|
Læs Kong Gyanendras tale til nationen!
Læs også min WEBLOG "Info-BLOG'en" med daglige nyheder
Tilbage til "Artikeloversigt"
Se oversigten
Bøger om Nepal: ...om maoister ...rejsebøger ...m.m. |
Nepal: Politisk kommentar
...nu har han gjort det igen!
Mogens Engelund, 2. februar 2005
Nepals Kong Gyanendra har atter taget magten!
Så tog Nepals konge atter en gang skeen i egen hånd.
Tirdag, kl. 10 gik han på TV og holdt en 30 min. lang tale,
hvori han erklærede undtagelsestilstand, og sendte regeringen hjem.
Masser af kommunikationslinier blev midlertidigt afbrudt og rygterne svirrede.
Det er en drastisk beslutning og de handlinger som kongen foretog var måske ikke nødvendige i denne situation, men det er handlinger man som ansvarlig leder foretager, såfremt man føler sig tvunget til en så drastisk beslutning, som at erklære et land i undtagelsestilstand. Men var det nødvendigt, og kan man i det hele taget forestille sig en situation, hvor en enkelt person får bemyndigelse til at tilegne sig enevældig magt. - Det kan man altså åbenbart!
Set udefra kan jeg finde mange argumenter imod kongens drastiske handling, men presset mod regeringens ineffektivitet var stadig stigende. Som situationen havde udviklet sig, var kongens handling blevet en af de stadig mere sandlynlige.
Regeringen var mildest talt kørt ind i et dødvande. Den hidtidige regeringschef PM Deupa formåede ikke at sammensætte en handlekraftig regering, der kunne håndtere situationen.
Det var heller ikke nogen nem opgave. Det var en bred samlingsregering uden deltagelse af parlamentet, der aldrig nåede at blive reetableret efter Kong Gyanendras tidligere magtovertagelse.
Alle har selvfølgelig været hurtige til at fordømme kongens handlinger, men det er meget vigtigt at erindre sig at selvom konflikten med maoisterne nu har stået på i næsten 9 år og krævet mere 11.000 dræbte, så har der aldrig været ført reelle forhandlinger mellem parterne. Under de forhandlinger dar har været ført, har der konstant ligget skjulte dagsordener, alle har haft deres egen kage at mele.
Det har været umuligt at udøve et tilstrækkeligt pres for udenlandsk ledede forhandlinger, da Indien var totalt imod en sådan løsning. Grunden til at Indien var imod, skyldes de mange lignende modstands-grupper i Indien, som Indien frygtede kunne føre til et lignende pres mod Indien for at inddrage internationale forhandlingsledere.
Nu har Kong Gyanendra vist sin faste hånd. Det kan på lang sigt måske betyde, at hans upopularitet vil øges, men den var i forvejen ikke så stor, at monarkiets fremtid var sikret.
Og det internationale diplomati i Kathmandu og i de respektive udenrigsministerier har aldrig taget situationen så alvorlig, at de lagde det aldeles nødvendige pres på Indiens regering for at få dem til at acceptere og tilskynde til forsøg med udenlandsk ledede forhandlinger, på trods af helt tydelige signaler fra maoisterne om at de ville acceptere forhandlinger ledet af eksempelvis FN.
Så måske har det folkelige pres, som trods alt har været stadig tydeligere i Nepal, resulteret i at Kong Gyanendra og hans støtter, herunder internationale rådgivere - som jeg pt. ikke ved hvem er - har grebet situationen inden maoisterne den 13. februar fejrer 9-årsdagen for People's War.
Kong Gyanendra har formentlig forberedt sig grundigt før sin magtovertagelse, det er der meget der tyder på, og jeg kan ikke forestille mig, at han ikke har checket sit bagland, herunder også udenlandske samarbejdspartnere og lignende.
En lang række politiske ledere holdes i husarrest, mange kommunikationslinier er lukket og kongen varslede at han ville opretholde sit enevældige styre gennem de kommende tre år.
Mange elementer i magtovertagelsen virker meget håndfaste og de strider klart mod forfatningen, men det gør maoisternes aktioner også, og det gør for så vidt højkasternes måde at opretholde deres magtpositioner på også.
Alle fordømmelser er nødvendige elementer i dette politiske spil. Derfor var kongens næste skridt imødeset med spænding.
Pressefriheden er blevet ophævet, alle officielle web-sider er midlertidigt lukket ned (undtagen hærens) - og det er uvist i hvor lang tid dette skal strække sig, og såfremt man kigger lidt tilbage i historien, så er Nepal et land, hvor rygter løber meget hurtigt. Såfremt en forklaring på en hændelse forekommer utrolig eller uforståelig opstår der blot en forklaring, som passer de pågældende bedre. Nepal er et rygtesmedenes paradis, og det tror jeg ikke at pressecensur ændrer fundamentalt ved.
Kongen har nu præsenteret sin nye regering, som han selv står i spidsen for. Den består ikke kun af medlemmer som må kategosiseres som kongens "venner", der er svorne tilhængere af demokrati i gruppen.
Lad os nu i den kommende periode vurdere kongen og hans handlinger kritisk, og lad os konstatere, hvem der er hans venner. Lad os derefter vurdere, hvorledes fremtiden tegner sig i den kommende treårs periode med "midlertidigt genindført enevælde", og hvorledes det påvirker den folkelige kamp for et fremtidigt fredeligt demokratisk samfund i Nepal!
Noter, kilder og interessante web-sider:
Ovennævnte bemærkninger er skrevet ud fra de tilgængelige informationer fra internationale iagttagere kombineret med egne vurderinger.
Den eneste officielle nepalesiske hjemmeside, der "er oppe" er hærens hjemmeside. Tryk her for at se den.
Læs i øvrigt Karl-Heinz Krämer: "Derailed Peace Process: Steps for Resolution". Et rigtig godt indlæg, der blev præsenteret 13. januar 2005 på et møde organiseret af CEHURDES (Center for Human Rights and Democratic Studies), samme dag, som den tidligere regerings ultimatum til maoisterne udløb om freds-aftale-forhandlinger.
Læs også maoisternes reaktion: Pressemeddelelse den 1. februar fra Centralkomiteen i Communist Party of Nepal (Maoist). Partiet vender sig i nærmest dyb foragt mod Kong Gyanendras handling, og opfordrer til en "nedlukning" af alle aktiviteter i Nepal fra idag onsdag til og med fredag. Beslutningen herom er senere trukket tilbage, og i stedet kan man formentlig forvente at alle sejl sættes til den 13. februar, hvor 9-års dagen for "People's War" fejres! - se pressemeddelelse herom: "Mobilise in Solidarity with Nepalese People’s Great Struggle! - Make the Rally of 13th Feb 2005 a Grand Success!!"