Læs også min WEBLOG "Info-BLOG'en" med nyheder
Tilbage til "Artikeloversigt"

London blev i morges mål for bombeaktioner mod civile!

Terroren bekender sit væsen - angriber bløde mål!

Mogens Engelund, 7. juli 2005

London er formentlig det sted uden for de egentlige muslimske lande, hvor det største og mest intellektuelt artikulerede muslimske samfund findes.
  Alligevel blev den indre del af London mål for en planlagt og koordineret aktion med tre bombesprængninger i undergrundsbanen og en i en bus midt i morgenmyldretiden torsdag morgen.
  Her kort før midnat lyder konsekvenserne på 38 dræbte og mindst 700 sårede.

Kort oversigt over hændelsesforløbet
(tidspunkter i Britisk lokaltid - en time efter dansk tid - første hændelse skete 9.51 dansk tid)
8.51 - Syv mennesker dræbt af bombeeksplosion i undergrundstog 100 meter fra Liverpool Street Station
8.56 - 21 mennesker dræbt i eksplosion på undergrundtog mellem stationerne Russell Square og King's Cross
9.17 - Fem mennesker dræbt i bombeeksplosion i undergrundstog ved Edgware Road Station
9.47 - To omkommer ved bombeeksplosion i bus ved Tavistock Place.

på BBC's website: London blasts: At a glance findes en tidsoversigt over hele forløbet minut for minut.

Var en al-Queda celle ansvarlig?

Et af de store spørgsmål, jeg mener man bør stille nu, er: Udgør angrebet mod London udover alle de tragedier, det medfører, samtidig også en ny vending i kampen for en bedre verden, hvor muslimer i højere grad end tidligere tør tage "bladet fra munden" og udtale deres klare afstandtagen fra grupper, der "i Islams navn" anvender metoder, som ikke understøttes af Islam. Det vil sige helt klart frasige sig et fællesskab med grupper, der hævder, at deres religion - Islam - giver dem en "speciel rettighed" til at tage uskyldige menneskers liv. Denne ekstra-legale eller udenoms-legale "rettighed" hæver endog disse aktører op på et martyrstadie, såfremt de selv må lade livet under en selvmordsaktion, også selv om denne udelukkende retter sig mod uskyldige civile ofre?

Det er meget store spørgsmål, og det er spørgsmål, som også har været på dagsordenen i de vestlige samfund, hvor debatten har stået på gennem århundreder, og faktisk indgår som en del af den debat, der i dag udfolder sig inden for EU. Jeg tænker her på de opgør, der har fundet sted gennem historien, hvorunder kirke, stat, civilsamfund, m.m. er tildelt funktioner inden for en bred vifte af demokratiske institutioner, forfatninger, m.m. Og som debatten om EU og en evt. forfatningstraktak viser, er det ofte svære, store og omfattende spørgsmål, der indimellem kan bringe sindene i kog.

Det borgerlige samfunds regler, der bygger på det enkelte menneskes (individets) "frihed under ansvar" kombineret med de samfundsmæssige bestræbelserne på at arbejde henimod et så åbent, frit og ligeligt samfund som det er muligt. Denne udvikling er absolut ikke uden konfrontationer, men som hovedregel må disse principper ikke kunne tilsidesættes uden sanktioner. Og en tilsidesættelse må som hovedregel ikke heroiseres.

Jeg ved godt at mange frihedskæmpere kan betragtes som oprørere og måske endog som terrorister af deres modpart. Det er en hårfin balancekunst at beskrive disse tilstande, aktioner og skelne mellem etik, moral, filosofi, religion og religiøs fanatisme.

Denne korte artikel levner ikke plads til en hverken tilstrækkelig udførlig eller tilstrækkelig kritisk gennemgang af det borgerlige samfunds funktion og de udviklingsdynamikker af eksempelvis samfundskritisk karakter, der er inkluderet.

Det forekommer som om de britiske forholdsregler rent faktisk minimerede konsekvenserne. Undergrundsbanen blev besluttet lukket umiddelbart efter bombe nr. to nær undergrundsbanen ved Kings Cross Station. Det tager lidt tid før beslutningen bliver realiseret men alt stopper efter bombe nr. 3 ved Edgwage Road Station. Dette kan have medført, at evt. efterfølgende personer med bomber eller evt. selvmordsbombere ikke kunne udføre deres mission, som oprindeligt planlagt. Det er måske som en konsekvens heraf, at den seneste bombesprængning foregik over jorden, i bussen nær Talistock Place. Der er rapporter om hændelser, der kan støtte denne opfattelse. Der er en ubekræftet øjenvidnerapport om en jagt på to personer, der endte med at de blev skudt og måske dræbt. De to personer hævdes at være potentielle selvmordsbombere. Dette vil formentlig næppe kunne hverken af- eller bekræftes foreløbig. Efterforskningsarbejdet er i fuld gang og rigtig mange forhold og forbindelser skal efterforskes.

Set udefra signalerer bombeangrebene på Londons civilbefolkning en meget snæver kynisk tankegang og et manglende humanistisk menneskesyn. Det vi var vidner til, var et kynisk angreb, der må tjene et andet formål end at ødelægge livet for så mange uskyldige mennesker.

En hidtil ukendt gruppe tager ansvaret i henhold til et indlæg på den islamistiske website "Al-Qal'ah" (Fortet) (formentlig lidt overbelastet pt.), der er kendt for at viderebringe meddelelser mellem forskellige muslimske sociale, religiøse og politiske grupper og bevægelser.

Indlægget er lagt ind af "Nur al-Iman", der er identificeret som en "new guest" på web-siden. Ifølge websiden er handlinger i London udført af gruppen "The Secret Cell of al-Qaeda of Jihad Group in Europe" (Jama'at al-Tanzim al-Sirri, Tanzim Qa'idat al-Jihad fi Urupa) (al-Qaeda = basen, basisgruppen) "Den hemmelige organisationsgruppe for al-Qaeda (basisgruppen) af Jihad organisation i Europa".

Den fulde ordlyd af udtalelsen lyder således i engelsk oversættelse:
  "In the name of God, the merciful, the compassionate, may peace be upon the cheerful one and undaunted fighter, Prophet Muhammad, God's peace be upon him.
  Nation of Islam and Arab nation: Rejoice for it is time to take revenge against the British Zionist Crusader government in retaliation for the massacres Britain is committing in Iraq and Afghanistan. The heroic mujahideen have carried out a blessed raid in London. Britain is now burning with fear, terror and panic in its northern, southern, eastern, and western quarters.
  We have repeatedly warned the British Government and people. We have fulfilled our promise and carried out our blessed military raid in Britain after our mujahideen exerted strenuous efforts over a long period of time to ensure the success of the raid.
  We continue to warn the governments of Denmark and Italy and all the Crusader governments that they will be punished in the same way if they do not withdraw their troops from Iraq and Afghanistan. He who warns is excused.
  God says: "You who believe: If ye will aid (the cause of) Allah, He will aid you, and plant your feet firmly"."

En oversætter og kommentator fra Aljazeera fremhæver i øvrigt, at en fejl i et af de citerede koran-vers umiddelbart kan tolkes, som om "tilståelsen" på websiden er falsk, og det giver altså en overskrift hos Aljazeera om at "...en falsk rapport forbinder al-Qaeda med angrebet i London". Om det skyldes andet end at Aljazeera måske føler at de er gået glip af en nyhed, er jeg ude af stand til at vurdere.

Betegnelsen "The Crusader Governments" omfatter både de ialt mere end 70 lande, der er med i koalitionen til bekæmpelse af terror, men i særdeleshed de 21 lande, der bidrager med mandskab til den 133.000 mand store amerikansk ledede styrke. USA har omkring 112.000 soldater udstationeret, mens alliancens øvrige lande bidrager med tilsammen omkring 21.000 (England har 7.500 soldater i Irak, Italien 3.000 og Danmark 530). Ifølge informationer fra USA udgør de irakiske sikkerhedsstyrker nu omkring 160.000 uddannede og veltrænede soldater. Udover udstationeringen i Irak, er en betydeligt mindre styrke beskæftiget i Afghanistan.

Se en oversigt over landene og deres involvering i koalitionen her: U.S.Central Command: International Contributions to the War on Terrorism. Se også hovedsiden: U.S.Central Command - Defending, Protecting, Training, and Rebuilding for a Better Tomorrow. - En endnu bedre og mere overskuelig oversigt over indsatsen i Irak findes hos BBC - In Depth: The Struggle for Iraq.

Den bedste oversigt over forskellige perspektiver i forbindelse med bombesprængningerne i London, findes i øvrigt også hos BBC på BBC's specialside om "...angrebet på London"

En god indgang til at forstå nogle af de arabiske og mellemøstlige sammenhænge findes i øvrigt på bl.a. websiten: MEMRI, The Middle East Media Research Institute, eksempelvis i artiklen: "The Sheikh of the Slaughterers": Abu Mus'ab Al-Zarqawi and the Al-Qa'ida Connection af Dr. Nimrod Raphaeli (MEMRI Inquiry and Analysis Series - No. 231 - July 1, 2005. Artikler handler om den mest eftersøgte person efter Bin Laden, egypteren Abu Mus'ab Al-Zarqawi, der nu formentlig opholder sig et sted i Afghanistan.

En oversætter og kommentator fra Aljazeera fremhæver i øvrigt, at en fejl i et af de citerede koran-vers umiddelbart kan tolkes, som om "tilståelsen" på websiden er falsk, og det giver altså en overskrift hos Aljazeera om at "...en falsk rapport forbinder al-Qaeda med angrebet i London".

Tidspunktet for aktionen i London er selvfølgelig valgt for at påvirke dagsordenen på G8 topmødet i Gleneagel i Skotland, hvor der var planer om at tage et eller flere skridt henimod en bedre håndtering af klodens fattigdom, ikke mindst i Afrika, og iværksætte foranstaltninger, der vil kunne formindske konsekvenserne af de globale klimaforandringer, samt flere andre tiltage først og fremmest af handelsmæssig karakter, og i mindre omfang bidrag til kampen mod HIV, Aids, malaria og den generelle ulige fordeling af verdens goder.

Selvom der kan indvendes meget mod G8-landenes topmøde, og de derværende teknokratiske løsningsforslag af verdens fattigdomsproblemer og iværksættelse af initiativer, der kan mindske effekterne af de de globale klimaforandringer, så løses disse problemer ikke på den måde som det foregik på i London. Den løsning, der blev introduceret i London er helt uomtvistelig en reaktion fra grupper, der føler sig hårdt trængt, snarere end det er grupper, der har positive fremadrettede løsningsforslag.

Samtidig er der en helt uomgængelig sandhed, der ikke må glemmes, når vores frygt og afsky i takt med menneskets almene psykiske reaktionsmønstre måske ændrer sig til vrede. Vi må ikke forfalde til kun at anvende samme løsninger, som dem terroristerne anvender. Vore ønsker om fredelig sameksistens i et stadig voksende globalt samarbejde kan kun opfyldes, såfremt vi er med til at løse nogle af de problemer i verden, som er med til at skabe grobund for det eller de former for menneskesyn eller omverdensforståelse, der udfolder sig i terroristens indre.

Samtidig ligger der en dobbelthed i manges internationale iagttageres påpegning af, at terroren ikke kan løses uden at der sker en løsning af situationen i Israel/Palæstina og i Irak.

Jeg støtter fuldstændig opfattelsen af at disse to konflikter skal løses hurtigst muligt. Israel skal pålægges et meget stærkt pres så det bliver helt klart for ALLE i Israel, at terrorisme ikke er et spørgsmål, der skal løses af Knesset i Jerusalem, som også skal have påtalt at verdenssamfundet ikke blot tager afstand fra stats-terrorisme, men at verdenssamfundet heller ikke længere vil finde sig i at Israel fortsætter denne linie, som resten af vesten fordømmer, når andre tager disse metoder i anvendelse. Irak-krigen skulle aldrig have været iværksat, og under ingen omstændigheder på den måde og på det svigagtige grundlag det foregik på.

En få dage gammel opinionsundersøgelse fra USA viser at kun godt en trediedel af amerikanerne mener at krigen mod terror vindes, og et flertal på 53% nu mener, at det var en misforståelse at gå i krig mod Irak!

Men nu er det efterhånden også endegyldigt sandsynliggjort, at hverken palæstinenserne eller det tidligere styre i Irak havde noget formelt samarbejde med al-Qaeda (skønt mange i Vesten fortsat har svært ved at tro det! ...men det er af afgørende betydning ikke at forfalde til udarbejdelse af konspirationsteorier!). Men den Vestlige Alliances indtog i Irak har fået al-Qaeda til at gå til modstand mod denne alliance i Islams navn, og det bliver vi nødt til at forholde os til i Vesten. Blandt andet på baggrund af påstande (mod bedre vidende) om at al-Qaeda var involveret i Irak, gik vi i Danmark sammen med USA m.fl. i krig i Irak. Al-Qaeda tog "selvfølgelig" denne udfordring "på et guldfad" op. Hvis de blev anklaget uretsmæssigt, så skulle det sandelig hævnes, og derfor var det nærmest en helt forventelig selvfølge at al-Qaeda ville "hævne" Irak. Og der skal ikke ret megen logisk tænkning til at forestille sig de metoder som al-Qaeda ville have mulighed for at tage i anvendelse. Efter "11. september" var det i stedet svært at forestille sig, hvilke metoder de ville afholde sig fra at tage i anvendelse!

En af metoderne så vi i London her i formiddagstimerne! - Afskyeligt, chokerende og forfærdeligt, det bør krænke enhver persons ære, at kunne blot prøve at forsvare sådanne handlinger!

Der har været tydelig og markant afstandtagen fra bombeangrebet i London fra meget store dele af det globale muslimske samfund, ikke mindst fra intellektuelle dele af de muslimske samfund. Mange muslimske statsledere har ofte befundet sig i en klemme, og deres afstandtagen har ofte været tilknyttet en kommentar om at de ikke nødvendigvis mener, at det er muslimer, der har gennemført aktionerne.

Muslimske ledere i England har været hurtigt ude med at tage afstand, men samtidig også med advarsler til muslimer i England om at optræde meget afdæmpet. Det er sørgeligt, men det er uomtvisteligt, at der meget hurtigt kan komme smågnidninger mellem lokale med forskellig politisk og religiøs tilknytning. Derfor er det afgørende at muslimske grupper tager officielt afstand fra aktioner som denne. Militante muslimske grupper forsøger at udnytte og misbruge muslimske ord som "jihad", men dette er jo slet ikke en aktion som denne, der er omfattet af begrebet "jihad", som begrebet anvendes i Koranen. Dette er i stedet kyniske mord på helt tilfældige civile.

Derfor er det vigtigt at samtlige muslimske samfund tager entydig og klar afstand fra at sådanne aktioner overhovedet kan foretages i religionens navn.

Det værste, som aktionerne kan resultere i er, at samarbejdet mellem nogle af Verdens Nationer øges og intensiveres på en måde, som ikke kommer til at gavne en bredene udvikling inden for rammerne af Verdens Forenede Nationer (dvs. United Nations (for)bliver en organisation, der i afgørende situationer kun kommer til at optræde på sidelinien!). Taberne bliver bestræbelserne for en mere ligelig verdensorden og en indsats mod de globale klimaforandringer, og altså os alle! - Der vil desværre ikke være vindere, hvis der ikke fra samtlige ansvarlige samfundsgrupper overalt på Jorden tages afstand fra de metoder, der anvendes i denne konflikt!


Artiklen er udarbejdet af Mogens Engelund, den 7. juli 2005 og færdigredigeret kort før midnat.