Afghanistan
... historisk oversigt
(mangler redigering, tilpasning, m.m.)
Afghanistan ligger i den sydlige del af Centralasien, på "kulturernes korsvej", og det er ikke gået upåagtet gennem historien. Der er ikke langt til Sydasiens første store bysamfund i Indusdalen. Da handels- og transportsystemerne sinere udvikledes, lå Afghanistan centralt for mødet mellem de øst-vest gående og nord-syd gående karavaner, og landet udviklede sig som en region, udsat for de manifestationer af magt og dominans, der ofte er en konsekvens af en sådan beliggenhed. En mangfoldighed af samfundsmæssige kulturer har slået sig ned her, og har tilpasset sig de herskende forhold. Disse mangfoldigheder, kombineret med forsøg på magtudøvelse og dominans, udgør centrale elementer i Afghanistans historie.
50,000-20,000 BC - Arkæologiske fund indikerer at grupper af mennesker etablerer sig i det område, der udgør vore dages Afghanistan.
3000-2000 BC - Afghanistan bliver en betydelig korsvej på karavaneruterne mellem Mesopotamia i vest og Indus og kinesiske civilisationerer i Øst-Asien, og bysamfund opstår gradvist.
2000-1500 BC - Ariske stammer og befolkningsgrupper etablerer sig i området.
600 BC - Zoroaster introducerer en ny religion - måske den første verdensreligion, baseret på een Gud. I henhold til Zoroastrianism, er "the God of Light" i en evindelig kamp med sin onde modpart, og som element i denne kamp må mennesket vælge mellem godt og ondt.
500 BC - Persiens hersker Darius den Store udvider sit Imperium og inddrager dele af vore dages Afghanistan. Men det persiske styre, under Darius, Cyprus I og andre, mod kæmpe blodige og bitre opgør med stammer i området.
329 BC - Alexander the Great fra Makedonien/Grækenland erobrer Persien og Afghanistan. Det græske styre i regionen fortsætter gennem et par århundreder, kombineret med jævnlige opstande og revolter.
50 AD - Det buddhistiske Kushan Imperium etablerer sig, men omkring 220 AD er imperiet opløst i en række mindre stater (arve-opdeling).
400 - De Hvide Hunner invaderer regionen, den buddhistiske kultur udryddes og mange bysamfund forsvinder.
550 - Efter periode med relativ uafhængighed, gevinder perserne kontrol over området, men de afghanske stammer fortsætter kampe for større selvstændighed.
652 - Araberne introducerer den nye religion Islam, der får gradvis større tilslutning.
Islams udbredelse indledes
962 - Den islamiske dominans begynder med Ghaznavid dynastiet, grundlagt af tyrkerne (turkmenere m.fl.) og hermed indledes Afghanistans betydningsfulde politiske og kulturelle rolle blandt islamiske samfund.
1030 - Ghaznavid styret går gradvis i opløsning efter Mahmud Ghaznis død.
1219 - Djengis Khan og hans mongolske hære invaderer Afghanistan under deres blodige march mod vest.
1273 - Marco Polo passerer gennem Nord-Afghanistan under sin rejse fra Italien til Kina. Hermed introduceres "Silkevejen" og et af de farlige stoppesteder undervejs.
1370 - Mindre kongeriger, og gentagne forsøg fra disse på at erobre magten kombineret med revolter og modrevolter præger 14. og 15. årh.
1504 - Babur, grundlægger af det indiske Moghul dynasti, opnår kontrol over Kabul og gradvis over det meste af nutidens Afghanistan. Moghul styret introducerer en ny religion, hinduisme, og det bliver revolterne ikke færre af.
1600-tallet - En nationalistisk revolte ledet af Bayazid Roshan, afløses af en senere opstand af nationalistisk karakter ledet af den afghanske kriger-poet Khushhal Khan Khattak - lægger stærkt pres på Moghul styret i den sidste del af 1600-tallet.
1708 -- Mir Wais, der af mange betragtes som grundlægger af afghansk uafhængighed, erobrer Kandahar i Syd-Afghanistan. Hans søn, Mir Mahmud, invaderer Persien og befrier Herat. Men allerede fra omkring 1736 er perserne i færd med at genetablere deres kontrol over regionen.
1750s -- Ahmad Shah Durrani styrker magten over Afghanistan og omkringliggende regioner, deriblandt store dele af Indien. Fred er dog stadig en undtagelse de næste 100 år, der præges af kampe mod Persien, invasioner af Sikher og interne magtopgør.
1836 -- Englænderne invaderer Afghanistan efter aftale med ex-kong Shah Shuja, som modspil til den voksende russiske og persiske indflydelse i regionen. Shuja generobrer tronen i 1839, men dræbes selv 3 år. Afghanske styrker kæmper heroisk mod de britiske styrker, og i 1843 genvinder landet sin uafhængighed.
1878 - England starter 2.afghanske krig, men trækker sig efter et par år pga. stærk modstand.
1885 - Russiske styrker erobrer områder i Nord-Afghanistan. Russerne beholder dele af området, og lover herefter at ville respektere Afghanistan uafhængighed. 8 år senere indgår England og Afghanistan en grænseaftale, der indlemmer adskillige østlige afghanske stammeområder i Britisk Indien (i dag Pakistan)
Afghanistan selvstændigt
1919-21 - Anti-britiske styrker henretter kongen og den 3. britisk-afghanske krig bryder ud. Afghanistan genvinder godt nok sin uafhængighed, men gradvis genvinder briterne kontrol over Afghanistans udenrigspolitik. Den nye konge, Amanullah, etablerer diplomatiske relationer til en række lande og introducerer reformer om modernisering af landet. Men det forener blot mange stammeledere og religiøse ledere og øger den politiske uro.
1926 - Amanullah udnævner/proclaims himself king (el i 1921 ?? ) man hans forsøg på at gennemføre sociale reformer afføder stærk modstand fra dominerende traditionalistiske samfundsgrupper.
1929 - Amanullah flygter efter udbredte civil uro pga. af de sociale reformer.
1933 - Zahir Shah bliver konge og Afghanistan forbliver monarki til 1973.
1949 - Afghanistan's parliament afslår at anerkende de nye britisk dikterede grænser til det nyligt selvstændige Pakistan. Afghanistan udvikler gradvis tættere relationer til Sovjetunionen efter afslag om militær støtte fra USA.
1953 - General Mohammed Daoud Khan bliver premierminister. Han søger militær og økonomisk støtte fra Sovjetunionen. Social reforms, ex. ophævelse af purdah (udelukkelse af kvinder fra at blive set offentligt).
1963 - Daoud tvinges til at træde tilbage som premierminister.
1964 - Konstitutionelt monarki etableres, resulterer i politisk polarisering og interne magtkampe.
1973 - Mohammed Daoud Khan generobrer magten (med Afghan Communist Party) ved statskup. Kong Zahir Shah (hans fætter) afsættes og landet udråbes som republik. Ny forfatning vedtages. Daoud fjerner politiske modstandere fra evt. topposter, og gennemfører økonomiske og sociale reformer. Prøver at spille Sovjet ud mod Vesten, men opnår kun at landets venstrefløj forenes imod ham og hans styre.
1978 - General Daoud dræbes under blodigt statskup gennemført af venstrefløjspartiet People's Democratic Party. Men partiets to fløje Khalq og Parcham kan ikke enes, Parcham lederne udrenses og flygter i eksil. Mord, tortur og ideologiske magtkampe bliver en del af dagligdagen. Samtidig starter traditionalistiske, etniske og islamiske ledere opstande i landområderne pga. modstand mod sociale forandringer (her opstår Mujahidin-bevægelsen).
Sovjetunionen invaderer Afghanistan
1979 - Magtkampe i Kabul mellem venstrefløjs-lederne Hafizullah Amin og Nur Mohammed Taraki vindes af Amin. Oprørerne i landområderne fortsætter og den afghanske hær nærmer sig et sammenbrud. Efter at de Sovjetiske tropper har været opmarcheret langs grænsen i omkring seks måneder, sender Sovjetunionen til "stor overaskelse" for Vesten endelig tropperne ind 2. juledag 1979 for at hjælpe med at fjerne Amin, som efterfølgende henrettes.
1980 - Babrak Karmal (leder af People's Democratic Party's Parcham-fraktion) installeres som premierminister, støttet af sovjetiske tanks. Modstanden intensiveres gennem første halvdel af 80'erne, og stadig flere mujahedin-grupper inddrages i opstanden mod de sovjetiske styrker, og opstanden støttes med penge og våben fra Pakistan, China, USA, Iran og Saudi Arabia.
1985 - Mujahedin-grupper samles i Pakistan og indgår en fælles alliance imod Sovjet-styrkerne. Det vurderes, at halvdelen af Afghanistans befolkning på dette tidspunkt er på flugt fra krigen, flest intert i Afghanistan, men mange flygter til nabolandene Iran og i særdeleshed Pakistan. Den nyligt tiltrådte Sovjet-leder Mikhail Gorbachev udtaler sig villig til at trække de sovjetiske troppe tilbage fra Afghanistan.
1986 - USA forsyner mujahedin med Stinger missiler, og gør dem i stand til at skyde sovjetiske kamphelikoptere ned. Babrak Karmal afløses af Najibullah som leder af det Sovjet-støttede regime. Presset mod de russiske besættelsesstyrker vokser, og de mister ialt omkring 15.000 mand under de konstante kampe gennem 80'erne inden tilbagetrækning i 1989.
Sovjet trækker sig ud
1988 - USA og Sovjetunionen underskriver Geneva-aftalen sammen med Afghanistan og Pakistan. Sovjet indleder herefter militær tilbagetrækning, og flygtninge får mulighed for at vende tilbage uden frygt for represalier. Mujahedin er ikke inddraget i forhandlingerne, og de accepterer heller ikke aftalen.
1989 - De sidste Sovjet tropper forlader Afghanistan, men borgerkrigen fortsætter med mujahedin-bevægelsens bestræbelser på at fjerne Najibullah fra magten.
1991 - USA og Sovjet indgår aftale om at standse militær bistand til begge parter i konflikten.
Mujahedin bevægelsens triumf
1992 - Kabul omringes og erobres, Najibullah overgiver sig. Mujahedin-bevægelsen erklærer Afghanistan befriet. Landet udråbes som islamisk republik ledet af Islamic Jihad Council med Prof. Burhannudin Rabbani som landets leder. Rundt om i landet strides mange rivaliserende militsstyrker om indflydelse. Mujahedin-bevægelsen viser sig kun at kunne enes som modstandsbevægelse mod nymodens sociale reformer, med mangelfuld egentlig politisk forståelse.
1993 - Mujahedin-bevægelsens fraktioner enes om at danne regering sammen med Tajikerne (etnisk gruppe fra nordøst Afghanistan) med Burhanuddin Rabbani som præsident.
1994 - Stammeledere, krigsherrer og fraktioner strides om magten, og den Pashtun-dominerede Taliban-bevægelse med oprindelse fra den vestlige del af Pakistan udgør en gradvis voksende udfordring for Rabbanis regering, ideologisk såvel som militært. Taliban-militserne tiltrækker mange unge muslimer, der her kan fuldende den endegyldige fundamentalistiske islamiske drøm. Pakistan har i varierende omfang støttet den ideologiske trøning i madrasa-skoler i Pakistan, som ofte suppleres med varierende omfang af militær træning i Pakistan eller Afghanistans øde bjerg- og ørkenregioner.
1996 - Taliban erobrer kontrol over Kabul og indfører sin dybt fundamentalistiske version af Islam, kvinder forbydes arbejde, afstrafning ifølge islam, herunder stening og afhugning af lemmer (ex. får tyve hugget en hånd af). Rabbani flygter og slutter sig til den nordlige alliance.
Talibans sejr sætter bevægelsen under pres
1997 - Talibanstyret anerkendes som Afghanistans legitime styre af Pakistan og Saudi Arabien. De fleste andre lande anerkender fortsat Rabbani som Afghanistans øverste leder. Taliban kontrollerer ca. to trediedele af landet.
1998 - Jordskælv dræber flere tusinde. Voldsomme amerikanske missil-angreb mod Osama bin Ladens formodede baser.
1999 - FN gennemfører luftembargo og totalt stop for finansielle transaktioner for at tvinge Afghanistan til at overdrage Osama bin Laden til retsforfølgning.
2001, januar - FN gennemfører yderligere sanktioner over for Taliban for at øge presset for at overdrage Osama bin Laden.
2001, march - Taliban sprænger de store Buddha statuer i Bamiyan, upåvirket af de internationale bestræbelser på at redde dem.
2001, april - Mullah Mohammad Rabbani, den næst mest magtfulde Taliban leder efter Mullah Mohammad Omar, dør af leverkræft.
2001, maj - Taliban beordrer religiøse minoriteter at bære mærkater, der identificerer dem som ikke-muslimer. Hindu-kvinder beordres at tildække sig som muslimske kvinder.
2001, september - Otte udenlandske bistandsarbejdere slæbes for Supreme Court (højesteret) anklaget for at missionere for kristendommen. Episoden er kulmination på flere måneders gnidninger mellem Taliban og bistands- og nødhjælpsorganisationer.
2001, 9.sept. - Ahmad Shah Masood, legendarisk guerrilla-leder og samlingsfigur for oppositionen, dræbes ved et attentat af falske journalister. Forløber for aktionerne 2 dage senere i USA.
2001, oktober - USA og England gennemfører tæppebombning over Afghanistan som modsvar efter at Taleban nægter at ovedrage Osama bin Laden, der vurderes som hovedansvarlig for terroraktionerne den 11.september i USA.
2001, november - Opposition-styrker erobrer Mazar-e Sharif i nord og få dage efter marcherer de stort set uden modstand ind i Kabul og andre vigtige knudepunkter (men ikke Kandahar).
Taliban-styret falder
2001, 5.dec. - Afghanske grupper indgår aftale om en overgangsregering i Bonn.
2001, 7.dec. - Taliban opgiver sidste holdepunkt i Kandahar, Mullah Omar forsvinder.
2001, 22.dec. - Pashtun-royalisten Hamid Karzai tages i ed som leder af en 30-medlemmers overgangsregering.
2002, januar - Den internationale fredsstyrke ankommer.
2002, april - Ex-kong Zahir Shah vender tilbage og udtaler, at han ikke vil gøre krav på tronen.
2002, maj - FNs Sikkerhedsråd forlænger Den Internationale Sikkerhedsstyrkes (ISAF) mandat indtil dec.2002. Allierede styrker fortsætter militære kampagner for at finde al-Qaeda celler og Taliban styrker i sydøst Afghanistan.
2002, juni - Loya Jerga (Grand Council) vælger Hamid Karzai som leder af overgangsstyret. Karzai udpeger medlemmer til regering og administrative topposter i overensstemmelse med magtfordelingen i Loya Jerga (indtil 2004).
2002, juli - Vice-President Haji Abdul Qadir omkommer ved attentat i Kabul. USAs luftvåben dræber 48 bryllupsgæster i Uruzgan pga. fejl-bombning.
2002, september - Karzai undslipper attentatforsøg i sin hjemby Kandahar.
2002, december - Præsident Karzai underskriver aftale med Pakistan og Turkmenistan om gas-pipeline fra Turkmenistan til Pakistan. Asian Development Bank genoptager sine lån til Afghanistan efter 23-år.
2003, juni - Sammenstød mellem Taliban styrker og regeringsstyrker ved Kandahar, 49 dræbte.
2003, august - NATO overtager sikkerhedsmæssig kontrol i Kabul. NATOs første operationelle forpligtelse uden for Europa.
2004, januar - En TV-reportage afdækker en fuldstændig umenneskelig episode, som involverer Dostum og de amerikanske styrker i Nord-Afghanistan på den mest afskyelige måde i en fuldstændig hensynsløs massakre på formentlig mere end 3.000 tidligere Taliban-krigere og evt. andre fængslede personer. USA garanterede taliban-soldaternes sikkerhed, da de overgav sig, - hvad nu...??
Kilder:
CountryWatch.com, Afghan-Web, Afghansite, U.S. State Department, IDSA, BBC, CNN og andre.
|