efter den 6 måneder lange umiddelbare nødhjælpsperiodes udløb i maj 2006, og mere end 3.000 familier lever fortsat i midlertidige nødtørftigt opførte boliger.

De samlede ødelæggelser efter orkanen Stan blev anslået til alene i Guatemala at udgøre mere end 5,6 mia. kr. Bistandsorganisationen IBIS arbejder i Guatemala, og samler fortsat ind til ofrene for katastrofen såvel som til mere generel udvikling i området


For jer, som vil vide mere, er her er samling rigtig gode supplerende links:

AndaGuate, The Association of Non-Profit Development Agencies in Guatemala
God side fra AndaGuate med billeder fra de berørte områder
GuateStan.net
Aktuelle nyheder fra Guatemala samt landefakta
Seneste nyheder fra Google News om Guatemala og orkanen Stan
Kawa Mek - Mikkel Møldrup-Lakjers weblog fra Guatemala
MS Central Amerika - Orkanen Stan
Landefakta om Guatemala (fra UM)
Guatemalas regering
Guatemalas udenrigsministerium
Artikler om bl.a. orkanen Stan fra Folkekirkens Nødhjælp
Y'abal - et hjælpeprojekt efter Stan (Y'abal betyder "håb" på Kiche-sproget)

Så er det nærmest utænkelig næsten en realitet. En eller flere gordiske knuder blev hugget over med torsdagens resolution fra Nepals Parlament. Blandt de mest markante beslutninger er beslutningen om at fratage kongen stort set alle magtbeføjelser og endog åbne muligheden for at han kan retsforfølges for overtrædelser af forfatningen, samt beslutningen om at ophæve Nepals position som religiøst (hindu)kongerige, der udtrykker en markant linie frem mod øget samfundsmæssig lighed. Blandt store dele af befolkningen er der utvivlsomt også stor lettelse over beslutning om at monarkiet kan opretholdes uden at Nepal risikerer at få den - mildest talt - upopulære hidtidige "kronprins" Paras som konge!.
(...I må undskylde de mnge tyrkfejl, men jeg har ikke haft tid til at korrekturlæse, - men analysen fortsætter, og fejlere rettes undervejs, venlig hilsen mogens)

Der var jubel i gaderne i alle Nepals byer. Flere steder blev statuer af tidligere konger molestreret, hvilket antyder, at situationen har været tæt på at løbet helt af sporet. ©  courtesy UnitedWeBlog

Så skete det, som stort set ingen havde troet muligt, men som stadig flere nu endelig forstod var den bedst mulige løsning på den konfliktmæssige flaskehals, som Nepal og nepaleserne stod i til langt op over halsen.
   Uanset, hvordan man placerer sig i det politiske spektrum, så udgjorde torsdagens begivenheder i Nepal en milepæl i landets historie, og ikke mindst hvad angår demokratiets udvikling. Selvom jeg ikke er den store fan af premierminister Girija Prasad Koirala, så under jeg ham virkelig at stå i spidsen for denne epoke i landets historie. Det var der næppe nogen, der havde forestillet sig under de 50 dages demonstrationer i 1990, der førte til flerpartidemokratiets genetablering. Dengang var han nærmest "ekspert" i at sige det forkerte på det forkerte sted til de forkerte mennesker på det forkerte tidspunkt. Men nu går alt op i en højere helhed, tid og sted er ideelt, og Girija fuldfører nu det "projekt", som han ændre bror B.P.Koirala startede i 1950, hvor han som leder af det relativt nystartede Kongresparti var med til at fordrive datidens enevældige tyranniske Rana-regime, som dengang netop havde indsat den lille 4-årige prins Gyanendra (!) som konge. Gyanendra blev frataget værdigheden og farfar Tribhuwan genindsat i sit embede som konge. Disværre døde kong Tribhuwan inden han fik gennemført sit løfte om demokrati, og hans søn Mahendra havde andre planer. Demokratiet kom dog, og på trods af alle odds sejrede Kongrespartiet og B.P.Koirala blev premierminister. Men som det var tilfældet i 1990 var folket ikke entydigt bevidst om de muligheder og den magt, som den demokratiske struktur indeholder og som blev overdraget dem. Derimod viste demokratiets skrøbelighed sig, specielt fordi folket ikke i afgørende omfang var bekendt med eller troede på den magt de havde fået overdraget. Fænomener som "kontrarevolutionen lurer altid efter revolutionen" eller "tryk avler modtryk" blev under alle omstændigheder til virkelighed, og de traditionelle magthavde grupper (landaristokratiet og andre famier med store jordejendomme) allierede sig med Kong Mahendra og satte reelt demokratiet i fængsel (stort set alle politikere, som det ikke lykkedes at flygte, blev herefter holdt fængslet i årevis).
   Under den efterfølgende godt 30 år lange periode med det partiløse Panchayat-System, blev de politiske partiers tilstedeværelsen gradvis accepteret, og magthaverne udnyttede endog modsætningerne mellem specielt Kongrespartiet og Kommunistpartierne til at modvirke at Kongrespartiet aldrig fik genetableret et fodfæste. Det fik derimod kommunistpartierne, som magthaverne støttede i deres frygt for Kongrespartiet.
   Det var formentlig en udvikling ingen havde tænkt på, og som såske heller ikke ville have haft nogen særlig betydning, såfremt det ikke var for den sag, der gradvis blev fælles for begge politiske grupperinger, nemlig den fælles kamp for demokratiet. Den var den moderate venstrefløjs politiker Chandra Shekhar fra Indien (der senere blev indisk premierminister), der under et besøg i Nepal holdt en tale, som formentlig mere end noget andet forenede de to partier i en fælles indsats for demokratiet. Det betød en forenet kamp, hvori folket skulle inddrages, og det skete - som mange husker - under en 50 dage lang og bestandigt voksende bølge af demonstrationer og meningstilkendegivelser fra en stadig voksende del af befolkningen.
   Kong Birendra bøjede sig på en uhyre sympatisk måde, og det efterfølgende forløb viste, at hans magt reelt blev indskrænket til et minimum. Han opretholdt dog bl.a. en "parade-position" som en formel leder af de væbnede styrker, en position, der dog reelt var forventet at skulle udøves af regering og parlament.
   Det skulle så efterfølgende vise sig, at det ansvar turde politikerne ikke løfte. Da daværende premierminister Deupa var under hårdt pres for at skulle indsætte hæren mod maoisterne undslog han sig, og efter fælles rådslagning med flere af de øvrige politiske topledere overlod de det til kongen at foretage "...det fornødne". Det der skete var, at kongen (Kong Gyanendra) afsatte Deupa og overtog magten, og derefter indsatte kongen militæret mod maoisterne. I denne forbindelse var det reelt politikerne, der ikke overholdt forfatningen og varetog deres politiske ansvar. Uanset om man er enig eller uenig i en beslutning om at indsætte hæren mod maoisterne eller ej, så er det under alle omstændigheder IKKE kongens ansvar at træffe beslutningen. Samtlige politikere har efterfølgende haft svært travlt med at vaske hænder efter den affære, som alle nu er enige om er lige netop den episode, hvor Kong Gyanendra indleder sit felttog mod demokratiet. Men reelt var det altså politikerne, der "kom til" at overdrage magten til kongen. Men ingen af dem havde selvfølgelig nogen forudanelse om hvad denne handling kunne resultere i på længere sigt.
   En stor del af forløbet kan henføres til det, man kan definere eller udlede som Nepals politiske kultur, som - uanset hvor man befinder sig i systemet (undtagen i den ekstreme bund eller den ultimative top) - afspejler at man befinder sig i afhængighedsforhold til andre, der er placerer over en selv, samt at man kan påregne eller kræve relativ omfattende støtte fra enkeltpersoner eller familier, placeret lavere i hierarkiet.
   En sådan struktur opløses ikke "af sig selv" blot fordi man gennemfører "demokrati". Det har vi historisk erfaring for i såvel Danmark som andre steder, og det har vi med tydelighed også kunnet konstatere i Nepal, hvor såvel nomineringen af politiske kandidater, som den endeligt demokratiske afstemning ofte var præget af andre forhold end rent parti-politiske spørgsmål, eksempelvis var det nærmest en betingelse at såfremt et af de større partier opstillede en brahmin i en valgkreds, viste praksis at et seriøst konkurrerende parti også følte sig "tvunget" til at gøre det samme.
   De nepalesiske politikere har, som følge af at de bl.a. på denne måde er "bærere af historiens tunge byrder", for hovedpartens vedkommende derudover forsøgt at videreføre en ganske udbredt - og i Nepal indtil da dominerende - politisk linie, der på en eller anden måde foreskrev, at de skulle handle i forhold til den laveste fællesnævner (så de ikke tabte vælgeropbakning), og det gjaldt mere end noget andet de to største partier UML og Kongrespartiet. Samtidig har begge disse partier været præget af det syndrom, som danske journalister elsker at karakterisere det danske socialdemokrati for, nemlig at der har været diverse "kongekabaler" og "kronprinse-dramaer" inden for de enkelte partiers rækker.
   Men samtidig har en markant gruppe skilt sig ud, nemlig maoisterne, som i kraft af den politiske ideologi de anvendte, var i stand til at "hæve sig op over" alle de traditionsbundne og sædvanebetingede regler og forhold, som i meget voldsomt omfang begrænsede den nepalesiske samfundsstrukturs interne mobilitet. De krævede samfundsmæssig lighed og retfærdighed og en ophævelse af de traditionsbundne og sædvanebestemte strukturer der fastholdt uligheden i det nepalesiske samfund. Ser man på det aktuelle forløb så er det blevet stadigt mere tydeligt, at såfremt de politiske partier ikke korrigerer de "historiske fejltagelser" og eliminerer den religionsbestemte ulighed, så har maoisterne en magt, de kan sætte bag deres pres. Og det er gennem de senere års politiske udvikling blandt yngre politiske grupperinger og organisationer blevet stadig mere tydeligt, at der er en stærk vilje til at gennemføre den igangværende demokratiske revolution. Der ligger mange politiske kampe forude, og forhåbentligt kan fremtidens kampe begrænses hertil, men det er endnu så svært at vurdere, at det vil jeg lade ligge "et par dage"!.

I stedet vil jeg lige opsummere hovedpunkterne i Parlamentets resolution fra i torsdags:

• Resolutionens samlede hovedpunkter er:
• Betegnelsen "His Majesty’s Government of Nepal" ændres til "Nepal Government"
• Nepal bliver en sekulær (verdslig) stat.
• Nationalsangen skal ændres
• Betegnelsen "Royal Nepalese Army" ændres til "Nepal Army"
• Posten som øverstkommanderende for de væbnede styrker (Supreme-Commander-in-Chief of the army), der hidtil har været varetaget af kongen og de dele af forfatningen, der omhandler dette ophæves.
• Hæren og alle sikkerhedsmæssige spørgsmål underlægges Parlamentets kontrol.
• Regeringen udpeger hærledelsen (The Chief of Army Staff)
• Rajparishad (det kongelige rådgivningsråd) opløses, og dets opgaver og ansvar overdrages til Parlamentet.
• Det overdrages Parlamentet at udforme, ændre og annullere lovgivning vedrørende tronfølgen.
• Den udøvende (executive) magt i den nepalesiske stat overdrages til regeringen alene (kongen er sat uden for indflydelse).
• Premierministeren indleder Parlamentets sessioner (dvs. holder åbningstalen, og ikke kongen som hidtil) og parlamentsformanden afslutter parlamentets møderække på premierministerens anbefaling.
• Parlamentet fastsætter budgettet for "Royal Palace" og omfanget af faciliter i øvrigt.
• Kongens privatindkomst og formue beskattes efter eksisterende lovgivning.
• Der kan fremover stilles spørgsmål i Parlamentet om kongens håndtering af sine forpligtelser, ligesom der kan føres retssager til afgørelse af tvister om evt. forfatningsstridige og illegale handlinger foretaget af kongen.
• "The Royal Household Service" opløses og afløses af offentligt ansatte.
• Regeringen overdrages ansvaret med sikkerheden omkring "The Royal Palace".
• Bestemmelser i Nepals eksisterende forfatning af 1990 og anden lovgivning, der er i modsætning til "Parlamentets Proklamation" ophæves for de punkters vedkommende, der modvirker Proklamationens implementering.

kilde: RSS (Nepals officielle nyhedsbureau) - oversættelse og bearbejdning: Mogens Engelund.

Parlamentet, regeringen og premierministeren forekommet meget beslutsomme, og meget opsatte på at gennemføre disse voldsomt omfattende reformer, og premierminister G.P.Koirala har i meget kraftige vendinger advaret mod ethvert forsøg på at modvirke resolutionens gennemførelse i praksis. Samtidig opfordrede Koirala befolkningen indrapportere alle observerede overtrædelser.

House of Representatives' Proclamation - 18. maj 2006
Den fulde tekst fra Parlamentets historiske proklamation fra i går er nu tilgængelig på engelsk.

1. LEGISLATIVE

1.1 All the rights regarding the legislative body of Nepal shall be exercised through the House of Representatives. The procedures for formulating laws shall be as specified by the House of Representatives.
1.2 The procedures for moving on the path of Constituent Assembly shall be as fixed by the House of Representatives. 1.3 Calling of the session of the House of Representatives and its conclusion shall be as follows:
a. The calling of the session shall be by the prime minister and will concluded by the speaker on the recommendation of the Prime Minister.
b. The speaker shall fix the date for the session or meeting to hold within 15 days if request is made before the speaker by one fourth of the total members at the moment in the House of Representatives citing that it is appropriate to call a session or a meeting when the House of Representative is not being held or if the meeting is stalled.
1.4 The House of Representatives shall formulate and implement the House of Representatives regulations.

2. ON EXECUTIVE

2.1 All the executive rights of Nepal as a state shall rest on the Council of Ministers. 'His Majesty's Government' shall be termed 'Government of Nepal' from now onwards.
2.2 Persons who are not the members of the House of Representatives can also be nominated in the Council of Ministers.
2.3 The Council of Ministers shall be responsible towards the House of Representatives. The Council of Ministers and the ministers collectively and for the works of their ministries shall be personally responsible towards the House of Representatives. The administration, army, police and all the executive organs shall be under the purview of the government that is responsible towards the House of Representatives.
2.4 The allocation and transaction of business of the government shall be presented at the House of Representatives after its passage from the Council Of Ministers.

3. ON ARMY

3.1 The name "Royal Nepal Army" shall be changed to "Nepalese Army".
3.2. The Existing provision regarding the National Security Council has been repealed. There shall be a National Security Council under the chairmanship of the Prime Minister in order to control, use and mobilize the Nepalese Army.
3.3. Chief of the Army Staff of the Nepalese Army shall be appointed by the Council of Ministers.
3.4. The existing arrangement of Supreme Commander of the Army has been revoked.
3.5. The decision of the Council of Ministers on mobilizing the Nepalese Army, must be tabled and endorsed within 30 days from the special committee assigned by the House of Representatives.
3.6. The formation of the Nepalese Army shall be inclusive and national in nature.

4. ON RAJ PARISHAD

The existing provision of Raj Parishad has been revoked. Necessary works being performed by the Raj Parishad shall be as per the arrangement made by the House of Representatives.

5. ON ROYAL PALACE

5.1. The right to make laws, amend and nullify regarding the succession to throne shall rest on the House of Representatives.
5.2. Expenditure and facilities for His Majesty the King shall be as per the decision of the House of Representatives.
5.3. The private property and income of His Majesty the King shall be taxed as per the law.
5.4. Acts performed by His Majesty the King are questionable in the House of Representatives or in court.
5.5. Existing Royal Palace Service shall be made part of the civil service.
5.6. The security arrangement for the Royal Palace shall be as per the arrangement made by the Council of Ministers.

6. THE EXISTING PROBLEM REGARDING CITIZENSHIP SHALL BE INSTANTLY RESOLVED.

7. THE EXISTING "NATIONAL ANTHEM" SHALL BE CHANGED BY MAKING ALTERNATIVE ARRANGEMENT.

8. NEPAL SHALL BE A SECULAR STATE.

9. MISCELLANEOUS

(a) All the state organs and bodies shall exercise their rights as having been authorised by this House of Representatives and with full faith towards it.
(b) Specified officials holding public posts shall take oath of office from the House of Representatives in specified manner. Officials who ignore receiving oath of office shall be relieved of their posts.
(c) The inconsistent legal arangements of the Constitution of the Kingdom of Nepal-1990 and other prevailing laws, with this declaration, shall be nullified to the extent of inconsistency.
(d) Any difficulty that may come while implementing this declaration shall be removed by a decision of the House of Representatives.
(e) A committee shall be there in the House Of Representatives for the purpose of implementation of sub-clause (c) and (d) above.

Kilde: RSS (Nepals officielle nyhedsbureau)

"Hug en hæl og hug en tå!
 - Nej til veldfærd for de få!".

Der var demonstrationer i en lang række større byer i onsdags (17. maj 2006) mod hovedparten af regeringens udspil til en "velfærdsreform". Protesterne rettede sig mod en bred vifte af de nedskæringer, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti planlægger under dække af "...en stor samlet reform". Konsekvenserne rammer bl.a. skoleelever, uddannelsessøgende, dagpengemodtagere, indvandrere, ældre når regeringens forslag i meget væsentligt omfang skal finansieres af de i forvejen dårligst stillede befolkningsgrupper. Dette må i sandhed undre, når regeringen samtidig bryster sig af, at det faktisk går så godt i Danmark, som ingensinde før, men sandheden er måske, at det kun går så godt, fordi fremskridtet i så væsentligt omfang, som det er tilfældet, i realiteten skal finansieres af bl.a. de dårligt stillede befolkningsgrupper, der selv har brug for større støtte. Der er brug for de ældre på arbejdsmarkedet, men hvorfor ønsker virksomhederne så ikke at ansætte de ældre? Ældrebyrden er voksende, og der bliver stadig færre til at forsørge de ældre er et af de andre argumenter, men glemmer de samme ikke at se på den udvikling, som gennem rationalisering udstøder stadig flere mennesker fra arbejdslivet. Regeringens såkaldte "veldfærds-reformer" forekommer i stadig voksende omfang at stivne i stereotype fraser, fordomme og forudfattede spådomme, snarere end relle vurdering af den virkelighed, som Bent Bendtsen - vor regerings næstmest betydningsfulde person - med ynkelig tydelighed ikke havde nogen sympati til overs for. Såfremt han mente, det han sagde, er hans sociale ansvarlighed ikke vort land værdigt, så - med demonstranternes krav: "Lad os få en ny regering!"

Læs hele artiklen og billedreportagen: "Største demonstration i 20 år!" - TRYK HER!

...er maoisterne i Nepal ved at være acceptable, eller er det maoisterne selv, der er ved at acceptere den demokratisk gældende politiske struktur? ... eller er de måske ved at forandre den?

Uanset hvad årsagen end måtte være, så har Premierminister Koirala tidligere i dag udtalt, at han "...tillader at maoisterne deltager i en overgangsregering, forudsat at de stiller op til det kommende valg til en forfatningsgivende forsamling".    Men USA's viceudenrigsminister med Sydasien som ansvarsområder samt den norske udenrigsminister Erik Solheim, har begge været haft samtaler med den nepalesiske regering og andre interessegrupper. Man kan så gisne om forløbet af deres samtaler, men på en eller anden måde er USA's måde at forholde sig til maoisterne på "...tøet lidt op"!
   Solheim har tilbudt at Norge kan bidrage med såvel rådgivningsmæssige som finansielle ressourcer til både den igangværende som den fremtidige konflikt-løsnings-proces.
   Der har allerede været diskussioner i Indien om konsekvenserne af at fjerne Nepals maoister fra "terrorlisten", på grund af de mange frihedsbevægelser og væbnede politiske gruppers aktiviteter flere steder i Indien, bl.a. i Uttar Pradesh, Bihar og Vestbengalen lige syd for Nepal.


[..tekst fortsætter..]

I aftalen mellem maoisterne og 7-Parti-Alliancen er der enighed om at "absolut demokrati" er vejen frem for Nepal. Men hvad er det? ...er det et indskrænket monarki? ...eller er det en republik?.

Selvom det kan være svært at få hænderne ned efter den følelse af umiddelbar sejrsrus, som ramte størstedelen af nepaleserne forleden nat, så er det nu ved at være hverdag igen!
   Maoisterne kan selvfølgelig ikke være med, og det kan enhver sige sig selv. Formentlig har 7-Parti-Alliancen allerede forberedt sig på denne situation sammen med maoisterne, for der er intet, der ikke tyder på, at maoisterne var forberedt på at dette kunne (eller ville) ske.
   Derfor er der grund til at slå lidt koldt vand i blodet nu, og fortsat støtte 7-Parti-Alliancens aftale med maoisterne, og holde Partierne i Alliancen fast på, at de (formentlig alle) tidligere har erklæret, at de ønsker en republik, og der er da intet i den kongelige strategi, der indtil videre taler for, at denne afskaffelse af monarkiet ikke skal gennemføres. Så skal der da komme endnu flere "boller på suppen" fra Kong Gyanendra.
   Men nu er det altså op til de politiske partier og maoisterne at afgøre, hvor langt deres enighed rækker, samt om deres samarbejde er stærkt nok til at modstå det strategiske spil, som Kong Gyanendra lægger op til.
   Efter sejrsrusen, kan dagligdagen nemt risikere at blive langt værre end under de 19 dages demonstrationer, der netop er afsluttet.
   Lad os håbe det bedste!

Omkring en halv time før midnat faldt "klokken i slag" for Kong Gyanendra. Han holdt en af sine taler til nationen, men denne gang ramte han for en gang skyld stemningen blandt befolkningen..

Jubel i gaderne ©  courtesy; UnitedWeBlog

Gaderne genlød af råbene:



Kongen har bøjet sig for store dele af kravene, og under alle omstændigheder indkaldes Parlamentet atter. Det er nu næsten fire år siden, at Partlamentet blev hjemsendt i maj 2002, og det var i forbindelse med denne beslutning, at hele grundlaget blev lagt for den udvikling, der siden da har påvirket udviklingen i Nepal på en så tragisk måde. Men nu er der håb for lysere tider, selvom der ligger store udfordringer forude!

Jeg følger med senere, og følger op med analyser, osv.
Læs mere her (hvor der i øvrigt også er en analyse fra UnitedWeBlog): Links til info om udviklingen i Nepal  -  25. april

Vores danske udviklingsminister har været hurtig med et udtalelse, og i en frisk pressemeddelelse fra i dag udtaler udviklingsminister Ulla Tørnæs bl.a.
I denne forbindelse vil jeg lige indsparke en lille - men utrolig vigtig - fodnote: Uden maoisterne ville den demokratiske proces i Nepal ikke være kommet så langt, som tilfældet er, og uden maoisterne ville kongemagten og de traditionelle magtgrupper fortsat have kontrolleret de væbnede styrker, og ikke hverken regeringen, parlamentet eller folket. Og uden maoisternes militære styrke (eller den potentielle styrke de i givet fald ville kunne udgøre) ville det være meget svært at fravriste de traditionelle magtgrupper denne magt. Det er en historisk konstaterbar erfaring, som stort set alle folkelige bevægelser har måttet erkende. Ikke mindst derfor bliver det politisk strategiske spil, der nu kommer til at udspille sig i Nepal, af allerstørste betydning for den mere langsigtede demokratiske udvikling i landet.

Mine forudsigelser fra fredag morgen omkring weekendens forløb i Nepal holdt så nogenlunde stik, men store dele af forløbet lå nu også i nogle ret åbne kort. Kong Gyanendra forsøgte i løbet af fredagen at åbne forhandlinger med den demokratiske alliance under en kort tale til nationen, men da talen ikke indeholdt afgørende indrømmelser og slet ikke inkluderede maoisterne havde de syv partier i alliancen i realiteten ikke andre muligheder end et blankt afslag..

På trods af udgangsforbudet mødte talrige mennesker op til de mange demonstrationer, der til stadighed vokser i omfang. Forhandlingsmulighederne er fortsat ikke udtømte, men mulighederne bliver stadig færre i takt med at tiden går.
   Maoisternes styrke er fortsat den helt store ubekendte, men det forekommer stadig mere tydeligt at Indien er mindst lige så bange for at komme med indrømmelser over for maoisterne, som kongen er, og derfor forekommer Kong Gyanendra at være Indiens måske sidste værn mod at maoisterne i Nepal kommer til at spille en afgørende politisk rolle, og af hensyn til de problemer, som den Indiske regering frygter, hvis maoisterne der skulle få bedre fodfæste, er der af afgørende betydning at det ikke kommer til at ske i Nepal.
   - Men den frygt bliver Indien formentlig nødt til at leve med, for jeg kan ikke forestille mig at maoisterne trækker sig eller overhovedet kan holdes uden for i Nepals fremtidige politiske demokratiseringsproces.

Jeg ved, at hele processen kan være svær at overskue. Derfor arbejder jeg på nogle tidsoversigter, der måske kan gøre det lettere at skabe sig et overblik.
   Der vil komme henvisninger her på Info-BLOG'en, så snart oversigterne er bare nogenlunde færdige, så kig tilbage. Der vil formentlig være nyt her mandag morgen, hvis ikke før!

Mandag formiddag:
   Jeg placerer løbende links om udviklingen i højre kolonne!
   Fra i dag (mandag, den 24. april) fraråder Udenrigsministeriet alle rejser til Nepal. Læs mere her!

Demonstrationer fortsætter på trods af udgangsforbud! ... og mange nepalesere sætter i dag og i de kommende dage deres liv ind på at få genindført demokratiske tilstande..

Demonstrationerne fortsætter. Sikkerhedsstyrkerne skyder med skarpt. I går dræbte de tre almindelige mennesker ved Kalanki og sårede over 100 - Frygteligt tragisk! - Men demonstrationerne fortsætter! - ©  courtesy UnitedWeBlog

Generalstrejken fortsætter på 16. dag, og selvom kongens og regeringens handlemuligheder forekommer stadig færre, så må de stadig mere desperate handlinger, som ses fra styrets side ikke undervurderes. Styret opretholder fortsat - rent umiddelbart - den militære kontrol over Kathmandu-Dalen og de fleste større byer.
   Men denne position er ikke uden konsekvenser. Den er kun mulig gennem omfattende repression, undertrykkelse og voldsom fremfærd over for det flertal af den lokale befolkning i området, der ikke sympatiserer med kongens og de metoder, hans regering samt politi og sikkerhedsstyrker har fået frihed til at tage i anvendelse.
   I går blev tre almindelige mennesker dræbt og 100 blev såret som konsekvens af denne konfrontationspolitik.
   Af frygt for hvad demonstrationerne kan udvikle sig til her dagen før weekenden er der udgangsforbud. Men nepaleserne har efterhånden lært, at hvis de står sammen er de stærke, også selvom de bryder udgangsforbudet og de er da også klare over, at det er nødvendigt at få benene på nakken, når politik og sikkerhedsstyrker skyder med skarpt. Det er også den trussel, de står overfor i dag.
   Der er udgangsforbud i dag, men formentlig vil det blive brudt i adskillige tilfælde, og der forventes demonstrationer flere steder. Det er simpelthen det "ikke-voldelige" demokratiske kampmiddel, som den demokratiske alliance besidder, og som i disse dage antager stadig større og fortsat voksende omfang.
   Der ligger en weekend forude, og den demokratiske alliance har som sædvanligt varslet store demonstrationer, så det er forudsigeligt, at kongen og hans regering opretholder udgangsforbudet weekenden over. Det er lige så forudsigeligt, at udgangsforbudet vil blive brudt i adskillige tilfælde.
   Derfor er det også en helt sandsynlig vurdering, at der vil ske sammenstød med sikkerhedsstyrkerne, der har fået tilladelse til eller ordre på at skyde med skarpt mod individer, der overtræder udgangsforbudet. Men hvor stort vil omfanget af sådanne sammenstød blive? - Hvor mange vil blive dræbt i dag? ... og hvor mange vil blive såret? Det leder frem til sprøgsmålet om: Hvor mange flere skal dræbes for at en tilsyneladende samvittighedsløs konge kan opretholde sine magtambitioner?
   Svaret findes måske et helt andet sted. For mens alt dette foregår i byområderne, hører vi ikke så meget til landområderne. Hovedparten af sikkerhedsstyrkerne er trukket ind til byområderne, hvor "hovedmodstanderen" altså er "den ubevæbnede demokratiske alliance". Ude i landområderne er maoisterne i færd med at konsolidere deres herredømme. Rent talmæssigt er maoisterne på ingen måde i stand til at opretholde en militær kontrol over så store landområder, men de har i øveblikket en nærmest historisk mulighed for at være den afgørende militære magtfaktor, der kan få Kong Gyanendras regime til at bryde sammen.
   Hold øje med nyhederne fra Nepal her gennem weekenden, hvor udviklingen kan udvikle sig fra time til time, eller der kan opretholdes en tilsyneladende "status quo". Jeg følger med, men udviklingen kan gå hurtigt, og det er umuligt at vide, hvad der vil ske, såfremt en demonstration vil vende sig mod selve det kongelige palads i Kathmandu! ... uanset om det er omgivet af masser af militær og pansrede køretøjer!
   Kongen selv er der formentlig ikke. Såvidt jeg er orienteret, er han fortsat i Pokhara, men uanset hvor Gyanendra befinder sig, ligger der en enorm symbolværdi i blot at angribe murene omkring Paladset. Ethvert angreb mod enhver del af Paladset og dets mure vil formentlig symbolisere et angreb mod det monarki, som Kong Gyanendra repræsenterer. Såfremt dette sker, bliver situationen fuldstændig uoverskuelig, men det er ikke usandsynligt at aktioner og reaktioner vil eskalere til et aldeles ukontrollabelt omfang.
   Derfor tager jeg næppe fejl, hvis jeg påstår, at Kong Gyanendra har en konstant flyveklar helikopter stående i baghaven i Pokhara (eller hvor han nu befinder sig). Men - uanset hvad der sker - så er det en enorm sejr for demokratiet, det der i dag foregår i Nepal! Og selvom det ikke ser nemt ud for nogen af parterne, så er der fortsat enkelte forhandlingsmuligheder, selvom de tydeligvis bliver stadig færre!
   Vi håber på en GOD WEEKEND!

Der er ikke noget så godt som et par små civisationskritiske gåder med rod i det omkringliggende samfund, både det, der ligger foran vor næse og det der ligger længere eller rigtig langt herfra. Det er da i hvert fald ikke "Judas Evangeliet", der holder dem "derude" vågne om natten..

Idag - hvor den religiøse fokus i stor udstrækning retter sig mod det "nye" Judas-Evangelie, som tilsyneladende giver en ny fremstilling af de historiske skikkelser, Jesus og Judas - så vil jeg tage udgangspunkt i en ældre herre, der - såvidt jeg ved - aldrig havde hørt om Judas Evangeliet", nemlig Martin Luther, et yderst bemærkelsesværdigt, meget belæst og stærkt intellektuelt menneske, som i dag for 475 år siden (Se "Dagen i dag: 18. april") stod anklaget ved Rigsdagen i Worms for at have tilsmudset kirkens rygte med en række anklager mod kirken.
   Det var den 18. april 1521, og det var "dommens dag"! - Luther fastholdt sine anklager, hvorefter han blev bortvist eller landsforvist, men fik dog frit lejde til uhindret at forlade byen Worms.
   Episoden og de nye religionsfilosofiske ideer, den var en del af, spredte sig som ringe i vandet, der var med til at ændre opfattelsen af religion i store dele af specielt den nordvestlige del af Europa.
   Kirkens rolle og dermed præsternes rolle og funktion i samfundslivet blev gradvis ændret henimod den funktionsopdeling, der præger dagens samfund i denne del af Europa. Der er - ofte ganske betydelige - forskelle fra land til land, men generelt blev den tidligere meget magtfulde kirkes position stærkt svækket, først og fremmest politisk og økonomisk. Datidens muligheder for at købe sig til "tilgivelse" gennem "køb af aflad" blev ophævet, selvom man da indimellem godt kan blive i tvivl om der ikke fortsat findes mennesker, der mener, man kan "købe" sig til såvel "kærlighed" som "tilgivelse"!
   Luthers fredløshed ville måske kunne have resulteret i en eller anden grad af social uro, jeg ved ikke om det var disse overvejelser, der spillede ind, men en kløgtig lokal konge (Frederik den Vise III) tildelte i det mindste Luther et fristed på slottet Wartburg, hvor han det efterfølgende år oversatte Det Ny Testamente fra græsk til tysk, hvilket fik en meget omfattende og formentlig afgørende betydning for reformationsideernes hurtige spredning. Nu var det ikke blot forbeholdt græskkyndige at læse evangelierne, enhver der kunne læse, kunne nu selv læse teksten fra evangelisterne.

Men det var nu slet ikke det, jeg ville ofre tid på her, uanset at alt det, der foregik dengang, formentlig var af langt større betydning end det, jeg kan komme med...

Ja, og dog ... der er nu en lille pointe ... den egentlige årsag til at jeg inddrager Martin Luther er en egenskab ved Martin Luther, som ikke mange er bekendt med, eller tænker over. Det handler om det at kunne læse! Allerede som barn var Martin Luther et lille geni, omend hans forældre troede mere på tugt og pisk, djævle og utøj end på kærlighed og tilgivelse. Han kom i skole, han lærte at læse og skrive og da hans far havde heldet med sig og fra en tilværelse som fattig bjergværksarbejder ved held og egen møje arbejdede sig opad og fik egen mine og tilsvarende bedre økonomi, så den unge Martin kunne nu komme i en bedre skole og senere også på universitetet, hvor faderen bestemte, at knægten skule læse jura. Det kunne nemlig anvendes i faderes virksomhed, og med den generelle økonomiske udvikling i samfundet var der en stærkt stigende efterspørgsel efter netop juridiske, herunder også regnskabsmæssige, kvalifikationer.
   I de perioder, hvor den unge Martin opholdt sig hjemme hos forældrene i den lille fødeby Eisleben, læste han selvfølgelig i de få bøger, der var tilgængelige. Det bemærkelsesværdige var dog ikke at han læste, - nej det var måden han læste på. Han læste ikke højt, som det var almindeligt. Han hviskede heller ikke, og han bevægede end ikke læberne. Han læste fuldstændig indenad og kun øjnenes bevægelser afslørede at han læste. Det var så forunderligt og blev opfattet som så usædvanligt, at folk fra omegnen simpelthen kom forbi for at se unge Martin "...læse lydløst!".

Der er formentlig ikke mange, der i dag tænker over, hvordan forskellige læseprocesser udspiller sig. For de fleste af os, drejer det sig først og fremmest om at læse så hurtigt som muligt, og samtidig huske så meget som muligt. Men det er da noget af en forsimpling af noget, der er af så stor betydning - ikke blot for hele samfundet - men for os selv og for hele den måde vi lever vores liv på!
   Der er da mange forskellige måder at læse på. Prøv lige at læse en digtsamling hurtigt! ... det kan simpelthen slet ikke lade sig gøre. Prøv også indimellem at læse højt (du kan træne foran et spejl, når du er alene hjemme!). Det er en glimrende øvelse at høre sin egen stemme og sætte tempoet lidt ned. Man behøver ikke nøjes med at læse højt når der er børn til stede. Indlæs evt. kortere eller længere sekvenser på en båndoptager (eller hvad du nu har for en dims, der kan optage tale og lyd) og lyt til dem efter behov. Det er i øvrigt en glimrende metode til at maksimere indlæringshastigheden og gøre det både sjovere og mere udbytterigt at "læse lektier". Metoden giver flere gode ideer, den øger kreativitet, virkelyst og initiativrigdom. Men ligesom det med at løbe og dyrke motion, så er det sværeste ofte at få løbetøjet på og foretage det første skridt!

Jeg erindrer da jeg engang - i en lille lokal bus - var på vej fra Kandahar i Afghanistan (Taliban'ernes senere hovedkvarter) til den golde ørkenby Quetta i Pakistan. Jeg må da ha' haft for megen tid, ka' man da vist godt indvende her, for hvad fortager man sig egentlig mellem Kandahar og Quetta. Jeg kan da godt afsløre, at man foretager sig simpelthen ingenting - normalt!
   Men denne helt normale dag, da jeg var på vej, foretog man sig stort set heller ikke noget (vi var vist kun to udlændinge, mens resten var mere eller mindre lokale rejsende, der ikke havde tid til at anvende områdets "normale" transportmidler, æsler eller kamel!) ... bortset fra at en af passagerne gav sig til at synge en af tidens skønne lokale ørehængere i denne markante inciterende konstant svingende toneart, hvor vore folkesange i mine ører kommer helt til kort. Når jeg tænker tilbage, så virker det simpelthen utroligt, at man sidder næsten 20 mennesker tæt stuvet sammen i en minibus med plads til 12, og så starter en af passagererne med at synge i vilden sky - han sang nemlig højt! Men hvor var det lækkert, selvom jeg ikke husker hverken tekst eller melodi!
   Lidt senere hiver en af de andre et stykke krøllet papir op af lommen og starter med at læse op af det, der viser sig at være et digt. Han er ikke særlig godt til at læse, han læser langsomt, kludrer i teksten, rettes lidt af de andre, der indimellem linierne diskuterer og udlægger teksten. Digtet handlede om dagligdagen, om kærlighed og ære, kombineret med både politik og religion og der var enighed om at digtet var "krrrup" (et af de eneste ord jeg kendte, og som betød "godt" - og jeg kunne komme rigtig langt med udvekslinger af erfaringer, gennem anvendelse af fagter og gestikulationer, kombineret med anvendelse af ordene "krrrup" og "ne-krrrup" [ikke-godt]).
   Jeg har aldrig set en lignende opmærksomhed været rettet mod danske digte i en ganske tilfældig offentlig forsamling, som her i denne bus, selvom jeg er dybt imponeret over den måde Per Højholt (og andre dogtere og forfattere) har formået at anvende det danske sprog, og været i stand til at trække folk af huse til forfatteraftener. Men jeg mindes kun meget undtagelsesvist her i Danmark at have set mennesker stille sig i en mere eller mindre tilfældig offentlig sammenhæng, selvom der skete en helt bemærkelsesværdig forandring med de nye ungdomskulturer i 60'erne og tidligere med 30'ernes kulturradikalisme (som jeg altså kun har hørt om). Men når det er sket, så har det her ikke haft samme brede bevågenhed og accept som det eksempelvis havde i bussen mellem Kandahar og Quetta.

Derimod har jeg under rejser i Østen set dette foregå mange steder under vidt forskellige omstændigheder. Et af de markante tilfælde var i Kathmandu i Nepal under en yderst bemærkelsesværdig situation, hvor kongemagten var under meget stærkt pres fra demokratiske kræfter. Der havde været meget store demonstrationer, og der verserede "hemmelige rygter", der kunne spores helt tilbage til en fortrolig samtale hjemme hos premierminister Kirti Nidhi Bista om at der ude østpå var udråbt en "Republikken Nepal".
   Kongen reagerede prompte efter at sikkerhedsstyrkerne havde været lidt for hurtige på aftrækkeren og anvendt stokkene lidt for ofte. Den daværende Kong Birendra udskrev en folkeafstemning med valg mellem flerparti-demokrati og det eksisterende konge-styrede partiløse system. Men der var faktisk 11 måneder til afstemningen og i den mellemliggende periode opstod en hidtil ukendt "fri presse" og der var en opblomstring uden lige i Nepals historie.
   Alle, der kom til Nepal i denne periode, blev forundret over den pressemæssige frihed der udfoldede sig. Torben Krogh var eksempelvis i Nepal i denne periode, og han blev så fascineret over udviklingen, at han blev en af igangsætterne og vejleder på et Presseinstitut i Kathmandu, støttet af UNESCO og Danida.
   For endnu en gang at vende tilbage til min historie, efter denne lille beskrivelse af tidsånden i Nepal i perioden omkring 1979-80, så lad os vandre op ad New Road, hvor der på dette tidspunkt stadig var mulighed for at vandre ude på kørebanen uden at blive kørt ned. Ved krydset lidt oven for rundkørslen med statuen står et gammelt pipal-træ. Fra de små boder rundt om den lille kvadratiske plads vlev der solgt papir og bøger, samt små og større lokale litterære værker, deriblandt små A5 ark med digte, der kun kostede ganske få paisa (5-10 øre). På forhøjningen omkring pipal-træet stod digtenes ophavsmænd og andre, som læste højt af de litterære værker, og rundt om diskuterede de lokale på vej til og fra markedet de ord, de netop havde hørt.
   Om aftenen kunne der være tæt af mennesker omkring pipal-træet mens petromax-lygterne lyste op, og lyden fra stilfærdige og mere højrystede diskussioner spredte sig som ringe omkring træet. I denne 11-måneders periode blev stedet til et centrum for politisk orienterede digtere. Stedet havde en meget stor tiltrækningskraft, og ingen (hverken digtere eller tilhørere) var uden holdning til den afstemning, der senere skulle finde sted.
   Desværre var der ikke den samme aktivitet i landområderne, hvor troen på kongen og hans gude-status blev kædet stærkt sammen med afstemningen, og det resulterede i, at Nepal måtte vente ved at få demokrati til 1990. Den frie presse fik strammere tøjler, hvilket også Torben Krogh måtte sande, så Presseinstituttet fik ikke de mulighedsbetingelser, som iværksætterne havde håbet på.
   I dag er der meget, der ligner denne situation, bortset fra den helt afgørende forskel, at kongen tilsyneladende er besat af en magt-dæmon, der totalt dominerer hans åndelige nedstamning fra guden Vishnu ("bevareren"). Den ene af hans vice-premierministre er i øvrigt den samme Bista som dengang, og han er sandt at sige ikke blevet blidere med årene. Dengang rådede hæren i øvrigt kun over et enkelt mindre transportfly og ingen helikoptere, men der var heller ikke dengang særlig stor respekt omkring hærens måde at håndtere massemøder og demonstrationer på, og der var kun afsky og hovedrysten til over for deres måde at sprede demonstrationer på.

Moralen af hele historien er, at der altid skal være tid til en god historie, og at man skal tage sig den tid som historien kræver!
   Dermed tror jeg, at jeg nåede til vejs ende, og måske skulle jeg nu indvie mit nyindkøbte løbetøj og kaste mig ud i den sol, der skinner mellem småbyger af løsagtig regn og vildfarne småhagl, selvom temperaturen faktisk er på vej mod 10°, - men det er da også noget af charmen ved april!

Parterne i konflikten står formentlig nu så stejlt over for hinanden til at det ikke længere kan lykkes at nå en forhandlingsløsning. Kong Gyanendra har ikke desto mindre - fra sit "eksil" i Pokhara - gentaget sine tidligere "løfter om demokrati" og valg i 2007. Det skete i en del af hans netop afholdte nytårstale. Men der var i henhold til iagttagere på stedet ikke tale om andet end, hvad kongen tidligere er fremkommet med. Der eksisterer tilsyneladen en udbredt "officiel frygt" hos Kong Gyanendra og hans allierede for de frygtelige maoister, som han ikke forholder sig til i sin nytårstale, på trods af at de reelt kontrollerer større dele af landet end han selv og hans regering gør! .

Der er også tydelige tegn blandt politi og sikkerhedsstyrker om voksende panik i deres håndtering af situationen. De "...ser maoister allevegne" og forsøger bl.a. at "retfærdiggøre" deres hårdhændede metoder ved at anklage demonstraterne "I er allesammen maoister!".
   Andre steder erklærer politiet blot, at de udfører "ordrer ovenfra", men panikken er gradvis ved at brede sig, og der skal næppe mange "nervøse triggere" til, før situationen risikerer at løbe ud af kontrol. Myndighedernes udgangsforbud trodses i stigende omfang. Der er aktioner i store dele af landet, og myndighedernes kontrol kræver så store ressourcer, at maoisterne kan udføre små eller større nålestiksoperationer i andre dele af landet.
   Jeg har lavet en lille opsummering af hændelsesforløbet den sidste halve snes dage. Det er en meget summarisk genemgang, og jeg håber at kunne gøre den mere udførlig senere. Det er utroligt svært at samle de mange tråde og brikker, der er i aktion i Nepals demokratiske puslespil.

Parterne står meget stejlt over for hinanden! - Fredelige demonstranter og fortalere for demokrati mod en utidsvarende og stædig kongemagt, der har givet sine sikkerhedsstyrker ordre til at skyde, også for at dræbe! - ©  Naresh Newar/IRIN (12.april 2006)

Hændelsesforløb fra dagen før generalstrejken til i dag

Onsdag, den 5. april: (dagen før generalstrejken)
Regeringen udstedte forsamlingsforbud (møder, optog, demonstrationer) inden for Ringvejen omkring Kathmandu. Der blev opretholdt udgangsforbud fra 9-16 langs alle hovedveje, der fører til Kathmandu, samt i Dhading-området.
   Mere end 40 polotiske ledere fra diverse politiske partier blev hentet i deres hjem af politiet. Sikkerhedspoliti arresterede derudover mere end 40 embedsmænd, deriblandt jurister, professorer, læger under fredelige demonstrationer.
   Natligt udgangsforbud i Kathmandu-dalen.
   Mobiltelefonnettet lukket af myndighederne.
   Maoister angreb hær-enhed i byen Surunga i Jhapa District. 5 soldater og 1 politibetjent dræbt. 5 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og 3 civile såret.

Torsdag, den 6. april: Generalstrejkens 1. dag
   300 demonstrater arresteret i Kathmandu. Lokalbefolkningen modsatte sig i voksende omfang forsamlingsforbudet, og der samledes protesterende forsamlinger, der trodsede forbudet ved Koteshwar, Naya Baneshwar, Thamel, Bangemukh, Chetrapati, Sitapalia, Kalanki, Kalimati, Kirtipur, Maithidevi og andre steder. Politiet anvendte tåregas og stokke i deres forsøg på at sprede de forsamlede demokrati-aktioner.
   Førende Kongress-ledere som Sujatha Koirala, Meena Pande, Dinabandhu Shrestha og Sashank Koirala blev taget i forvaring, hvortil kom 18 ledere fra Nepali Congress (Democratic) (dvs. Deupas Kongresparti) samt et stort antal UML-medlemmer. Der var ikke blot tilbageholdelser i Kathmandu, men også i Birgunj (65 arresterede) og i Pokhara, hvor 23 blev tilbageholdt.
   Det anslås, at mere end 1.000 medlemmer af oppositionen, samt journalister og andre mere eller mindre tilfældige blev arresteret i løbet af dagen.
   Maoister angreb hovedkvarteret i Sarlahi-Distrikt, Malangwa, hvor der var posteret to enheder fra sikkerhedsstyrkerne. Derudover omfattede angrebet seks offentlige bygninger, fængslet, m.m., og den administrative leder CDO samt 23 politibetjente blev taget til fange af maoisterne. 108 fanger blev løsladt fra fængslet. Der meldes om 5 dræbte fra sikkerhedsstyrkerne. En af hærens helikoptere blev formentlig skudt ned af maoisterne, den styrtede i hvert fald ned med 10 personer ombord.

Fredag, den 7. april: Generalstrejkens 2. dag
   Protester, sammenstød mellem politi og demonstrater samt arrestationer af et stort antal aktionerende parti-medlemmer og andre markerede generalstrejkens anden dag. Offentligt ansatte og ansatte i statslige virksomheder som eksempelvis Nepal Electricity Authority, Nepal Telecom og i en række banker deltog i strejken. Også ansatte fra Teaching Hospital deltog i aktioner og demonstrationer. Alt administrativt arbejde i de fleste stats-kontorer blev fuldstændig indstillet.
   Demonstranter satte ild til Distrikts-politistastionen i Lalitpur (Patan) samt til et par statsejede køretøjer. I Kathmandu trodsede aktionerede demonstrater diverse forbud og etablerede demonstrationer, aktioner og optog omkring Assan, Maitighar, Gongatu, Thamel, Kalanki, Chabahil og Basundhara.
   Ved Universitet i Kirtipur ødelagde demonstrerende studerende rektors kontor.
   I Butwal fyrede politiet med skarpt mod demonstranter, og mange måtte transporteres til hospitalet og behandles for skudsår.
   I Chitwan var der sammenstød mellem omkring 20.000 demonstrater og politiet, og politiet affyrede skud mod en forsamling i Bharatpur.
   Der var demoinstrationer i Biratnagar, G.P.Koiralas hjemby, og aktionerende demonstrater overtog i flere timer kontrollen over en lang række offentlige kontorer efter at have holdt politiet på afstand.
   Myndighederne udstedte udgangsforbud i bl.a. Chitwan og Pokhara samt en lang række andre steder (jeg har ikke kunnet få overblik over alle områder med udgangsforbud)

Lørdag, den 8. april: Generalstrejkens 3. dag
   Denne lørdag var der planlagt stormøde med omfattende demonstrationer i Kathmandu. Regeringen udstedte udgangsforbud fra morgen til aften, og politi og sikkerhedsstyrker fik tilladelse (ordre) til at skyde efter folk, der overtrådte forbudet.
   Til stor overraskelse mødte mange demonstrater op på gaderne på trods af forbudet. Et stort antal aktivister fra 7-parti-alliancen blev arresteret for at overtræde udgangsforbudet. Mange studenterledere arresteret, og tusinder samledes i Kirtipur (nær Tribhuvan University) på trods af udgangsforbudet.
   Demonstrationer og møder og forsamlinger mange steder, og politiet var ude af stand til at klare alle deres opgaver. I Kathmandu var der større demonstrationer ved Chabahil, Maitidevi, Baneshwar og Meen Bhavan. Poliet anvendte tåregas mange steder.
   Hæren er sat ind også i Butwal for at kontrollere demonstrationerne. De indsatte styrker var ikke trænet i at håndtere civile uroligheder, og anvendte pansrede mandskabsvogne og voldsom fremfærd til at opløse møder og forsamlinger.

Søndag, den 9. april: Generalstrejkens 4. dag
   Af frygt for at lørdagens udsatte massemøde skulle gennemføres, opretholdt myndighederne udgangsforbudet. På trods af forbudet demonstrerede tusinder af mennesker i gader rundt om i Kathmandu-dalens byer og landområder.
   Maoister udsender en pressemeddelelse, hvori de fremhæver, at de støtter den igangværende demokratiske proces, samt at de derudover bl.a. vil fremskynde den proces, hvorunder de etablerer replublikanske selvstyrende regioner i Nepal.

Mandag, den 10. april: Generalstrejkens 5. dag
   Udgangsforbud i Kathmandu-dalen opretholdt for tredje dag fra 11-18. På trods af forbudet legede demonstrater i vid udstrækning gemmeleg med sikkerhedsstyrkerne mange steder.
   Voldsomme demonstrationer og aktioner nær et af maoisternes centre omkring Dailekh, hvor mere end 200 blev arresteret, hvortil kom yderligere 90 arrestationer længere sydpå i Dhangadhi.

Tirsdag, den 11. april: Generalstrejkens 6. dag
   Voldsom udvikling ved Gongabu, hvor politiet affyrede mere end 100 skarpe skud og sårede mere end 130 deltagere i fredelige demokratiaktiaktioner.
   Der blev udstedt officielt udgangsforbud fra 12-17.
   I takt med sikkerhedsstyrkernes stadig voldsommere fremfærd, og Kong Gyanendra og hans regerings helt uforskåelige passivitet, kombineret med kongens gemmeleg i Pokhara, er der efterhånden ikke anden vej frem end via en afskaffelse af monarkiet.
   Regeringen forsøger at opildne til splittelse blandt demonstrater ved at hævde at der er maoisterne blandt demonstraterne, og at det er dem, der styrer aktioner.
   7-parti-alliancen fortsætter med deres slogans baseret på "Complete Democracy", eller "Loktantra" som det hedder på nepali, og det fortsætter de formentlig med til republikken er en realitet.

Onsdag, den 12. april: Generalstrejkens 7. dag
   Det officielle udgangsforbud fra 12-17 blev opretholdt, selvom det ikke var helt klart, hvorhenne det gjaldt.
   Fredelige demonstrationer blev opløst af politi "...efter ordre ovenfra!"

Torsdag, den 13. april: Generalstrejkens 8. dag
   Der var formentlig officielt udgangsforbud (i visse områder) fra 12-17, og der rapporteres om spredte aktioner flere steder i Nepal.
   Regeringen gav TV-kabel-operatører instrukser om at standse Kantipur Television samtidig med at de genåbnede mobil-nettet.
   I en ganske afskyelig og brutal hændelse åbnede medlemmer af sikkerhedsstyrkerne åben ild mod en forsamling af fredeligt demonstrerende justister.

Fredag, den 14. april: Generalstrejkens 9. dag
   Relativt roligt samtidig med at aktioner fortsætter rundt om i landet, men der er formentlig ikke officielt udgangsforbud.
   7-parti-alliancen har afslået et "tilbud" fra Kong Gyanendra om forhandling "...hvis alle aftaler med maoisterne blev annulleret!". Kongens tilbud, der indgik som en del af nytårstalen, indeholdt ingen nye komponenter.
   Fra New York anvarer FN-systemet de nepalesiske myndighederne om den voldsomme udøvelse af vold over for demokratiske aktioner, og påpeger at det kan få konsekvenser for anvendelsen af nepalesiske tropper ved FN's fredsbevarende missioner (hvor Nepal er den 5. største bidragyder af fredsbevarende tropper).

Under gårsdagens valg i Thailand var der rigtig mange vælgere, der satte kryds i den lille afkrydsningsboks nederst til højre på stemmesedlen. Det er simpelthen det sted man sætter sit kryds, såfremt man er utilfreds og ikke ønsker at stemme..

Stremmeseddel til valget i Thailand. Bemærk afkrydsningsboxen nederst til højre, hvori der sættes kryds, såfremt man ikke ønsker at stemme. Thaksins parti "Thai Rak Thai" (Thai'er elsker Thailand) ses som nr. 2 på stemmesedlen. Kilde: Wikipedia

Oppositionen havde nemlig opfordret til valgboycot. Stort set ingen oppositionspartier stillede op, men i stedet anbefalede de at stemme blankt, - altså et lille kryds i "no-vote-boxen"
   I Bangkok ser det ud til, at der har været flere stemmer på oppositionens "No-vote" kampagne, end der har været på Premierminister Thaksins parti Thai Rak Thai (Thai'er elsker Thailand) og de kandidater partiet stillede op, og det huer absolut ikke den siddende premierminister, der klæber ret fast til sin taburet, men nu må imødese en forfatningsmæssig og politisk krise.
   Thaksins største brøde har været, at han er kommet på kant med byernes og specielt Bangkoks stærkt voksende middelklasse, mens landbefolkningen elsker ham, og bakker talstærkt op bag hans økonomiske reformer (specielt i Nordthailand, hvorfra han selv stammer).
   Under Thaksin er der sket store udligningsreformer, der har støttet udviklingen i landområderne og mindsket vandringen fra land til by. Men samtidig hermed føler middelklassen, at det er dem, der har måttet betale for denne udvikling.
   Det er måske en lidt firkantet måde at beskrive situationen på, men kort sagt mener jeg, at Thailand er udsat for et socialt opgør iklædt en politisk kappe, så det er svært at gennemskue, hvad der egentlig foregår.
Læs mere i artiklen: "Thailand - Parlamentsvalg med tvivlsomt flertal til Thaksin. Flere ubekendte under valg i Thailand med flertal for en "no-vote"!?"